afgh20235

Nævnet meddelte i januar 2023 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig afghansk statsborger samt to medfølgende børn fra Afghanistan. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra landsbyen [hjemby] i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Under sin oprindelige asylsag henviste ansøgeren til, at hun frygtede at hendes egen familie og hendes tidligere ægtefælles familie vil slå hende ihjel. Til støtte for sit oprindelige asylmotiv har ansøgeren under sagens behandling i Flygtningenævnet i henholdsvis [i vinteren 2019/2020] og [i efteråret] 2021 oplyst, at hun blev gift med sin tidligere ægtefælle, der har opholdstilladelse i Danmark, for omkring 10 år siden. Det var hendes familie, som havde valgt hendes tidligere ægtefælle. Ansøgeren har videre oplyst, at hun og hendes børn blev udsat for vold af hendes tidligere ægtefælle, og at hun har anmeldt ham til politiet. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hendes tidligere ægtefælle har truet med at slå hende ihjel, og at hun af hans morhar fået oplyst, at hans familie i Afghanistan vil slå hende ihjel. Ansøgeren har yderligere oplyst, at hendes søster har fortalt hende, at hun har bragt skam over familien ved at gå til politiet. Ansøgeren har yderligere oplyst, at hendes ene bror i [i et andet europæisk land] har truet med at slå hende ihjel, og at hendes far i Afghanistan ifølge hendes søster har truet hende med at slå hende ihjel. I forbindelse med genoptagelsesanmodningen har ansøgeren henvist til sit oprindelige asylmotiv, og at der er kommet nye oplysninger i hendes sag, som bekræfter ansøgerens frygt for æresrelaterede overgreb fra sin tidligere ægtefælle, dennes familiemedlemmer og hendes egen familie. Ansøgeren har videre henvist til, at hun i Afghanistan vil være er en enlig og fraskilt kvinde med to piger uden mandligt netværk. Ansøgeren har desuden henvist til den voldsomme situationen og udviklingen i Afghanistan samt forholdene for piger og kvinder i Afghanistan, der er forværret efter Taliban har overtaget magten. Ansøgeren har for Flygtningenævnet forklaret troværdigt om sit ægteskab, om ægtefællens voldsudøvelse og om trusler fremsat efter ægteskabets ophør. Ansøgerens forklaring støttes blandt andet af hendes reaktion, da hun mødte [person A] i forbindelse med et møde, hvor [person A] tilfældigvis var [funktion]. Ansøgeren har desuden forklaret troværdigt om, hvorfor hun ikke længere har kontakt til sin egen familie og sin tidligere svigerfamilie i Afghanistan og [et land i Sydasien], og om at hun heller ikke har kontakt til andre i Afghanistan. Flygtningenævnet lægger derfor til grund, at ansøgeren er helt uden netværk i Afghanistan. Den forværrede situation for kvinder og piger i Afghanistan fremgår blandt andet af Migrationsverkets rapport af 6. december 2022: Rättsligt Ställingstagande - Prövning av skyddsbehov m.m. för medborgare från Afghanistan. Koordinationsudvalget bemærkede på et ekstraordinært møde den 15. december 2022, hvor situationen i Afghanistan blev drøftet, at: ”Taliban efter magtovertagelsen i Afghanistan i august 2021 har vist sig i stigende grad at undertrykke kvinders og pigers rettigheder blandt andet gennem udstedelser af dekreter, der i sig selv er diskriminerende eller udøves på diskriminerende vis. Situationen for kvinder og piger i landet er i de senere måneder yderligere forværret. Deres grundlæggende rettigheder bliver systematisk tilsidesat af Taliban, hvis de facto myndighedsudøvelse begrænser kvinders og pigers retlige og faktiske handle- og bevægelsesfrihed i alvorlig grad. Kvinder og piger er i høj risiko for at blive udsat for vold og overgreb, herunder vold i hjemmet, og deres muligheder for at søge beskyttelse og for at drage de ansvarlige til ansvar (accountability) er stærkt begrænsede. Koordinationsudvalget besluttede efter drøftelserne at fortsætte en konkret og individuel behandling af asylansøgninger fra afghanske kvinder og piger. Udvalget fandt imidlertid, at der i sager vedrørende afghanske kvinder og piger bør anlægges en lempet bevisvurdering henset til den vilkårlighed og usikkerhed, hvormed Talibans de facto myndighedsudøvelse sker, samt til den fortsatte alvorlige forværring af forholdene for kvinder og piger, som de seneste baggrundsoplysninger afspejler. Det indebærer, at tærsklen for, hvornår en kvindelig afghansk asylansøger må anses for at have sandsynliggjort, at hun risikerer forfølgelse, er lavere end i en almindelig asylsag.” Flygtningenævnet finder efter det anførte, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, hvis hun vender tilbage til Afghanistan. Ansøgeren og hendes medfølgende børn opfylder således betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2023/5/MSAI