Nævnet stadfæstede i februar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2016. Klageren blev i 2021 idømt fængsel i 1 år og 3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 252, og en række bestemmelser i andre love. Ved ankedom i 2022 blev dommen stadfæstet med den ændring, at straffen forhøjedes til 1 år og 6 måneders fængsel. Ansøgeren blev desuden udvist af Danmark med indrejseforbud i 12 år. Landsretten vurderede, at en udvisning af ansøgeren ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra [landsby], [by], Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved tilbagevenden til Syrien frygter militærpligt, fordi han er i den militærpligtige alder. Han har til støtte for sit asylmotiv uddybet, at han ikke vil aftjene militærtjeneste, fordi han ikke vil skyde andre, ikke vil tvinges i krig og ikke vil bære våben. Ansøgeren har som asylmotiv desuden henvist til, at han frygter at blive fængslet eller slået ihjel af de syriske myndigheder, idet han vil blive betragtet som landsforræder, fordi han er udrejst af Syrien. Ansøgeren har som asylmotiv yderligere henvist til, at han frygter repressalier fra de syriske myndigheder, fordi ansøgerens far har været politisk aktiv i Syrien. Ansøgeren har uddybende herom oplyst, at ansøgerens far har taget ansøgeren med til demonstrationer i Syrien. Flygtningenævnet tiltræder af de samme grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren er ved landsrettens ankedom idømt fængsel i 1 år og 6 måneder og er udvist af Danmark med indrejseforbud i 12 år. Dommen omfattede blandt andet forhold om overtrædelse af knivloven og videresalg af euforiserende stoffer, men navnlig et forhold om overtrædelse af straffelovens § 252 [gerningsbeskrivelse]. Det følger herefter af udlændingelovens § 10, stk. 3, at der ikke kan meddeles ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler herfor. Afvejningen af de forhold, der taler mod opholdstilladelse og de grunde, der taler for, at ansøgningen om opholdstilladelse bør imødekommes, skal for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionen. Efter flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give ansøgeren opholdstilladelse. Ansøgeren kom til Danmark 2016, og han har sine forældre og [søskende] i Danmark. Han har gået i [udskolingen] og har gået på [ungdomsuddannelse]. Ansøgeren taler et fint dansk. Han har en kæreste i Danmark. De blev kærester, mens han afsonede sin fængselsstraf. Efter karakteren af den pådømte kriminalitet er ansøgeren dømt for en særlig farlig forbrydelse. Af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen tiltræder Flygtningenævnet desuden, at ansøgeren er til fare for samfundet, og at der efter en proportionalitetsafvejning ikke foreligger særlige grunde, der taler for, at ansøgeren skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 10, stk. 3. Flygtningenævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren ifølge sin forklaring for Flygtningenævnet fortsat ikke har indset alvoren af sine handlinger herunder navnlig farligheden af den kørsel, hvor han forsætligt udsatte helt tilfældige personer og politiet for nærliggende alvorlig fare. Dertil kommer, at ansøgeren tidligere er straffet for blandt andet overtrædelse af [flere andre love]. Yderligere har ansøgeren tidligere udtrykt tydelig modstand mod at ville samarbejde med [myndighed] om et vilkår [behandling]. Flygtningenævnet tiltræder derfor, at han også fortsat vil udgøre en fare for samfundet. Det forhold, at ansøgeren for Flygtningenævnet har forklaret, at han under afsoningen har været i misbrugsbehandling, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Syri/2023/13/MKTO.
