Nævnet meddelte i januar 2023 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Eritrea. Indrejst i 2016. Nævnet har tidligere truffet afgørelse i sagen i 2017, 2019 og 2021. Sagen blev i 2022 genoptaget ex officio.Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og katolik af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren henviste i forbindelse med sin oprindelige asylsag til, at han er statsborger i Eritrea, og at han ved tilbagevenden til Eritrea frygtede for at skulle aftjene militærtjeneste. Til støtte for sit asylmotiv som statsborger i Eritrea henviste ansøgeren til, at han er født i byen [K] i Eritrea af eritreiske forældre. Efter ansøgerens fødsel rejste ansøgerens far til [andet afrikansk land end Eritrea], hvor han boede sammen med sin anden ægtefælle. Ansøgerens mor tog ansøgeren med til [andet afrikansk land end Eritrea], da ansøgeren var [4-7] år gammel. Ansøgerens mor tog til [land L], hvor hun senere døde, da ansøgeren var [8-11] år gammel. Ansøgerens far udrejste til [land M], da ansøgeren var [8-11] år, hvorefter ansøgeren boede hos sin fars anden ægtefælle frem til sin udrejse af [andet afrikansk land end Eritrea]. Ansøgeren udrejste fra [andet afrikansk land end Eritrea] på et visum til [land M] [i sommeren] 2016, da han skulle til [land M] for at [udøve aktivitet] sammen med [sit sportshold]. Ansøgeren oplyste, at han ikke længere har nogen biologisk familie i [andet afrikansk land end Eritrea]. Han oplyste desuden, at [andet afrikansk land end Eritrea] ikke er hans land, og at han udrejste på et [andet afrikansk lands pas], som han har fået udstedt på falsk grundlag. Ansøgeren frygter derfor for, at hvis han bliver sendt tilbage til [andet afrikansk land end Eritrea], vil han blive fængslet og sendt tilbage til Eritrea. [I sommeren] 2017 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på asyl efter udlændingeloven § 7, stk. 1 og 2, idet nævnet lagde til grund, at ansøgeren var statsborger [i et andet afrikansk land end Eritrea] i overensstemmelse med sit pas [udstedt af myndighederne i dette land]. Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at ansøgerens forklaring om, at han er eritreisk statsborger fremstår utroværdig på væsentlige punkter. Nævnet lagde også vægt på, at ansøgeren efter sin forklaring havde fået udstedt et ægte [andet afrikansk lands pas] af [dette lands] myndigheder. Dette var underbygget af, at ansøgeren [i sommeren] 2016 af [land M’s] myndigheder havde fået udstedt visum på grundlag af sit [pas fra andet afrikansk land]. Flygtningenævnet lagde også vægt på, at ansøgerens forklaring om, at hans [pas fra et andet afrikansk land] var udstedt på grundlag af en forfalsket fødselsattest, fremstod utroværdig. Endelig lagde nævnet vægt på, at pas i [andet afrikansk land end Eritrea] bliver udstedt på grundlag af oplysningerne i [dokument], som svarer til en fødselsattest, og at det fremgår af [baggrundsrapport vedrørende andet afrikansk land], at [andet afrikansk land end Eritreas] efterretnings- og sikkerhedstjeneste konsulteres for at tjekke [dokumentets] oplysninger i forbindelse med udstedelse af pas. Flygtningenævnet lagde derfor til grund, at [myndighederne fra et andet afrikansk land] ville have afvist pasudstedelse på grundlag af et falsk [dokument]. [I foråret] 2020 besluttede Flygtningenævnet at genoptage og hjemvise ansøgerens spontansag. Ansøgeren henviste som asylmotiv forsat til, at han er statsborger i Eritrea. Til støtte for sit asylmotiv som statsborger i Eritrea henviste ansøgeren til kopi af et bilag på engelsk, der skulle være udstedt af den eritreiske ambassade i [by N] [i foråret] 2019, hvor ambassaden bekræfter, at ansøgeren ”according to the civil register og The State of Eritrea is an Eritrean citizen”. Ansøgeren henviste desuden til en kopi af sin fødselsattest fra Eritrea. Nationalt ID-center, Dokumentteknisk laboratorium, undersøgte de fremlagte dokumenter. Ved erklæring af [foråret] 2020 oplyste centeret, at der ingen grund er til at antage at dokumentet er uægte. [I efteråret] 2021 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på asyl. Det fremgår af Flygtningenævnets afgørelse, at nævnet lagde vægt på, at ansøgeren på mødet forklarede sig usikkert i forhold til sin ret detaljerede