Nævnet stadfæstede i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Belarus. Indrejst i 2021. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er katolik af trosretning fra [by A], Belarus. Ansøgeren har online været medlem af den politiske gruppe ved navn ”[politisk gruppe]”, og ansøgeren har deltaget i demonstrationer i forbindelse med præsidentvalget i Belarus i [sommeren] 2020. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet af de belarussiske myndigheder, da han har deltaget i demonstrationer i forbindelse med præsidentvalget i Belarus i [sommeren] 2020. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i forbindelse med planlægningen og afholdelsen af demonstrationen adskillige gange er blevet anholdt og tilbageholdt af politiet samt udsat for vold. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han er venner med [A] og [B], som ligeledes har været politisk aktive, og som er eftersøgt af de belarussiske myndigheder. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Belarus frygter at blive indkaldt til militærtjeneste. Ansøgeren har til støtte herfor fremlagt et dokument, hvoraf det fremgår, at ansøgeren indkaldes til en lægeundersøgelse, som går forud for en indkaldelse til militærtjeneste. Ansøgeren har sluttelig som asylmotiv henvist til, at han frygter de belarussiske myndigheder, idet han har overværet en belarussisk politibetjents drab på en demonstrant. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, da den på flere centrale punkter fremstår upræcis, utroværdig og divergerende. Ansøgeren har således til Udlændingestyrelsen [i foråret] 2021 forklaret, at han har været tilbageholdt flere gange som følge af politiske aktiviteter. Han blev blandt andet tilbageholdt i [sommeren] 2020 efter at have deltaget i demonstrationer med [B] i forbindelse med præsidentvalget. Under tilbageholdelsen blev han udsat for fysisk afstraffelse, og han fik en pose trukket over hovedet. Efter ti dage blev han løsladt. Ansøgeren har i samme samtale oplyst, at han forlod Belarus [i foråret] 2021 og var i [by B i Rusland] i en til to dage, inden han rejste videre. I samme samtale har ansøgeren tillige oplyst, at han i [sommeren] 2020 forlod Belarus og tog ophold i Rusland, idet han dog besøgte sin mor i Belarus to gange i [efteråret] 2020, og at han herefter tog til Sverige i cirka to måneder og boede hos [A], inden han af de svenske myndigheder blev sendt tilbage til Belarus. Herefter udrejste han i [vinteren 2020/2021] til [by B] i Rusland, hvor han opholdt sig i to måneder, indtil han udrejste til Danmark ved at gemme sig i en lastbil. Omkring en episode, hvor ansøgeren var vidne til at politiet dræbte en demonstrant, har ansøgeren forklaret, at han er blevet udspurgt herom i forbindelse med en tilbageholdelse i tre dage i [by A’s] arresthus. Ansøgeren oplyste, at han ville samarbejde med politiet herom. Ansøgeren har tillige til Udlændingestyrelsen under en samtale [i vinteren 2021/2022] oplyst, at han kun har været anholdt en gang som følge af sine politiske aktiviteter, og at anholdelsen skete i [foråret] 2021, hvor han var i gang med at planlægge demonstrationer sammen med [B], som han har et tæt forhold til. Ansøgeren har i samme samtale oplyst, at han har været tilbageholdt flere gange som følge af politiske aktiviteter, og at han var tilbageholdt dels i [foråret] 2020 og dels en aften i [sommeren] 2020, hvor han var i gang med at hænge et belarussisk flag op ved en bro, der forbandt to gader. Under den sidste tilbageholdelse fik ansøgeren trukket en pose over hovedet og fik trukket sine arme bag sin ryg. Han var tilbageholdt i to dage, og blev formentligt løsladt, da ansøgerens fars bekendte betalte penge herfor. