Nævnet stadfæstede i februar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en mandlig statsborger. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte:Klageren er syrisk statsborger og muslim. Klageren er født i [område], Rif Damaskus, i Syrien, hvorefter han flyttede til Damaskus by. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark den [dag/måned] 2014, og fik den [dag/måned] 2014 opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, på baggrund af de generelle forhold i Syrien. Denne tilladelse blev senest den [dag/måned] 2020 forlænget, med henvisning til klagerens søns selvstændige tilknytning til Danmark. Klageren har den [dag/måned] 2022 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har i forbindelse med sin anmodning om statusændring henvist til, at han er blevet fængslet og tortureret i Syrien, og at han ingen familiemedlemmer har i tilbage Syrien. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at klageren i forbindelse med sit arbejde som [beskæftigelse] i Syrien blev beskyldt af de syriske myndigheder for at have medvirket til, at tre [personer] i klagerens [køretøj] blev tilbageholdt af en oprørsgruppe. Klageren blev i den forbindelse anholdt og var tilbageholdt i tre døgn, hvorunder han blev udsat for tortur. Flygtningenævnet bemærker, at forholdet må anses for at være et afsluttet forhold. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klageren i forbindelse med sin løsladelse fik oplyst, at sigtelserne mod ham var frafaldet. Klageren udrejste efterfølgende legalt fra Syrien til [land]. Klageren har endvidere forklaret, at hans arbejdsgiver og dennes søn blev tilbageholdt af myndighederne efter klagerens udrejse af Syrien, og at de efterfølgende er blevet henrettet. Klageren har imidlertid ikke sandsynliggjort, at dette har noget med klagerens forhold at gøre. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klageren under samtalen med Udlændingestyrelsen den [dag/måned] 2020 har forklaret, at hans arbejdsgiver og dennes søn blev beskyldt for at have bombet [bygning]. Klageren har med advokatens indlæg fremsendt et dokument, som angiveligt skulle udgøre dokumentation for, at klageren er efterlyst af myndighederne i Syrien. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge dokumentet til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det forekommer påfaldende, at dokumentet fremkommer umiddelbart før mødet i Flygtningenævnet. Klageren har også henvist til, at hans sønner, som er familiesammenført med klageren, har unddraget sig militærtjeneste i Syrien. Efter Flygtningenævnets baggrundsoplysninger er dette imidlertid ikke i sig selv asylbegrundende for klageren som familiemedlem til sine sønner. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke er oplysninger, der tyder på, at klagerens sønner kan anses for at være profilerede i forhold til de syriske myndigheder. Selvom Flygtningenævnet tager i betragtning, at klageren ifølge lægelige oplysninger lider af [sygdom] som følge af krigstraumer og tortur, og selvom nævnet inddrager det forsigtighedsprincip, der i nævnets praksis anvendes ved risikovurderingen, herunder i forhold til indrejse i Syrien, finder nævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden Syrien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse. Løbenummer: Syri/2023/10/MSAI
