iran20233

Nævnet meddelte i januar 2023 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Iran. Nævnet havde i 2015 stadfæstet en afgørelse om afslag på asyl, hvorefter nævnet i 2022 genoptog sagen. Indrejst i 2011. Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er etnisk kurder fra [by], Iran. Ansøgeren havde i den oprindelige asylsag oplyst, at hun var shiamuslim af trosretning, men hun har efterfølgende oplyst, at hun er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren henviste i forbindelse med sin oprindelige asylsag til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygtede at blive slået ihjel af sine brødre og endvidere frygtede overgreb fra myndighederne. Til støtte for sit asylmotiv henviste ansøgeren til, at hun af sin familie var blevet lovet bort til [et familiemedlem], men at hun i 2009 mødte en mand, som hun igennem et år mødtes hemmeligt med om natten. Da forholdet blev opdaget, anmodede mandens familie straks om hendes hånd, hvilket ansøgerens familie afslog. Hun blev herefter slået af [sit familiemedlem] som følge af, at hun havde vanæret familiens ære. Han råbte, at han ville hente en kniv i køkkenet og slå hende ihjel. Det lykkedes hende at slippe væk, idet hun løb hen til [sit familiemedlem] i landsbyen, hvor hun gemte sig. Samme aften flygtede hun sammen med manden til [by], hvor de blev gift. Forholdet mellem ansøgeren og manden blev af hendes familie meldt til myndighederne. [I foråret] 2012 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på asyl. Det fremgår af Flygtningenævnets afgørelse, at nævnet ikke kunne lægge ansøgerens forklaring om hendes asylmotiv til grund, og at ansøgeren dermed ikke havde sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran ville være i risiko for forfølgelse eller overgreb som omhandlet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. [I foråret] 2015 besluttede Flygtningenævnet at genoptage ansøgerens spontansag til behandling på nyt mundtligt nævn. Ansøgeren henviste som nyt asylmotiv til sine politiske aktiviteter i form af en DVD, der blev fremsendt af Rigspolitiet til Udlændingestyrelsen i forbindelse med ansøgerens udrejsekontrol [i vinteren] 2013. Ansøgeren henviste som yderligere asylmotiv til, at hun var konverteret til kristendommen. Til støtte for sit nye asylmotiv henviste ansøgeren til, at hun regelmæssigt har deltaget i kirkelige handlinger i perioden fra [vinteren 2013] til [sommeren] 2013. Ansøgeren forklarede, at hun fik kendskab til kristendommen gennem en kristen kvinde i [dansk by], og at hun derefter tog med i kirken i [dansk by], hvor hun efter fire måneder begyndte at tro på Jesus og fik undervisning i grundlæggende kristendom. Ansøgeren blev døbt [i sommeren] 2013 og begyndte at komme i [kirke] [i efteråret] 2013. Ansøgeren har også læst materiale om kristendommen, fået internetundervisning af en præst og har læst videre i biblen hver dag. [I sommeren] 2015 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på asyl. Det fremgår af Flygtningenævnets afgørelse, at nævnets flertal ikke kunne lægge ansøgerens forklaring om hendes asylmotiv til grund, herunder at hendes konversion ikke fandtes at være reel, og at ansøgeren dermed ikke havde sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran ville være i risiko for forfølgelse eller overgreb som omhandlet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. [I efteråret] 2022 har Flygtningenævnet besluttet at genoptage ansøgerens spontansag til behandling på nyt mundtligt nævn. Ansøgeren har i genoptagelsessagen som asylmotiv fortsat henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af sine [familiemedlemmer]. Til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for sine brødre har ansøgeren henvist til, at hun [i efteråret] 2021 har modtaget dødstrusler fra sin bror i Iran via talebeskeder og [socialt medie]. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til, at hun er blevet skilt fra sin tidligere ægtefælle, [A], og at hun nu lever sammen med en anden beboer på [udrejsecenter], [B], som hun ikke er gift med. Ansøgeren har som asylmotiv fortsat henvist til, at hun er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv om konversion til kristendommen henvist til, at hun har været kristen i næsten ni år, at hun mærker troen inden i sig selv, og at hun beder til Gud. Flygtningenævnet bemærker vedrørende ansøgernes asylmotiv angående konversion til kristendommen, at det som udgangspunkt giver anledning til en vis usikkerhed om det religiøse motiv, at ansøgeren efter at være fremkommet med et andet asylmotiv, som hun har fået afslag på, begyndte at komme i kirken og fik interesse for kristendommen. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgeren under denne genoptagelsessag på en tilstrækkelig overbevisende måde har redegjort for, at hendes konversion til kristendommen er udtryk for en indre overbevisning. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hendes konversion til kristendommen er reel. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om sin konversion fremstod overbevisende og som udtryk for længere overvejelse omkring sin indre overbevisning og herunder om kristendommens betydning for hende, selvom hendes forklaring ikke var så nuanceret, hvilket antages at hænge sammen med, at hun kun kan læse i begrænset omfang, og selvom hun i nogle år ikke har været så aktiv i kirkelig sammenhæng på grund af [personlige årsager]. Forklaringen om hendes konversion understøttes endvidere af de for nævnet fremlagte udtalelser. Ansøgeren har oplyst, at hun vil udleve sin kristne tro i Iran. Flygtningenævnet finder derfor, at det ikke kan udelukkes, at de iranske myndigheder og andre ved ansøgerens tilbagevenden til Iran vil blive bekendt med ansøgerens konversion. Efter oplysningerne i baggrundsmaterialet om forholdene for kristne konvertitter i Iran finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse på grund af sin konversion. Med hensyn til ansøgerens oprindelige asylmotiv og hendes frygt for ved en tilbagevenden til Iran at blive slået ihjel af sine [familiemedlemmer] og hendes frygt for overgreb fra de iranske myndigheder i den forbindelse kan ikke føre til asyl. Flygtningenævnet kan henholde sig til Flygtningenævnets afgørelse af [foråret] 2012. De af ansøgeren fremlagte [beskeder fra socialt medie] fra [efteråret] 2021, som hun har angivet er fra hendes [familiemedlem], kan ikke føre til en ændret vurdering. Det forhold, at hun har haft forhold til to mænd i Danmark og hendes livsstil i Danmark kan heller ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet henviser herunder til Landinfo Temanotat Iran Familie og ekteskap af 5. august 2022. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren som følge af sin konversion ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Løbenummer: Iran/2023/3/EEB