Nævnet omgjorde i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien, således at vedkommende har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Sagen er sambehandlet med Syri/2023/7/DH. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra […], Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte den [dato i vinteren 2014/2015] klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold som følge af krigen og at blive tilbageholdt af myndighederne som følge af, at han var blevet genindkaldt til militæret, men ikke var mødt op. Udlændingestyrelsen traf den [dato i vinteren 2020/2021] afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., idet grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere var til stede. Den [dato i foråret] 2021 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. Klageren henviste i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse som asylmotiv til, at myndighederne har opsøgt hans bopæl efter udrejsen med en eftersøgningserklæring, fordi klagerens bror er deserteret fra militæret. Han henviste videre til, at han frygtede sine tidligere naboer, idet de har opsøgt hans bopæl efter hans udrejse og truet ham og hans familie på livet på grund af hans aktiviteter på [socialt medie]. Endelig henviste han til, at han frygtede de syriske myndigheder som følge af hans udrejse. I forbindelse med anmodningen om genoptagelse har klageren som asylmotiv henvist til hans ægtefælles job som lærer og til en afledt risiko af hans [nære familiemedlems] asylbegrundende forhold. Flygtningenævnet kan til dels lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet tiltræder de vurderinger og grunde, som er anført i nævnets afgørelse af [dato i foråret] 2021. Flygtningenævnet tiltræder herunder således fortsat, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hans individuelle forhold er af en sådan karakter, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for individuel forfølgelse. Han risikerer således fortsat ikke genindkaldelse til militærtjeneste, ligesom han ikke vil blive anset for at have unddraget sig militærtjeneste. Klageren anses fortsat heller ikke at have sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil blive udsat for trusler eller eventuelt overgreb af naboer omfattet af udlændingelovens § 7. Klagerens [nære familiemedlems] udrejse af Syrien før [det nære familiemedlem] var i den militærpligtige alder kan endvidere fortsat heller ikke medføre en afledt risiko, som kan medføre opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Den indkaldelse fra 2016 som klageren oplyser, at hans mor har modtaget kan fortsat heller ikke medføre et andet resultat. Flygtningenævnet har i afgørelse af d.d. vedrørende klagerens ægtefælle ikke fundet, at klagerens ægtefælle kan få asyl på grund af hendes oplysninger om konvertering til kristendommen, at hun forlod Syrien, mens hun var tilknyttet Baath-partiet, at hun har udført regimekritiske aktiviteter eller på grund af hendes families aktiviteter. Flygtningenævnet har imidlertid lagt til grund, at klagerens ægtefælle på tidspunktet for udrejsen af Syrien var offentligt ansat skolelærer i Syrien, og at hun ikke opsagde sin stilling eller fik tilladelse til at forlade sin stilling som offentligt ansat skolelærer inden udrejsen af Syrien. Flygtningenævnet har på denne baggrund meddelt klagerens ægtefælle asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Henset til at klagerens ægtefælle ikke må anses for at være særligt profileret på baggrund af hendes tidligere stilling som folkeskolelærer finder Flygtningenævnet ikke, at klageren er i en afledt risiko for asylbegrundende overgreb som følge af klagerens familiemæssige tilknytning til ægtefællen. Klageren blev gift med ægtefællen den [dato i 2000’erne], de boede sammen, indtil klageren udrejste af Syrien den [dato i efteråret] 2014 og blev genforenet, da klagerens ægtefælle indrejste i Danmark den [dato i sommeren] 2015. De har boet sammen siden. Flygtningenævnet lægger til grund, at klagerens ægtefælles asylmotiv først opstod et stykke tid efter, at hun var kommet til Danmark, og således mens hun boede sammen med klageren. Klagerens ægtefælle rejste således legalt ud af Syrien med eget nationalitetspas den [dato i sommeren] 2015 og i en periode, hvor hun ikke kunne have fået meddelt asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, på baggrund af, at hun forlod sin offentlige stilling som folkeskolelærer. Det fremgår således af Flygtningenævnets tidligere baggrundsoplysninger, at det kun var offentligt ansatte i højere stillinger eller profilerede personer, der risikerede retsforfølgelse, hvis de havde forladt deres stilling uden tilladelse. Flygtningenævnet betragter derfor hendes asylmotiv som ligestillet med sur place. Klageren meddeles herefter asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvens heraf med henvisning til det internationale princip om beskyttelse af familiens enhed. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klageren har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Løbenummer: Syri/2023/6/DH
