Nævnet stadfæstede i februar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2016.Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er etnisk igbo og kristen af trosretning. Ansøgeren er født i [landsby A], Nigeria, men har opholdt sig i Lagos, Nigeria, i en periode op til sin udrejse. Ansøgeren har oplyst, at han har været medlem af den politiske bevægelse MASSOB fra 2010 til 2012 eller 2013, hvor han i stedet blev medlem af frihedsbevægelsen Indigenous People of Biafra (IPOB). Under Udlændingestyrelsens behandling af sagen, har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Nigeria frygter at blive fængslet for forræderi af de nigerianske myndigheder, fordi han har været medlem af og udført opgaver for IPOB. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter blive udsat for overfald af politiske modstandere fra andre udbryderfraktioner af MASSOB. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver oplyst, at han først var medlem af MASSOB fra 2010 til 2012 eller 2013, hvorefter han i stedet blev medlem af IPOB. Ansøgeren har videre oplyst, at hans opgaver bestod i at arrangere demonstrationer og marcher ved at uddele pamfletter og opsøge unge igboere, ligesom han agerede livsvagt for IPOB’s ledelse. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver videre oplyst, at han agerede mellemmand i forbindelse med opsætningen af en sendemast, der skulle transmittere fra [andet europæisk land end Danmark] til Nigeria, og at ansøgeren formoder, at hans navn er blevet videregivet til de nigerianske myndigheder. Ansøgeren har for nævnet som nyt asylmotiv henvist til, at han frygter kriminelle personer og grupperinger i Nigeria, fordi hans [familiemedlem] har været en leder af en selvtægtsgruppe i sin landsby. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til Udlændingestyrelsen om sit medlemskab af MASSOB og IPOB og ansøgerens deraf afledte konflikter med de nigerianske myndigheder og politiske modstandere til grund, idet ansøgerens forklaring fremstår divergerende, udbyggende, utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet henviser til de grunde, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2017. Flygtningenævnet bemærker samtidig, at ansøgeren under nævnsmødet oplyste, at han ikke frygter de nigerianske myndigheder længere på grund af denne tidligere angivelige konflikt. Ansøgeren har herved henvist til, at konflikten ligger lang tid tilbage. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med kriminelle personer og grupperinger i Nigeria, der angiveligt har truet [et af hans familiemedlemmer], til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det svækker ansøgerens troværdighed, at hans tidligere asylmotiver ikke kan lægges til grund, og at det tillige indgår i vurderingen, at ansøgeren først søgte asyl ca. seks måneder efter, at han ankom til Europa, og at han efter Udlændingestyrelsens afslag på asyl [i sommeren] 2017 forsvandt fra asylcenteret, hvor han blev meldt udeblevet [i vinteren 2017-2018], og at det først ved hans advokats henvendelse til Hjemrejsestyrelsen [i efteråret] 2022 blev oplyst, at ansøgeren ønskede at fortsætte den asylsag, som startede i 2016. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at den af ansøgeren oplyste konflikt med kriminelle personer og grupperinger i Nigeria er et nyt asylmotiv, der først er fremkommet i forbindelse med advokatens indlæg af [vinteren 2022-2023] og i forbindelse med nævnsmødet, og at ansøgerens forklaring herom er udbyggende og ikke forekommer troværdig og forekommer konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke tidligere har forklaret om denne konflikt opstået som følge af, at hans ene [familiemedlem] i ansøgerens landsby angiveligt har været leder af en selvtægtsgruppe, der bekæmpede kriminelle bander, hvilket ansøgeren har oplyst, at [ansøgerens familiemedlem] havde været siden omkring år 2000. Ansøgerens forklaring om, at der først opstod en for ansøgeren asylbegrundende konflikt med de kriminelle personer og grupperinger i 2022, efter at [dette familiemedlem] døde i 2021, hvor ansøgerens ene bror angiveligt blev truet af banderne, og at ansøgeren og hans andre brødre dermed også var truet af disse bander, forekommer ikke troværdig. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, hvem de kriminelle personer og grupperinger var, og om den nærmere konflikt og om den angivelige trussel mod ansøgerens bror, forekommer afglidende og forekommer ikke troværdig. Dertil kommer, at det fremstår utroværdigt, at ansøgerens frygt for kriminelle grupperinger først er opstået i 2022, henset til at ansøgerens [familiemedlem] har været leder af en selvtægtsgruppe siden omkring år 2000. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Nigeria, vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. De generelle forhold, herunder de socioøkonomiske forhold, i Nigeria kan ikke føre til, at ansøgeren meddeles asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Løbenummer: Niga/2023/1/EEB
