Nævnet omgjorde i februar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Indrejst i 2011.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk tadjik og sunnimuslim fra [by A], Afghanistan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2011 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede at blive slået ihjel af Taliban, idet han sammen med sine brødre har arbejdet for et [firma] under ISAF-styrkerne i [by A] Lufthavn. Klagerens brødre blev slået ihjel af Taliban, mens klageren formåede at flygte. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2022 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til sin oprindelige konflikt, samt til at han frygter at blive holdt ansvarlig for, at hans [nære kvindelige familiemedlem] i Afghanistan nægtede at indgå et tvangsægteskab. Endelig har han henvist til, at han frygter at blive betragtet som vantro som følge af hans lange ophold i vesten. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen i afgørelse [fra efteråret] 2022, at klageren har opnået sin opholdstilladelse i Danmark ved svig, og at der er grundlag for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Klageren har i forbindelse med nægtelse af forlængelsessagen henvist til, at han er blevet vestliggjort. Det følger af EEUA’s rapport: ”Country Guidance: Afghanistan”, udgivet i januar 2023, side 77ff. blandt andet, at der ved vurderingen af, om en person bliver anset som vestliggjort, skal foretages en konkret og individuel vurdering af klagerens forhold, hvor der blandt andet lægges vægt på klagerens adfærd, fremtoning, hjemområde, køn, alderen på udrejsetidspunktet samt længden af opholdet i udlandet. Flygtningenævnet bemærker hertil, at klageren indrejste i Danmark [da han var mellem 16-20 år gammel]. Han har således har haft hele sin opvækst i Afghanistan. Han er fortsat praktiserende muslim samt taler dari. Han lever endvidere med sin afghanske familie, der består af hans [to nære kvindelige familiemedlemmer], i Danmark. Flygtningenævnet bemærker, at der ikke i øvrigt er noget i sagen, der underbygger, at klageren er vestliggjort. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke, at klageren på grund af vestliggørelse er i risiko for forfølgelse ved en tilbagevenden til Afghanistan i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har endvidere i forbindelse med nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse som nyt asylmotiv blandt andet henvist til, at han frygter at blive udsat for overgreb af en person ved navn [A] og dennes søn [B] som følge af, at klagerens [to nære kvindelige familiemedlemmer] er blevet truet og udsat for overgreb af [A’s] søn, [B], fordi han mod [klagerens to nære kvindelige familiemedlemmer] vilje ville indgå ægteskab med [klagerens nære kvindelige familiemedlem]. Klagerens [to nære kvindelige familiemedlemmer] er som følge af denne konflikt flygtet fra Afghanistan for at undgå, at [nære kvindelige familiemedlem] skulle indgå tvangsægteskab med [B]. Flygtningenævnet har lagt konflikten til grund og har ved afgørelser [fra foråret] 2017 meddelt [klagerens to nære kvindelige familiemedlemmer] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, og Udlændingestyrelsen har senest ved afgørelse [fra efteråret] 2021 forlænget disses opholdstilladelser. Ved vurderingen af det af klageren anførte nye asylmotiv bemærker Flygtningenævnet indledningsvis, at klagerens troværdighed som følge af den bevidste afgivelse af urigtige oplysninger er svækket i betydelig grad. Når imidlertid henses til, at klagerens [to nære kvindelige familiemedlemmer] begge er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet Flygtningenævnet har lagt konflikten til grund, hvorefter de i hjemlandet risikerer overgreb fra [B] og dennes familie og ikke ville kunne opnå myndighedernes beskyttelse, finder Flygtningenævnet, at det også vedrørende klageren ikke med den fornødne sikkerhed kan afvises, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer at blive udsat for overgreb fra [B] og dennes familie, og at han ikke vil kunne opnå myndighedernes beskyttelse herimod. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse [fra efteråret] 2022, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Løbenummer: Afgh/2023/9/imbs
