Nævnet stadfæstede i november 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2016. Genoptaget sag. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er iransk statsborger, etnisk kurder fra [by], Iran. Ansøgeren er født yarsan, men har oplyst, at han efter sin ankomst til Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har videre oplyst, at han har sympatiseret med [partiet]. Ansøgeren henviste under den oprindelige asylsag som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygtede fængsling i ti år eller mere, idet han havde været politisk aktiv for [partiet], efter at han var blevet introduceret til partiet af sin fætter. Han henviste endvidere til, at han frygtede de iranske myndigheder som følge af, at han er konverteret til kristendommen. I forbindelse med genoptagelsen af sagen har ansøgeren gentaget sine oprindelige asyl- motiver og henvist til de samme forhold som tidligere. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter forfølgelse, fordi han er blevet eksponeret som følge af hans deltagelse i demonstrationer her i landet. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver oplyst, at hans familie siden udrejsen har modtaget tre tilsigelser til retsmødet, som de har fremsendt til ham via WhatsApp. Ansøgeren har videre oplyst, at det var et mirakel, der fik ham til at konvertere, herunder gennemføre dåbsundervisning og lade sig døbe. Hans bror, der var ansvarlig for familiens økonomi, kom ud for en ulykke og skulle have amputeret sit ben. En af ansøgerens venner i Danmark opfordrede ansøgeren til at bede Jesus om hjælp, hvilket ansøgeren gjorde. En uge efter fik ansøgeren at vide, at hans bror ikke skulle undergå amputation alligevel. Ansøgeren anså det som et mirakel og besluttede sig herefter for at konvertere. Han har siden sin dåb [i foråret] 2016 levet et aktivt kristent liv, hvor han på ugentlig basis deltager i forskellige kristne aktiviteter, herunder gudstjeneste, bibelcafé og som medlem af [gruppe]. Ansøgeren har endelig oplyst, at han har deltaget i demonstrationer i [by] i anledning af drabet på Mahsa Amini, og at der er en video fra en af demonstrationerne på [hjemmeside], hvori man kan se ham, ligesom den også er på ansøgerens egen [socialt medie]. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at det fremgår af sagens akter, at Flygtningenævnet i afgørelsen [i efteråret] 2016 ikke fandt at kunne lægge hverken ansøgerens forklaring om forfølgelse fra efterretningstjenesten eller hans oplysninger om konversion til kristendommen til grund. Flygtningenævnet anførte i den forbindelse, at ansøgerens forklaring om sine asylmotiver, herunder de angivelige politiske aktiviteter og forfølgelsen i anledning heraf, fremstod upræcis, afglidende og usandsynlig. Endvidere fandtes ansøgeren ikke ved sin dåb efter kort tids ophold i Danmark og sit manglende kendskab til kristendommen, herunder til at han faktisk var blevet døbt [dato], at have sandsynliggjort, at hans konversion var reel. I lyset af ovenstående findes ansøgerens generelle troværdighed at være svækket. Dette finder Flygtningenævnets flertal understøttes yderligere af, at ansøgeren også under nærværende møde i Flygtningenævnet har forklaret divergerende og udbyggende om en række forhold, herunder om kontakten til familien i hjemlandet, om tidspunktet for hvornår han hørte om sin brors angivelige ulykke, hvornår han fattede interesse for kristendommen og baggrunden herfor, hans tilknytning til kommunismen mv. Flygtningenævnets flertal finder, at ansøgerens forklaring i nævnet på væsentlige punkter har fremstået utroværdig. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at selv hvis de tilsigelser/indkaldelser, som ansøgeren har fremlagt i forbindelse med mødet i Flygtningenævnet, er ægte, så fremgår det ikke heraf, hvad retsmøderne angår. Retsmøderne blev endvidere afholdt i 2016, og ifølge de foreliggende oplysninger har ansøgerens udeblivelse ikke forårsaget problemer for ansøgerens familie i Iran, der heller ikke er blevet opsøgt som følge heraf. Flygtningenævnets flertal finder fortsat ikke at kunne lægge til grund, at ansøgerens konvertering til kristendommen er udtryk for en reel og indre overbevisning. Flygtningenævnets flertal har herved lagt vægt på de indtryk, som nævnet under mødet har fået af ansøgeren og hans religiøse tilhørsforhold og overvejelser, som