Nævnet stadfæstede i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Østrig i medfør af ud-lændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der har ansøgt om asyl i Østrig. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til at ansøger blev chikaneret og truet på sit asylcenter i Østrig. Efter en gennemgang af sa-gen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforord-ningen. I den foreliggende sag har Flygtningenævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om internatio-nal beskyttelse i Østrig og herefter er udrejst af Østrig, inden hans asylsag var færdigbehandlet. Flygtnin-genævnet finder på denne baggrund, at Østrig er forpligtet til at modtage klageren, jf. Dublinforordningens artikel 18, stk. 1 litra b, og at Østrig dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om internati-onal beskyttelse. Det bemærkes herved, at Østrig [i efteråret] 2022 har accepteret at modtage klageren i medfør af den nævnte bestemmelse. Det forhold, at klageren har oplyst at han er blevet truet og chikaneret af personer på asylcenteret i Østrig, hvor han var indkvarteret, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygt-ningenævnet finder, at klageren må henvises til på ny at rette henvendelse til de østrigske myndigheder såfremt han igen måtte blive truet. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Ud-lændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse [fra efteråret] 2022 om at overføre klageren til Østrig, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Østr/2023/1/hlwk