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han i [sommeren/efteråret] 2020 udrejste til Rusland, hvor han levede i skjul frem til han i [foråret] 2021 udrejste til Danmark ved at gemme sig i en lastbil. Samtidig har ansøgeren bekræftet, at han i [efteråret] 2020 rejste til Sverige, hvor han opholdt sig i to måneder, inden han af de svenske myndigheder blev sendt tilbage til Belarus. Under samtalen [i vinteren 2021/2022] har ansøgeren udbyggende omkring sin relation til [A] oplyst, at han er barndomsven med ham, og at han skulle have et tæt forhold til ham, idet de begge er med i gruppen ”[politisk gruppe]”. Han er også ven med [B], der er i en oppositionsgruppe til regeringen, og politiet har udspurgt ham om venskabet til [A] og [B]. For Flygtningenævnet har ansøgeren blandt andet forklaret, at han var med til at opfordre til at demonstrere, idet han oplyste folk om, hvor de skulle finde sted via hemmelige hjemmesider. Han blev tilbageholdt første gang i tre dage og efterfølgende i ti dage. Han husker ikke, hvornår tilbageholdelserne skete, men han blev tilbageholdt på grund af sin deltagelse i demonstrationer, idet han blev fundet på overvågningsvideoer, hvor han var sammen med [B]. Under tilbageholdelserne blev han udspurgt omkring [A] og [B], og han blev også udsat for fysisk afstraffelse og fik en pose over hovedet. Han har også for Flygtningenævnet oplyst, at han udrejste af Belarus kort efter [sommeren] 2020, og at han rejste flere gange til Belarus, da han var blevet gift proforma med en kvinde, hvis efternavn han tog, således han kom til at hedde [C]. Fra de svenske myndigheder fremgår det, at ansøgeren [i efteråret] 2018 søgte om asyl, hvilket han fik afslag på [i efteråret] 2018. Ansøgeren blev som følge af involvering i en politisag ikke udsendt af Sverige før [vinteren 2020/2021]. Omkring divergenserne har ansøgeren forklaret afglidende og meget usammenhængende. Ansøgerens forklaring fremstår herefter som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er i et asylbegrundede modsætningsforhold til myndighederne i Belarus, som følge af at han måtte have deltaget i demonstrationer, som følge af at han måtte kende [A] og [B] eller som følge af, at han måtte have overværet en hændelse, hvor en person blev slået ihjel at politiet. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren [i sommeren] 2022 frafaldt sin asylansøgning. Efter Udlændingestyrelsens afslag har ansøgeren fremlagt et nationalitetspas udstedt [i foråret] 2021 til [C] født [i efteråret] 1996. Udlændingemyndighederne har ændret hans navn fra [D] til [C]. Ansøgeren har under sin samtaler [i foråret] 2021 og [vinteren 2021/2022] oplyst, at han er vurderet uegnet til militærtjeneste som følge af en [diagnose], men at det ikke er en endelig beslutning. Ansøgeren har for nævnet oplyst, at han er erklæret egnet til militærtjeneste, og at han aldrig er erklæret uegnet til militærtjeneste. Han har modtaget indkaldelser til militærtjeneste næsten hvert år siden han blev 18 år. Ansøgeren har fremlagt en indkaldelse fra militærkommissariatet til en lægeundersøgelse hos [by C’s] Militærkommissariatet [i sommeren] 2022 kl. 8:00. Indkaldelsen er forevist i original, den er udateret men angiveligt modtaget i [sommeren] 2022 af ansøgerens mor, og den er udstedt til [E] født i 1996. Samtidig fremgår det af sagen, at ansøgeren har fået udstedt et pas i [foråret] 2021. Af passet fremgår ansøgerens navn til at være [C]. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at myndighederne i Belarus skulle have udstedt en indkaldelse til lægeundersøgelse i et navn, som ansøgeren ikke er registreret under. Samtidig er det påfaldende, at ansøgeren skulle kunne opholde sig i Belarus og rejse ind og ud af Belarus blandt andet i 2020 og i 2021 uden at have oplevet problemer med myndighederne, hvis han – efter sin egen forklaring – er blevet indkaldt til militærtjeneste næsten hvert år siden sit 18. år. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort at han er indkaldt til militærtjeneste i Belarus. Samlet finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke har et asylbegrundede modsætningsforhold til myndighederne i Belarus, hvorfor han ikke er omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Bela/2023/1/MLVT.
