Nævnet stadfæstede i december 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Rumænien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der havde trukket sin ansøgning tilbage i Rumænien. Sagen blev behandlet på skriftligt grundlag.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold for asylansøgere i Rumænien og til klagerens psykiske tilstand. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, at de formelle betingelser i Dublinforordningen for at kunne overføre klageren til Rumænien er overført. Flygtnin-genævnet finder på denne baggrund, at Rumænien er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra c, og at Rumænien dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om interna-tional beskyttelse. Det bemærkes herved, at Rumænien den [dato i sommeren] 2021 har accepteret at mod-tage klageren i medfør af den pågældende bestemmelse. Det beror på en konkret vurdering, om der forelig-ger sådanne omstændigheder, at klageren alligevel ikke skal overføres til Rumænien, således at hans ansøg-ning skal tages under behandling i Danmark, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, og 17, stk. 1. Det er i første række spørgsmålet, om der kan antages at være sådanne generelle systemfejl i asylproceduren eller i modta-geforholdene i Rumænien, at en overførsel af klageren til Rumænien vil medføre en reel risiko for umenneske-lig eller nedværdigende behandling, jf. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder artikel 4. Den 28. februar 2022 oplyste de rumænske myndigheder samtlige medlemslande om, at alle overførsler i Dublinforordningen blev suspenderet på grund af situationen i Ukraine. Den 24. maj 2022 oplyste Rumænien imidlertid, at Rumænien gradvist atter ville modtage Dublinoverførsler. Flygtningenævnet bemærker, at der gælder en formodning om, at behandlingen af asylansøgere i hver enkel medlemsstat er i overensstemmelse med kravene i EU´s ovennævnte charter. Der foreligger for Flygtningenævnet ikke oplysninger om, at Rumæ-nien ikke efterlever sin tilkendegivelse af 24. maj 2022. Flygtningenævnet finder, at det efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke kan antages, at asylproceduren eller modtageforholdene i Rumænien ikke lever op til de nævnte krav. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at der ikke er en sådan tvivl om forholdene for asylansøgere i Rumænien, at der er væsentlige grunde til at tro, at Rumænien ikke efterlever sine interna-tionale forpligtelser. Spørgsmålet er herefter, om der i øvrigt foreligger oplysninger om konkrete omstændig-heder i sagen, der kan indebære, at klageren ikke skal overføres til Rumænien, men skal have sin asylsag reali-tetsbehandlet i Danmark, jf. Dublinforordningens artikel 17, stk. 1. Heri indgår blandt andet, om en overførsel vil indebære en reel og påvist risiko for en betydelig og uoprettelig forværring af hans sundhedstilstand. Klage-ren har anført, at han som følge af sin psykiske tilstand er særligt sårbar, og at han ikke vil kunne opnå fornø-den behandling for sin sygdom i Rumænien. Det fremgår af sagen, at klagerens lidelser er kendetegnende for PTSD og evt. kompleks PTSD og derfor behandlingskrævende. Flygtningenævnet kan af de grunde, som Ud-lændingestyrelsen har anført i udtalelsen af [dato i efteråret] 2022, herunder om asylansøgeres adgang til at modtage gratis sundhedsbehandling i Rumænien, tiltræde, at de rumænske myndigheder må antages at kunne og ville tilbyde nødvendige sundhedsforanstaltninger, herunder psykologbistand, til klageren. Som anført af Udlændingestyrelsen påhviler det i medfør af Dublinforordningens artikel 32, stk. 1, Danmark som overføren-de medlemsstat at sende den ansvarlige medlemsstat sundhedsoplysninger inden en overførsel gennemføres, alt med henblik på at sikre den nødvendige sundhedsbehandling. Flygtningenævnet bemærker, at Rumænien som ansvarlig medlemsstat herefter er forpligtet til at sikre, at der tages tilstrækkeligt hensyn til særlige be-hov, herunder behov for nødvendig sundhedsbehandling, som en overført asylansøger måtte have. Hjemrejse-styrelsen, som er ansvarlig for at effektuere udsendelse, forudsættes således at videregive relevante sund-hedsoplysninger til Rumænien forud for en overførsel, såfremt ansøgeren giver samtykke hertil, jf. Dublinfor-ordningens artikel 32, stk. 2. Klageren har endvidere anført, at der ikke kan bortses fra en reel risiko for push-backs og refoulement, og at det fremgår af baggrundsoplysninger, at det er en praksis, som de rumænske myndigheder anvender i betydeligt omfang. Flygtningenævnet finder, at der ikke kan antages at foreligge en sådan risiko i den foreliggende situation, hvor Rumænien har accepteret at modtage klageren, jf. herved i øvrigt de foreliggende baggrundsoplysninger om Dublin-overførte. Flygtningenævnet finder efter en samlet og konkret vurdering af klagerens personlige forhold, herunder helbredsforhold, sammenholdt med de fore-liggende baggrundsoplysninger om de vilkår og modtageforhold, som klageren må antages at blive mødt med i Rumænien, at der ikke er konkrete omstændigheder, der kan indebære, at klageren ikke skal overføres til Rumænien. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [dato i foråret] 2022.”Dub-Rumæ/2022/1/DH
