Nævnet omgjorde i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ” Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Rif Damaskus, Syrien. Klageren er født i [by A] [provins A] og har boet i landsbyen [landsby A] indtil hun var 12 år. Fra 2000 til 2007 har klageren boet i [by B], Damaskus. I 2007 flyttede klageren med sin daværende ægtefælle til [by C], Rif Damakus, hvor hun boede frem til sin udrejse i 2011. I forbindelse med udrejsen af Syrien har klageren opholdt sig i [by A] i [1-5] måneder. Klageren har oplyst at have været aktiv for det kurdiske parti, [parti]. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede at blive slået ihjel af de syriske myndigheder, da hun har været medlem af en kurdisk forening, og været en del af en dansegruppe, som tilhører [kurdisk parti]. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun sammen med to veninder fra dansegruppen, har været med til at sy det uafhængige syriske flag. I den forbindelse blev klagerens daværende ægtefælle ringet op og oplyst om, at de syriske myndigheder havde stormet klagerens bopæl. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af de syriske myndigheder som følge af sit arbejde for [kurdisk parti]. Klageren har som yderligere asylmotiv henvist til, at hun frygter sin tidligere ægtefælle, [A], da han har truet klageren med at tage deres fællesbørn fra hende og slå hende ihjel, såfremt klageren vender tilbage til Syrien. Klageren har videre oplyst, at hun frygter de syriske myndigheder, da klageren er udrejst illegalt af Syrien. Klageren frygter også de syriske myndigheder i forbindelse med hendes fars nægtelse af at samarbejde med myndighederne. Klageren har endelig henvist til, at hun frygter de syriske myndigheder, da hendes brødre har deltaget i demonstrationer i Syrien og har til dels unddraget sig militærtjeneste og er til dels deserteret fra militærtjeneste. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2021 truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse, da klagerens opholdsgrundlag ikke længere er til stede, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. 19 a, stk. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at der er forekommet ændringer i forholdene i Rif Damaskus, som førte til, at klageren blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun fortsat frygter de syriske myndigheder, da klageren er udrejst illegalt af Syrien. Klageren har yderligere oplyst, at hun forsat frygter sin tidligere ægtefælle [A]. Klageren har endelig oplyst, at hun frygter at blive fængslet i forbindelse med hendes fars nægtelse af at samarbejde med regimet. Til støtte herfor har klageren oplyst, at hendes far har nægtet at bære våben for de syriske myndigheder, og er i den forbindelse blevet fængslet. Klageren har endelig som asylmotiv henvist til de generelle forhold i Syrien. Efter en samlet vurdering af klagers forhold og under hensyn til det forsigtighedsprincip, der gælder ved den konkrete og individuelle vurdering i forbindelse med behandlingen af sager om personer fra Syrien, er det Flygtningenævnets vurdering, at klageren som følge af flere forhold ud fra en kumulative betragtning har en velbegrundet frygt for, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for at blive efterstræbt af de syriske myndigheder. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren må anses for at være særligt sårbar, eftersom hun er fraskilt to gange, og da hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være enlig kvinde med to mindreårige børn og uden noget netværk i RIF Damaskus, hvor hun boede i en årrække forud for sin udrejse. Klageren har endvidere forklaret, at det påvirker hende psykisk, at hendes første eksmand under parrets ophold i Tyrkiet rejste fra hende med hendes tre ældste børn, og at hun ikke har kunnet få adgang til samvær med disse børn, som bor i Danmark. Flygtningenævnet vurderer, at dette forhold gøre hende yderligere udsat i en tilbagevenden til Syrien. Endvidere har Flygtningenævnet lagt vægt på, at klagerens families bolig blev ransaget omkring 2004 som følge af klagerens brødres deltagelse i prokurdiske demonstrationer, ligesom klagerens far har været tilbageholdt af de syriske myndigheder, dels efter klagerens brødres deltagelse i demonstrationerne, dels efter brødenes udrejse af Syrien. Flygtningenævnet har endvidere tillagt det betydning, at klageren er kurder, at en af hendes brødre er deserteret fra militærtjeneste i Syrien, at en anden af hendes brødre har unddraget sig militærtjeneste efter genindkaldelse, og at også hendes anden eksmand, som er far til hendes to yngste børn, er deserteret fra militæret i Syrien. Endelig indgår det forhold, at klageren er udrejst illegalt af Syrien og risikoen for at vende tilbage til Syrien som afvist asylansøger, i den kumulative vurdering af klagerens risiko ved en tilbagevenden til Syrien. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af disse omstændigheder, at klageren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien risikerer forfølgelse som følge af forhold, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syrien/2023/4/DIEI.