forklaring til Flygtningenævnet [i sommeren] 2017. Flygtningenævnet lagde desuden vægt på, at ansøgeren alene fremlagde kopier af de dokumenter, der angiver at være udstedt af eritreiske myndigheder, og at ægtheden af dokumenterne derfor ikke var reelt mulige at efterprøve. Flygtningenævnet vurderede derfor, at ansøgerens forklaring om, at han er fra Eritrea, er utroværdig. Flygtningenævnet henholdt sig således til Flygtningenævnets afgørelse [sommeren] 2017, hvor nævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afslag på asyl i henhold til udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2, idet nævnet lagde til grund, at ansøgeren var statsborger [andet afrikansk land end Eritrea] i overensstemmelse med sit pas [fra andet afrikansk land end Eritrea]. Da de generelle forhold i [andet afrikansk land end Eritrea] ikke kunne medføre asyl, og da ansøgeren havde oplyst, at han ikke havde konflikter med myndighederne eller andre i [andet afrikansk land end Eritrea], stadfæstedes Udlændingestyrelsens afgørelse af [foråret] 2021. [I efteråret] 2022 har Flygtningenævnet besluttet at genoptage sagen til behandling på nyt mundtligt nævnsmøde. Ansøgeren har i genoptagelsessagen som asylmotiv fortsat henvist til, at han er statsborger i Eritrea, og at han ved tilbagevenden til Eritrea risikerer at skulle aftjene nationaltjeneste, hvilket han ikke ønsker. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv som statsborger i Eritrea henvist til, at han har fremskaffet sin originale fødselsattest fra Eritrea. Ansøgeren har desuden henvist til, at nægtelse af nationaltjeneste i Eritrea indebærer risiko for forfølgelse af grunde omfattet af Flygtningekonventionen. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til, at han ved tilbagevenden til [andet afrikansk land end Eritrea] frygter for de generelle forhold i landet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv om frygt for de generelle forhold i [andet afrikansk land end Eritrea] henvist til, at forholdene i [andet afrikansk land end Eritrea] på nuværende tidspunkt er af en sådan beskaffenhed, at han ved tilbagevenden dertil risikerer at blive underkastet dødsstraf, tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. På baggrund af den af ansøgeren fremlagte fødselsattest, der fremstår original, og som er blevet ægthedsvurderet af Nationalt ID-Center, der blandt andet har anført, at der ingen grund er til at antage, at dokumentet er uægte, sammenholdt med de af ansøgeren fremlagte dåbsattester fra Eritrea vedr. ansøgeren og hans far, den fremlagte kopi af hans fars id-kort fra Eritrea og den fremlagte kopi af erklæring fra Embassy of the State of Eritrea i [by N] af [foråret] 2018, hvori ambassaden bekræfter, at ansøgeren er eritreisk statsborger, sammenholdt med ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet, herunder om sin familie i Eritrea, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er eritreisk statsborger. Det fremgår af baggrundsoplysningerne, herunder EASO’s rapport ”Eritrea National service, exit, and return – Country of Origin Information Report” fra september 2019 og Udlændingestyrelsens og Dansk Flygtningehjælps fælles rapport: ”Eritrea – National Service, exit and entry”, fra januar 2020, at alle eritreere mellem 18 og 40 år skal i nationaltjeneste i 18 måneder. Det fremgår endvidere blandt andet, at eritreiske statsborgere, der vender tilbage, og som ikke har aftjent nationaltjeneste, vil være i reel risiko for at blive tvunget til at udføre nationaltjeneste og straffet for unddragelse og ulovlig udrejse. Ansøgeren var [4-7] år, da han med sin mor udrejste af Eritrea til [andet afrikansk land end Eritrea], hvor han boede hos sin stedmor, og han har ikke aftjent nationaltjeneste i Eritrea. På den baggrund og efter de øvrige baggrundsoplysninger vedrørende Eritrea, herunder EASOs seneste rapport af 19. april 2021: ”Latest developments on political situation and national service between 1 January 2020 and 31 January 2021” og på baggrund af det ovenfor anførte om ansøgerens statsborgerskab, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Eritrea vil være i en reel risiko for at skulle aftjene militærtjeneste. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Løbenummer: Erit/2023/1/EEB
