Nævnet meddelte i januar 2023 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Nævnet havde tidligere i 2018 stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på asyl, hvorefter nævnet i 2022 genoptog sagen. Pågældende var indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim af trosretning fra [by A], [provins], Afghanistan. Ansøgeren er født og opvokset i [by B], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren henviste som asylmotiv oprindeligt til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede at blive slået ihjel af Taliban, idet hans familie forlod Afghanistan i 1996 efter en konflikt med Taliban, der havde slået [flere af ansøgerens fars familiemedlemmer] ihjel. Ansøgeren har under genoptagelsessagen som asylmotiv henvist til, at han som følge af magtskiftet i Afghanistan og den nuværende situation i landet vil være i risiko for forfølgelse, idet han vil blive betragtet som vestliggjort. Ansøgeren har videre henvist til, at han er hazara af etnicitet og shiamuslim. For så vidt angår ansøgerens oprindelige asylmotiv, der knytter an til en afledt risiko for ansøgeren i anledning af hans families konflikt med Taliban, henvises til Flygtningenævnets afgørelse af [efteråret] 2018 og den heri anførte begrundelse. Den omstændighed, at Taliban nu har overtaget magten i Afghanistan, kan ikke føre til en anden vurdering. Det følger af det anførte, at dette asylmotiv ikke kan danne grundlag for asyl efter udlændingelovens § 7. Forholdene for vestliggjorte og hazaraer af etnicitet (og shiamuslimer) og den risikovurdering, der skal foretages i den forbindelse ved en tilbagevenden til Afghanistan, er i baggrundsmaterialet bl.a. beskrevet i pkt. 3.13 og pkt. 3.14 i EUAA, Country Guidance: Afghanistan, januar 2023. Flygtningenævnet bemærker i forlængelse heraf, at det afgørende for asylvurderingen i sager med spørgsmål om såkaldt vestliggørelse er, om ansøger efter en samlet vurdering har en sådan erfaring med livet i Afghanistan, at ansøgeren vil kunne genoptage sit liv i landet på en sådan måde, at den pågældende ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Herom bemærkes, at ansøgeren indrejste i Danmark som uledsaget mindreårig i [efteråret] 2015, da han var [12-15 år], og at han derfor har haft en betydelig del af sin skolegang i form af [mellemtrin og udskoling] og sin ungdom i Danmark, hvor han har levet et ungdomsliv på danske præmisser, herunder med de personlige udfordringer, som han har forklaret om i advokatindlægget og under nævnsmødet. Ansøgeren taler flydende dansk, og nævnsmødet er gennemført på dansk. Herefter, efter ansøgerens fremtræden under nævnsmødet og det i øvrigt oplyste må det lægges til grund, at ansøgeren har tilegnet sig en vestlig livsstil. Da ansøgeren samtidig efter sin forklaring, som nævnet har lagt til grund, aldrig har boet i Afghanistan, er født og opvokset i Iran, taler dari med iransk dialekt og hverken har familie eller øvrigt netværk i Afghanistan, der ville kunne støtte og hjælpe ham ved en tilbagevenden, finder Flygtningenævnet – også under hensyntagen til, at ansøgeren er hazara af etnicitet (og shiamuslim) – at det efter en samlet vurdering må anses for sandsynliggjort, at ansøgeren ikke vil kunne etablere sig i Afghanistan på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Herefter, og da ansøgeren som anført er hazara af etnicitet, finder Flygtningenævnet efter en vurdering af sagens samlede omstændigheder, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Løbenummer: Afgh/2023/8/MKTO.
