Nævnet stadfæstede i november 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Frankrig i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der var meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Frankrig. Sagen blev behandlet på formandskompetence.Pågældende gjorde klart over for Udlændingestyrelsen, at han ønskede at være repræsenteret af egen advokat, og at han allerede havde fundet en advokat. Pågældende ønskede dog ikke at oplyse navnet på advokaten til Udlændingestyrelsen. Efter en af Udlændingestyrelsen fremsat frist for orientering fra pågældendes advokat, var der ikke modtaget orientering eller en anmodning om at være repræsenteret af DRC Dansk Flygtningehjælp. På denne baggrund forelå der ikke bemærkninger til sagen fra pågældendes partsrepræsentant, hvorfor Udlændingestyrelsen ikke var fremkommet med en udtalelse. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Frankrig. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Frankrig er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra d, og at Frankrig dermed er ansvarlig for at behandle klagerens Side 3 < ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Frankrig den 29. september 2023 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. For så vidt angår det forhold, at De har oplyst, at der er i Frankrig kommer mange personer fra Vestsudan, og at De frygter denne persongruppe, bemærker nævnet, at De må henvises til at søge de franske myndigheders beskyttelse, såfremt De oplever problemer i den forbindelse. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.”. Dub-Fran/2023/13/YSN
