Nævnet stadfæstede i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Polen i medfør af ud-lændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der har indgivet ansøgning om asyl i Polen og derefter trukket sin ansøgning tilbage, hvorefter han har søgt om asyl i Danmark. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til forholdene for asylansøgere i Polen, idet DRC Dansk Flygtningehjælp henviste til, at klage-ren i Polen ville være i risiko for ikke at få adgang til passende indkvarteringsforhold, ligesom han på ny risikerede at blive frihedsberøvet. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapi-tel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har indgivet en ansøgning om international beskyttelse i Polen, og at klageren har truk-ket sin ansøgning tilbage under behandlingen. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Polen er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra c, og at Polen dermed er ansvar-lig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Polen [i efteråret] 2022 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Flygtningenævnet finder endvidere, at der ikke kan antages at være sådanne generelle systemfejl i asylproceduren eller i mod-tageforholdene i Polen, at klageren ved en overførsel til Polen risikerer at blive udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheders artikel 4. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at de polske myndigheder den 25. februar 2022 oplyste til samtlige medlemsstater, at alle over-førsler til Polen i medfør af Dublin-forordningen blev suspenderet på grund af situationen i Ukraine. Den 23. juni 2022 oplyste Polen imidlertid, at Polen fra den 1. august 2022 atter ville modtage Dublinoverførs-ler. Flygtningenævnet bemærker, at der gælder en formodning for, at behandlingen af asylansøgere i hver enkelt medlemsstat er i overensstemmelse med kravene i EU’s ovennævnte charter, i Flygtningekonventi-onen og i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der foreligger heller ikke for nævnet oplysnin-ger om, at Polen ikke efterlever sin tilkendegivelse af 23. juni 2022. Flygtningenævnet finder på den bag-grund ikke, at det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om, at overbelastningen af det polske asylsystem kan påvirke adgangen til asylproceduren og modtageforholdene, kan føre til en ændret vurdering af sagen. Flygtningenævnet finder heller ikke, at den omstændighed, at klageren efter sin indrejse i Polen har været frihedsberøvet i [flere] måneder, og at han frygter på ny at blive frihedsberøvet i forbindelse med en over-førsel til Polen, kan føre til en ændret vurdering af sagen. Nævnet bemærker i den forbindelse, at klageren til Udlændingestyrelsen og til DRC Dansk Flygtningehjælp har oplyst om, at han var utilfreds med de tre daglige måltider og fængselspersonalets behandling af ham, men han har ikke oplyst om forhold, der kan karakteriseres som umenneskelig eller nedværdigende behandling. Flygtningenævnet finder herefter og efter de foreliggende baggrundoplysninger, at der ikke er sådan tvivl om forholdene for asylansøgere i Po-len, at der er væsentlige grunde til at tro, at Polen ikke efterlever sine internationale forpligtelser. Nævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af AIDA, Country Report: Poland 2021 Update, af maj 2022, at størstedelen af asylansøgerne i Polen ikke frihedsberøves, hvilket i øvrigt stemmer overens med klagerens oplysninger om, at han blev løsladt kort tid efter, at han havde søgt asyl i Polen. Flygtningenævnet finder således ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Polen er af en sådan karakter, at Dan-mark er afskåret fra at overføre klageren til Polen, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Da Flygtninge-nævnet heller ikke finder grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke fore-ligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Dan-mark, jf. forordningens artikel 17, skal nævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke fin-der grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen. ” Løbenummer: Dub-Pole/2023/2/ANJV