har fremstået overordnede og til dels også ureflekterede. Hertil kommer det ovenfor anførte om omstændighederne i forbindelse med ansøgerens konvertering, hvor ansøgeren blev døbt kort tid efter, at han havde forklaret udlændingemyndighederne ikke blot om Yarsan troen, men også at han ikke praktiserede denne religion, fordi han er tilknyttet [parti]. Flygtningenævnets flertal finder endvidere ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring i nævnet om, hvorfor han konverterede til kristendommen, til grund. Flygtningenævnets flertal bemærker i den forbindelse bl.a., at ansøgeren [i sommeren] 2016 i Udlændingestyrelsen har forklaret, at han konverterede og blev døbt for at få en ny fødsel og starte et nyt liv, hvor hans synder blev forladt. Han henviste endvidere til en yndlingspassage i Johannes Evangeliet. Denne forklaring er ikke overensstemmende med ansøgerens senere forklaringer om baggrunden for, at han konverterede og blev døbt, idet han her har oplyst, at det skete som følge af et mirakel, hvor hans bror blev helbredt, efter at ansøgeren havde bedt til Jesus. Ansøgeren har således forklaret divergerende om væsentlige omstændigheder i forbindelse med ansøgerens kristne tro og baggrunden herfor. Det forhold, at ansøgeren fortsat deltager i kristne religiøse aktiviteter, kan under disse omstændigheder ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnets flertal henviser i den forbindelse tillige til de foreliggende baggrundsoplysninger om de iranske myndigheders kendskab til konvertering og religiøse aktiviteter under en asylsag. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren ikke var i et modsætningsforhold til de iranske myndigheder, da han udrejste af landet, og at han heller ikke på anden vis var eksponeret eller profileret i forhold til myndighederne. Ansøgeren har deltaget i demonstrationer og benytter sine [socialt medie] profiler til politiske opslag om blandt andet kurdernes situation og kritik af det iranske styre samt til at formidle religiøse budskaber. Af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder “DFAT country information report Iran” af 24. juli 2023 fra Australian Government om blandt andet situationen for kurdere og hjemvendte asylansøgere, fremgår blandt andet: “2.203 In general, authorities pay little attention to failed asylum seekers on their return to Iran. DFAT understands their actions (including social media posts about sur place activities) are not routinely investigated by authorities”. Endvidere fremgår: “Iranians with a public profile in Australia (or elsewhere) may have activities visible on social media tracked by the Iranian government... Iranians have left the country in large numbers since the 1979 revolution, and authorities accept many will seek to live and work overseas for economic reasons. Those who return on a laissez-passer are questioned by the immigration Police at Imam Khomeini International Airport in Tehran about the circumstances of their departure and why they are travelling on a laissez-passer. Questioning usually takes between 30 minutes and one hour... Arrest and mistreatment are not common during this process. 2.204 DFAT assesses that, unless they were the subject of adverse attention prior to departing from Iran (e.g. for their political activism), returnees are unlikely to attract attention from the authorities, and face a low risk of monitoring, mistreatment or other forms of official discrimination.”Om medier/sociale medier fremgår blandt andet: “2.117 The authorities monitor online content, including social media. Individuals repeatedly posting content that is openly critical of the government, its institutions and policies or deemed to be pushing moral boundaries may attract adverse attention, especially if the content goes viral. This includes individuals based abroad. 