Nævnet stadfæstede i februar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra [område] Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [sommeren 2014] uden gyldig rejselegitimation og søgte asyl samme dag. Klageren har mundtligt klaget over Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret 2014] med påstand om, at han meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter de generelle forhold i landet, herunder de sikkerhedsmæssige forhold, risikoen for fare samt risikoen for vilkårlige anholdelser. Klageren har den [sommeren 2022] anmodet Flygtningenævnet om at genoptage sagen med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at der er fremkommet nye væsentlige oplysninger, der betyder, at klageren frygter for sit eget liv, og frygter vilkårlig fængsling og tortur. Klageren har herom oplyst, at klagerens bror, som opholder sig i Syrien og har en generalfuldmagt til at kunne disponere på vegne af klageren, herunder disponere over klagerens ejendom i Syrien, oplevede problemer med de syriske myndigheder, da fuldmagten senest skulle fornyes. Ifølge klageren blev fuldmagten nægtet forlænget, og klagerens bror blev senere opsøgt af efterretningstjenesten, der spurgte til klageren. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om, at forlængelsen af en fuldmagt til hans bror, så denne kunne varetage klagerens interesser i relation til en fast ejendom i Syrien, er blevet afvist, til grund. Klageren har forklaret, at han ikke ved, hvorfor forlængelsen er blevet afvist af de syriske myndigheder, men at hans bror er blevet udspurgt generelt om klagerens forhold. Klageren har navnlig henvist til baggrundsmateriale vedrørende savnede og fraværende syreres ejendom i Syrien, herunder ”Syria: The Ministry of Justice Newly Requires Security Clearances for Receiving Powers of Attorney for Missing and Absent Person” fra oktober 2021. Af denne artikel og de øvrige baggrundsoplysninger fremgår blandt andet, at muligheden for at få godkendt en fuldmagt fra en savnet eller fraværende person uden en sikkerhedsgodkendelse, ikke længere eksisterer, idet denne praksis ophørte i 2021. Det fremgår videre, at der blandt andet kræves bevis for, at fuldmagtsgiver fortsat er i live. Klageren, der i dag er [60 til 65] år, udrejste legalt i 2014 og gav da en fuldmagt til sin hustru, så hun kunne varetage hans interesser i relation til ejendommen. Da hustruen senere udrejste i 2015, gav hun ifølge klageren fuldmagten videre til klagerens bror, der derefter årligt fik fornyet fuldmagten uden problemer frem til og med 2021. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet, at det forhold, at de syriske myndigheder i 2022 efter, at reglerne var blevet ændret i 2021, har afvist at godkende en forlængelse af en fuldmagt fra en fuldmagtsgiver, der ikke har opholdt sig i Syrien siden 2014, ikke i sig selv har bragt klageren i en sikkerhedsmæssigt udsat position ved en indrejse i Syrien. Flygtningenævnet bemærker herved, at klageren er udrejst legalt af Syrien, og at han ikke havde nogen konflikter med myndighederne ved sin udrejste. Flygtningenævnet finder heller ikke, at klageren ud fra en kumulativ vurdering af hans forhold har sandsynliggjort, at han ved en indrejse i Syrien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet bemærker herved, at klagerens aktiviteter på Facebook ikke er sket i eget navn, og at han ikke har haft en fremtrædende rolle ved de demonstrationer, som han i Danmark har deltaget i. Flygtningenævnets forsigtighedsprincip i forhold til syreres tilbagevenden til Syrien kan ikke føre til en anden vurdering. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør med udlændingelovens § 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Syri/2023/14/ANHK
