Nævnet omgjorde i februar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en genoptaget sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Indrejst i 2011.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er somalisk statsborger, tilhørende hovedklanen [klan A], underklanen [klan B] og subklanen [klan C]. Klageren er muslim af trosretning fra Mogadishu, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Styrelsen lagde i den forbindelse til grund, at klageren havde en konflikt med al-Shabaab. Styrelsen henviste ligeledes til daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen forlængede [i vinteren 2016/2017] klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. § 26. stk. 1, under henvisning til, at styrelsen fortsat kunne lægge klagerens forklaring til grund, men at det var styrelsens vurdering, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia ville være at betragte som særligt profileret af al-Shabaab, hvorfor grundlaget for klagerens opholdstilladelse isoleret set ikke længere var til stede. Videre vurderede styrelsen, at de generelle forhold i Mogadishu ikke i sig selv kunne medføre forlængelse af klagerens opholdstilladelse. Styrelsen vurderede imidlertid, at en nægtelse af forlængelse måtte antages at virke særligt belastende for klageren. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2022 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11. stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at klageren fortsat ikke opfylder betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Styrelsen har videre vurderet, at en nægtelse af forlængelse ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, idet al-Shabaab har slået klagerens [to nære familiemedlemmer] ihjel, fordi [klagerens ene nære familiemedlem] nægtede at lade al-Shabaab tvangshverve klageren og dennes [anden nære familiemedlem]. Klageren har til støtte herfor oplyst, at al-Shabaab vil slå ham ihjel, da de tror, at han vil hævne [sine to nære familiemedlemmer]. Klageren har videre oplyst, at ingen vil have noget med ham at gøre, fordi ingen tør lægge sig ud med al-Shabaab. Klageren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter at vende tilbage til Somalia, idet han tilhører en lille klan, hvilket vil give ham problemer. Klageren har endelig som asylmotiv henvist til, at han er ordblind, og at det er svært at leve i Somalia, når man ikke kan læse eller skrive. Flygtningenævnet stadfæstede [i sommeren] 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse [fra foråret] 2022 om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse. Flygtningenævnet lagde, ligesom Udlændingestyrelsen, klagerens forklaring om sin konflikt med al-Shabaab til grund, men vurderede at klageren ved en tilbagevenden til Somalia ikke ville være at betragte som særligt profileret af al-Shabaab. Klagerens øvrige individuelle asylmotiver om frygten ved at vende tilbage til Somalia, idet han tilhører en lille klan og er ordblind, blev afvist af nævnet. Der er fortsat ikke fremkommet nye oplysninger i sagen vedrørende den af klageren påberåbte konflikt med al-Shabaab, eller vedrørende klagerens frygt for at tilhøre en lille klan, samt frygt ved at leve som ordblind i Somalia. Der er derfor ikke grundlag for at omgøre det af Flygtningenævnet tidligere meddelte afslag på opholdstilladelse begrundet i klagerens individuelle forhold. Flygtningenævnet finder således, at klageren ikke har sandsynliggjort, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. På baggrund af de seneste baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet fortsat, at situationen i Mogadishu, som er klagerens hjemby, er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til Mogadishu ikke længere vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med EMRK artikel 8, idet bemærkes, at udlændingelovens § 26, stk. 1, ikke længere finder anvendelse. Af lovforslag nr. 140 af 15. januar 2019 er det vedrørende Danmarks internationale forpligtelser mere generelt anført, at det var den daværende regerings opfattelse, at en afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse efter en konkret og samlet vurdering af en udlændings personlige forhold under hensyn til EMRK artikel 8 efter omstændighederne vil skulle undlades, hvor nægtelsen er begrundet i ændrede generelle forhold i hjemlandet, når den pågældende udlænding har haft lovligt ophold i Danmark mellem 8-15 år, og når den pågældende har væsentlige andre tilknytningsmomenter til Danmark i form af f.eks. uddannelse og/eller beskæftigelse. Det vil dog i alle tilfælde bero på en konkret vurdering. Flygtningenævnet finder, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil udgøre et indgreb i klagerens ret til privatliv efter EMRK artikel 8, men ikke klagerens familieliv, idet klageren ikke har stiftet familie i Danmark. Flygtningenævnet kan tiltræde Udlændingestyrelsens vurdering, hvorefter indgrebet har hjemmel i lov og forfølger legitime formål som det fremgår af EMRK artikel 8, stk. 2. Spørgsmålet er herefter, om en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er nødvendig i et demokratisk samfund for at opnå det angivne legitime formål, jf. EMRK artikel 8, stk. 2. Ved vurderingen af, om indgrebet er nødvendigt, skal der foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, som en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til respekt for sit privatliv. Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på klagerens tilknytning til opholdslandet (Danmark) og klagerens tilknytning til oprindelseslandet (Somalia). Hertil bemærkes, at klageren er født og opvokset i Somalia frem til han [var mellem 10-16 år]. Klageren taler somali. Klageren har aldrig gået i skole i Somalia. Klagerens [fem nære familiemedlemmer] er udrejst af Danmark og bosat i Mogadishu. Klageren har kontakt til sin familie. Klageren indrejste i Danmark [da han var mellem 10-16 år] [i efteråret/vinteren 2011] og indgav ansøgning om asyl [i efteråret/vinteren] 2011. [I foråret] 2012 blev klageren meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse. Klageren har således nu haft lovligt ophold i Danmark i lidt over 11 år, heraf nogle af de formative år. Klageren har i [antal] år gået på efterskole i [by A] og har bestået Dansk Prøve 2. Klageren taler flydende dansk. Klageren har i et betydeligt omfang været i beskæftigelse. Klageren har været en del af et fodboldhold i [landsdel], hvor de trænede og spillede kampe i weekenden, og han har gået til spejder i [spejderbevægelse] i [by B]. Han flyttede i [vinteren 2019/2020] til [by C]. Her dyrker han fitness i sin fritid, er [fan af et fodboldhold] og har mange venner, herunder […]. Flygtningenævnet bemærker endeligt, at der nu er forløbet næsten seks år siden Udlændingestyrelsen vurderede, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ville være særligt indgribende for klageren, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Der er ikke i denne periode sket ”negative” ændringer i klagerens personlige forhold, herunder klagerens beskæftigelsesmæssige og integrationsmæssige forhold. Efter en samlet afvejning af de ovenfor nævnte hensyn, finder Flygtningenævnet, at det vil være i strid med EMRK artikel 8 at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Løbenummer: Soma/2023/5/imbs
