Nævnet stadfæstede i november 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Nederlandene i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der var meddelt afslag på asyl i Nederlandene. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til indkvarterings- og modtagerforholdende for asylansøgere i Nederlandene. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”[d]et fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Nederlandene. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Nederlandene er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra d, og at Nederlandene dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Nederlandene [i efteråret] 2023 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at der er mangler i indkvarteringsfaciliteterne for asylansøgere og Dublinoverførte i Nederlandene, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder i den forbindelse, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere og Dublinoverførte i Nederlandene, - uanset at der ifølge baggrundsoplysningerne er dokumenteret risiko for manglende og mangelfuld indkvartering ikke er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Nederlandene, jf. artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at Nederlandene, som medlem af EU og Europarådet i overensstemmelse med princippet om gensidig tillid må forventes at leve op til sine internationale forpligtelser. Flygtningenævnet finder ikke, at der er konkrete holdepunkter for at antage, at Nederlandene ikke lever op til sine internationale forpligtelser, eller at en overførsel af klageren til Nederlandene vil medføre en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling som nævnt i den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 eller EU's charter om grundlæggende rettigheder artikel 4. Flygtningenævnet kan i den forbindelse henvise til AIDA, Country Report: The Netherlands, Update May 2023, s. 95-99, hvor det fremgår, at alle asylansøgere har ret til at få adgang til indkvarteringssystemet fra det tidspunkt, de indgiver en asylansøgning. Det anførte om klagerens personlige forhold, herunder at klageren føler sig utryg i Nederlandene, grundet tidligere frihedsberøvelser, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet bemærker i denne forbindelse, at såfremt frihedsberøvelserne har været traumatiserende for klageren, må klageren henvises til at kontakte eller klage til de relevante nederlandske myndigheder. Flygtningenævnet finder herefter, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Nede/2023/7/tmlo
