Nævnet omgjorde i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk araber og kristen katolik. Klageren er født i [bydel A], Damaskus, Syrien. Klageren har gennem tiden boet i flere forskellige bydele i Damaskus. Fra 2003 og 2014 boede han i [bydel B], Rif Damaskus. Klageren har oplyst, at han er tidligere medlem af Baathpartiet. Udlændingestyrelsen meddelte oprindeligt [i vinteren 96/97] klageren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. [I foråret] 1997 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. Under denne asylsag henviste klageren til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede at blive henrettet, fordi han var tidligere spion for de syriske myndigheder og derfor ville blive betragtet som forræder. [I sommeren] 2015 genindrejste klageren i Danmark og søgte asyl på ny. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren 15/16] klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Senere forlænget i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., idet Udlændingestyrelsen vurderede, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere var til stede. [I sommeren] 2022 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse [fra sommeren] 2021. Klageren henviste i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse som asylmotiv til, at han havde udført politiske aktiviteter i Syrien i 2011, hvor han uddelte materiale og deltog i uorganiserede demonstrationer. Videre henviste klageren til, at han frygtede at blive anholdt af de syriske myndigheder, fordi han nægtede at bære våben og deltage i kamphandlinger i 2014, og derfor blev set som modstander af styret. Klageren oplyste, at han havde en formodning om, at der som følge heraf og som følge af, at han er kristen, var blevet skrevet en rapport om ham. Videre henviste klageren til, at han frygtede at blive anholdt, fordi hans søn er militærunddrager og at klageren i 2012 havde opfordret omkring 60 personer til ikke at bære våben. Endelig henviste klageren til de generelle forhold i Syrien, og at han ikke havde noget tilbage i Syrien. Ved anmodning [i sommeren] 2022 har DRC Dansk Flygtningehjælp på vegne af klageren anmodet om, at sagen genoptages. [Sommeren] 2022 har Flygtningenævnet besluttet at genoptage sagen til behandling på nyt mundtligt nævnsmøde. Klageren har i forbindelse med genoptagelsessagen henvist til, at han som returnee ved en tilbagevenden til Syrien risikerer forfølgelse fra de syriske myndigheder. Videre at han er i øget risiko for forfølgelse som følge af, at hans søn og svigersøn har unddraget sig militærtjeneste. Videre, at klageren er i risiko for forfølgelse som følge af hans deltagelse i et interview publiceret på [udenlandsk medie] [i sommeren] 2022, hvori han blandt andet udtaler sig kritisk om den syriske regering. Endelig har klageren henvist til, at han har en [profil på socialt medie], hvor han lægger videoer op, der indeholder kritik af den syriske regering. Profilen har 6402 følgere og mange af videoerne er set flere tusinde gange. Flygtningenævnet må i det væsentlige lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren skal vurderes i forhold til Rif Damaskus, hvor han har boet, siden han blev født, først i [bydel A] og senere i [bydel B] fra 2003 frem til 2014. Det forhold, at klageren kortvarigt har boet i Homs indtil hans udrejse af Syrien i 2015 kan ikke føre til en an anden vurdering. Af de foreliggende baggrundoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus by og Rif Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Der er herefter ikke grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som følge af de generelle forhold i Damaskus-området. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om klageren har sandsynliggjort, at han som følge af sine individuelle forhold er i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Det må lægges til grund, at klageren har deltaget i et interview, der er publiceret på [det udenlandske medies] hjemmeside, […], hvor klageren er nævnt med sit fulde navn, og hvor han blandt andet har udtalt sig kritisk om de syriske myndigheder og fremstår som værende modstander af det syriske styre. Eksponeringen af dette interview har dog været begrænset. Det må imidlertid yderligere lægges til grund, at ansøgeren på flere sociale medier herunder navnlig på [specifikt socialt medie] tillige har udtrykt sig kritisk om de syriske myndigheder. Ansøgeren fremstår på sin [profil på socialt medie] med navn, billede og som bosiddende i [dansk by]. Det må lægges til grund, at ansøgerens [profil på socialt medie] har flere tusinde følgere, og at ansøgeren på profilen har gengivet adskillige regimekritiske videoer med flere tusind visninger, herunder en video med over 80.000 visninger. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren er således eksponeret og profileret, at han ved en tilbagevenden til Syrien, hvor myndighedernes vurdering af, hvilke borgere der udgør en sikkerhedstrussel, er præget af vilkårlighed og uforudsigelighed, er i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Løbenummer: Syri/2023/5/SAHE
