dub-pole20231

Nævnet stadfæstede i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Polen i medfør af ud-lændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en kvinde, der var i besiddelse af et gyldigt visum til Polen, da hun indgav ansøgning om asyl i Danmark i Polen. Sagen blev behandlet på formandskompetence. DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at klageren i Polen vil være i risiko for ikke at få adgang til passende indkvarteringsforhold samt risikerer frihedsberøvelse.Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapi-tel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. Flygtningenævnet tiltræder af de af Udlændingestyrelsen anførte grunde, at de formelle betingelser i Dublinforordningen for at kunne overføre klageren til Polen er opfyldt. I den fore-liggende sag har Flygtningenævnet lagt til grund, at klageren var i besiddelse af et gyldigt visum til Polen, da hun indgav ansøgning om asyl i Danmark. Nævnet finder på denne baggrund, at Polen er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 12, stk. 2., og at Polen dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at de polske myndigheder [i ef-teråret] 2022 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det beror således på en konkret vurdering, om der foreligger sådanne omstændigheder, at klageren alligevel ikke skal overføres til Polen, således at hendes ansøgning skal tages under behandling i Danmark, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, og artikel 17, stk. 1. Det er i første række spørgsmålet, om der kan antages at være sådanne generelle systemfejl i asylproceduren eller i modtageforholdene i Polen, at en overførsel af klageren til Polen vil med-føre en reel risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling, jf. Den Europæiske Menneskerettig-hedskonventions (EMRK) artikel 3 og Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheders artikel 4. [I vinteren] 2021/2022 oplyste de polske myndigheder over for samtlige medlemsstater, at alle overførsler til Polen i medfør af Dublinforordningen blev suspenderet på grund af situationen i Ukraine. [I sommeren] 2022 oplyste Polen imidlertid, at Polen fra [i sommeren] 2022 atter ville modtage Dublinover-førsler. Flygtningenævnet bemærker, at der gælder en formodning for, at behandlingen af asylansøgere i hver enkelt medlemsstat er i overensstemmelse med kravene i EU’s ovennævnte charter, i Flygtningekon-ventionen og i EMRK. Der foreligger da heller ikke for Flygtningenævnet oplysninger om, at Polen ikke efterlever sin tilkendegivelse af [sommeren] 2022. Flygtningenævnet finder, at det efter alt foreliggende baggrundsmateriale ikke kan antages, at asylproceduren eller modtageforholdene i Polen ikke lever op til de nævnte krav. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at der ikke er en sådan tvivl om forholdene for asylansøgere i Polen, at der er væsentlige grunde til at tro, at Polen ikke efterlever sine internationale for-pligtelser. Spørgsmålet er herefter, om der i øvrigt foreligger oplysninger om konkrete omstændigheder i sagen, der kan indebære, at klageren ikke skal overføres til Polen, jf. Dublinforordningens artikel 17, stk. 1. Klageren har til Udlændingestyrelsen oplyst, at hun er blevet seksuelt krænket af en mandelig kollega på sin arbejdsplads i Polen, og at hun blandt andet derfor ikke ønsker at vende tilbage til Polen. Flygtninge-nævnet finder, at forholdet ikke kan føre til en ændret vurdering af sagen. Flygtningenævnet har i den for-bindelse lagt vægt på, at klageren til Udlændingestyrelsen har oplyst, at hun ikke har meldt forholdet til de polske myndigheder. Klageren henvises derfor til at indgive en anmeldelse vedrørende forholdet til de pol-ske myndigheder, herunder såfremt hun for fremtiden måtte opleve lignende forhold. Nævnet har i den forbindelse videre lagt vægt på, at de polske myndigheder har evnen og viljen til at yde klageren den nød-vendige hjælp og beskyttelse. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren til Udlændingestyrelsen har oplyst, at hun ikke har nogle konflikter med myndighederne i Polen, og at hun heller ikke har nogen for-mer for konflikter med grupperinger eller privatpersoner, ud over det ovenfor nævnte, i Polen. Klageren har desuden til Udlændingestyrelsen oplyst, at der ikke kan bortses fra en reel risiko for, at hun vil blive fri-hedsberøvet, og at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at det er en praksis, som de polske myndigheder anvender i betydeligt omfang. Flygtningenævnet finder, at der ikke kan antages at foreligge en sådan risiko for arbitrær fængsling. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af AIDA, Country Re-port: Poland 2021 update, af maj 2022, at størstedelen af asylansøgerne i Polen ikke frihedsberøves. Flygt-ningenævnet finder efter en samlet og konkret vurdering af klagerens forhold sammenholdt med de fore-liggende baggrundsoplysninger om de vilkår og modtagerforhold, som klageren må antages at blive mødt med i Polen, at der ikke er konkrete omstændigheder, der gør, at Danmark er afskåret fra at overføre klage-ren til Polen, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet finder desuden, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hen-syn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens arti-kel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.”. Løbenummer: Dub-Pole/2023/1/sme