2.128 Given the high volume of social media interaction, most of which is unlikely to be of interest to authorities, it is unlikely that every social media user in Iran has their social media comprehensively monitored. Users with a public profile (including with large social media followings, particularly on Instagram) or who are politically active and post about politically sensitive topics (such as minority rights or about topics that are critical of the government) are more likely to be monitored. Iranians with a public profile in Australia may also have their social media presence tracked by the Iranian government. DFAT assesses that journalists, both print and online, who report on protests, sensitive topics or other criticism of the government face a moderate risk of arrest”. Endvidere fremgår af Landinfos temanotat af 5. juli 2023: “Iran: Overvåkning av regimekritikere I utlandet som følge av “Kvinne, liv, frihed-protestene” blandt andet: “I arbejdet med denne responsen har vi spurt to kilder om det er innført endringer i disse innreiseprosedyrene. Vi har også spurt om de kjenner til reaksjoner mot aktive regimekritikere som har returnert fra vestlige land etter utbruddet av protestene. Ifølge en troverdig kilde vi kontaktet i januar 2023 (samtale og e-post), var det kun rapportert om sjekking av mobiltelefoner på flyplassen. Kilden hadde også hørt om slike tilfeller gjennom bekjente, men nevnte ikke om de rammede var aktive regimekritikere eller ofre for tilfeldige stikkprøver. Kilden hadde ikke hørt om andre tiltak som indikerte skjerpet innreisekontroll, og påpekte helt generelt at det er langt enklere å returnere til Iran enn å forlate landet. Det er uklart om vedkommende mente at sjekking av mobil var noe nytt, eller om dette nå skjedde hyppigere enn tidligere. En juridisk ekspert opplyste på samme tid (e-post januar 2023) at han ikke kjente til noen som hadde blitt utsatt for reaksjoner ved retur. Han hadde heller ikke kjennskap til skjerpet innreisekontroll. På grunnlag av uttalelser fra tyske sikkerhetsmyndigheter om forsøk på å identifisere deltakere i Berlindemonstrasjonene (se s. 5), ville han imidlertid ikke utelukke represalier fra den iranske staten. I en rapport fra mars 2023 viser Udlændingestyrelsen (2023, s. 26) til en høringsuttalelse fra det danske utenriksdepartementet om returer til Iran. Ifølge høringsuttalelsen, som ble gitt i januar 2023, har det ikke vært noen endringer i innreiseprosedyrer etter at protestbølgen startet. Dansk UD understreker at det ikke kan utelukkes at personer blir tatt til side ved passkontrollen, eller at mobiltelefoner og/eller kontoer på sosiale medier blir sjekket. De påpeker imidlertid at dette også var tilfellet før september 2022. I sin rapport fra mai 2023 gjengir Cedoca (2023, s. 36-37) fire kilders vurderinger av om opprøret har påvirket, eller kan komme til å påvirke, behandlingen av returnerte. Per november 2022, da informasjonen ble gitt, hadde ingen av kildene konkrete eksempler på atTestasjoner, men de uttrykte bekymring for mulig risiko ved retur. To visste om folk som hadde returnert uten problemer, og én kjente til at personer hadde måttet fylle Ut ulike skjemaer og erklæringer, slik som spørreskjema om årsaken til reisen, detaljert kontaktinformasjon i Iran og erklæring om å ikke delta i dernonstrasjoner. I vurderingen av potensiell risiko fremhevet Cedocas kilder elementer som den returnertes profil, hvilke konkrete aktiviteter han/hun har deltatt i, og om vedkommende har dobbelt statsborgerskap eller ikke. Én kilde hevdet at de som har organisert demonstrasjoner, vil få problemer, og var samtidig urolig for alle som rejser hjem til Iran etter å ha deltatt i slike arrangementer. Flere nevnte også myndighetenes bekymring for at spioner eller kollaboratører kan være blant returnerte eller besøkende, og én understreket sårbarheten til de som har vært i kontakt med andre lands myndigheter eller media. Det ble også påpekt at personer med dobbelt statsborgerskap kan bli brukt som forhandlingskort med Vesten...”Flygtningenævnet henviser endvidere til rapport af 2. marts 2023 fra det canadiske Immigration and Refugee Board om monitorering af iranske statsborgere i Canada og konsekvenser ved returnering til Iran. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han i kraft af sine politiske aktiviteter i Danmark, herunder hans deltagelse i demonstrationer og opslag på [socialt medie] mv., er profileret eller eksponeret på en sådan måde, at han er kommet i de iranske myndigheders søgelys. Flygtningenævnets flertal har herved yderligere lagt vægt på de foreliggende oplysninger om, at ansøgeren har deltaget i demonstrationer som privatperson, samt på karakteren af de opslag, ansøgeren har lavet på de sociale medier, og deres relativt begrænsede eksponering. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2023/55/SCH
