syri202378

Nævnet stadfæstede i november 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2019 idømt en kombinationsdom på fængsel i seks måneder, hvoraf 60 dages skulle afsones for [personfarlig kriminalitet] samt udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år. Klageren blev i 2022 idømt fængsel i seks måneder for flere forhold af [sædelighedsforbrydelser] samt udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år. Flygtningenævnet udtalte: Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, men han er ved dom [fra sommeren 2019] og dom [fra vinteren 2022] afsagt af [byret] udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Syrien. Udlændingestyrelsen har vurderet, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men at han er udelukket for at blive meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra [by], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han har forladt sit hjemland på grund af krigen, og at han frygter at blive rekrutteret til militæret. Klageren har videre oplyst, at eftersom landet er i krig, vil det være meget hårdt at være i militæret. Klageren ønsker ikke at blive trænet til at bære våben, og at man i militæret i Syrien bliver tvunget til at gøre ting, man ikke ønsker at gøre. Klageren har til støtte herfor henvist til, at man kan blive tvunget til at skyde tilfældige personer i militæret, hvilket klageren på ingen måde ønsker. Klageren har endelig henvist til, at han herudover frygter døden eller at blive fængslet. Flygtningenævnet lægger som Udlændingestyrelsen til grund, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, da klageren er i den militærpligtige alder og derfor kan blive indkaldt til at aftjene militærtjeneste i Syrien. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om klageren er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 1, at en udlænding ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Det fremgår videre af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i Flygtningekonventionens artikel 1 A anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Da klageren som nævnt isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, finder Flygtningenævnet ligesom Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 31, stk. 2, jf. stk. 1, er til hinder for tvangsmæssig udsendelse af klageren til Syrien. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter bl.a. §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Det følger af forarbejderne til § 10, stk. 3, jf. lov nr. L 32 af 13. december 2001, at afvejningen mellem de i bestemmelsen nævnte forhold, som taler imod opholdstilladelse, og de grunde, som taler for, at der meddeles opholdstilladelse, for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, skal foretages i overensstemmelse med Flygtningekonventionen. Efter Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal foretages en fremadrettet farevurdering på grundlag af de oplysninger, der foreligger på vurderingstidspunktet. Ved vurderingen af, om klageren må betragtes som en fare for samfundet i Danmark, må der således i almindelighed foretages en konkret helhedsvurdering, og i den forbindelse må der lægges vægt på navnlig (1) karakteren og grovheden af forbrydelsen, (2) de nærmere omstændigheder, hvorunder forbrydelsen blev begået (3) længden af den konkret idømte straf, idet en idømt straf af en længere varighed skaber en formodning for, at den pågældende udlænding udgør en fare for samfundet ( 4) om udlændingen i øvrigt er dømt for forbrydelser i Danmark, (5) hvor lang tid siden den særligt farlige forbrydelse er blevet begået og (6) klagerens tidligere og aktuelle personlige og familiemæssige forhold, herunder oplysninger om, hvordan den pågældende har opført sig under afsoningen af fængselsstraffen samt under et eventuelt ophold på et udrejsecenter. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse, dels i forhold til om klageren kan udelukkes fra beskyttelse i henhold til Flygtningekonventionen. Klageren er ved dom [fra vinteren 2022] idømt fængsel i seks måneder, idømt et [forbud] indtil videre og udvist med et indrejseforbud i seks år for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2, 2. pkt., jf. til dels [kriminalitet af seksuel karakter], § 232, stk. 1 jf. til dels § 21 (blufærdighedskrænkelse) og § 260 nr. 1 (ulovlig tvang). Af dommen fremgår det, at klageren har sendt billeder til yngre piger af [seksuel karakter], ligesom han tvang en yngre pige til at udlevere sin [konto til socialt medie], hvorefter han sendte billeder til hende af [seksuel karakter]. Endelig blev klageren dømt for at have forsøgt [at begå kriminalitet af seksuel karakter]. I tiden op til mødet havde klageren skrevet flere beskeder af seksuel karakter til pigen. Blufærdighedskrænkelserne blev begået over en periode på [antal] måneder, og forholdene om blufærdighed udviklede sig til et forsøg på [at begå kriminalitet af seksuel karakter]. Hertil kommer, at klageren tillige er idømt en delvis betinget fængselsstraf på 6 måneders fængsel, hvoraf de 60 dage skulle afsones for overtrædelse af blandt andet forsøg på [kriminel handling]. Flygtningenævnet finder, at klageren på baggrund af de seneste domme, hvor han har overtrådt blandt andet straffelovens § 216, stk. 2, og straffelovens § [bestemmelse], må anses for at være dømt for to særlige farlige forbrydelse i Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2´s forstand. Flygtningenævnet lægger herved vægt på grovheden og karakteren af den begåede kriminalitet, herunder at forsøget på [at begå kriminalitet af seksuel karakter] samt på længden af den idømte straf navnlig for overtrædelsen af straffelovens § 216, stk. 2. Spørgsmålet er herefter, om klageren må betragtes som en fare for samfundet. Der skal foretages en fremadrettet farevurdering på grundlag af de oplysninger, der foreligger på vurderingstidspunktet. Flygtningenævnet finder efter en konkret helhedsvurdering, at klageren må betragtes som en fare for samfundet. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på karakteren og omfanget af den begåede kriminalitet, herunder at klageren efter at være sigtet af politiet fortsatte med at begå den samme form for kriminalitet i form af blufærdighedskrænkelse. Nævnet lægger endvidere vægt på, at blufærdighedskrænkelsen blev begået overfor flere unge piger, og at det udviklede sig til, at klageren forsøgte at på [at begå kriminalitet af seksuel karakter]. Nævnet har tillige lagt vægt på, at klageren tidligere i 2019 er idømt en delvis betinget straf. Klageren er løsladt i foråret 2023 og har efter egne oplysninger ikke længere et forbrug af hash, idet han er stoppet med at ryge hash uden at modtage misbrugsbehandling herfor. Klagerens afsoning er gået godt. Flygtningenævnet finder henset til ansøgerens nuværende og tidligere straffe, at hans adfærd giver grundlag for at anse ham for at udgøre en fare for samfundet. Dette støttes tillige af det idømte [forbud]. Klagerens efterfølgende overordnede overvejelser og refleksioner om sin adfærd kan ikke føre til et andet resultat. Klageren, der er [25-30] år, indrejste i Danmark [i efteråret 2015]. Han er født og opvokset i Syrien, hvorfra han udrejste som [18-20]-årig. Klageren er ikke gift og bor alene. Klageren har [familiemedlemmer] i Danmark. Han taler udmærket dansk og har været beskæftiget i Danmark under store dele af sit ophold. Klageren har gået i skole i [antal] år i Syrien. Han taler arabisk. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering og afvejning, at der ikke foreligger sådanne særlige grunde, som taler for, at klageren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Herefter og af de grunde, som Udlændingestyrelsen i øvrigt har anført, tiltræder Flygtningenævnet, at klageren er udelukket for at opnå opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2023/78/aalk