Nævnet omgjorde i november 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst 2003 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i efteråret 2017 idømt fængsel i fire måneder for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 266, stk. 1 og § 164, stk. 1, samt [bestemmelser i færdselsloven] samtidig blev klageren betinget udvist med prøvetid i 2 år. I vinteren 2018/2019 blev klageren idømt 30 dages fængsel [efter bestemmelser i straffeloven]. Klageren blev i 2021 idømt 1 års fængsel for at være udeblevet fra afsoning, for efter overtrædelse af straffelovens § 244 samt en række bestemmelser i [færdselsloven], [knivloven] og [lov om euforiserende stoffer]. Klageren blev samtidig udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Afghanistan. Klageren er etnisk [etnicitet] og sunnimuslim fra [by A] i Afghanistan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv anført, at hans far i 1980-1990’erne havde en højtstående stilling som [stilling] i det tidligere afghanske militær, inden hans far kom til Danmark i [2000-2005]. Derudover var hans far medlem af [et politisk parti]. Hans far flygtede fra Afghanistan på grund af sin konflikt med Taliban. Hans far har endvidere været [medlem af modstandsbevægelse]. Klageren frygter, at han vil være i fare som følge af sin fars konflikt med Taliban, hvis Taliban finder ud af, at han er sin fars søn. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han ikke længere har familie eller bekendte i Afghanistan. Han har ikke nogen uddannelse, og taler ikke pashto og kun i begrænset omfang dari. Han anser Danmark som sit hjemland. Klageren har som asylmotiv endelig henvist til, at han har boet i Danmark i mange år, hvorfor han ville påkalde sig Talibans opmærksomhed ved en tilbagevenden, og dermed være i risiko for forfølgelse og overgreb. Han er endvidere bange for repressalier på baggrund af, at han ryger og har røget hash.Risiko for forfølgelse i AfghanistanKlagerens fars forholdDet lægges til grund, at klagerens far var tilknyttet det afghanske militær i 1980-1990’erne, hvor faderen havde en overordnet stilling. Det lægges endvidere til grund, at klagerens far flygtede fra Afghanistan på grund af risiko for forfølgelse eller overgreb efter Talibans magtovertagelse i landet. Flygtningenævnet finder med hensyn til klagerenss asylmotiv om, at han frygter Taliban som følge af hans fars konflikt med Taliban, at det beror på klagerens egen formodning, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være efterstræbt af Taliban som følge af klagerens fars medlemskab og arbejde i 1990'erne for partiet [et politisk parti] og farens tilknytning til det afghanske militær. Klageren har således ikke sandsynliggjort, at Taliban efter så mange år har nogen interesse for klageren. Om de generelle forhold i Afghanistan fremgår det af baggrundsoplysningerne, at siden Taliban-regimet den 15. august 2021 indtog hovedstaden i Afghanistan, Kabul, og efterfølgende erklærede krigen mod den tidligere regering forbi samt i øvrigt den 7. september 2021 dannede en midlertidig regering, er den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan blevet forbedret. Der kan henvises til blandt andet Udlændingestyrelsens Country of Origin Information, Afghanistan, december 2021, s. 17 f., samt EASO, the general security situation after the Taliban's takeover, 15. november 2021, s. 6. Den forbedrede generelle sikkerhedssituation efter Taliban-regimets magtovertagelse må også ses i lyset af, at situationen i Afghanistan forud for Taliban-regimets magtovertagelse måtte beskrives således, at der forelå en såkaldt ikke-international væbnet konflikt, der imidlertid mere generelt ophørte med at eksistere efter magtovertagelsen, jf. Amnesty International, No escape – War crimes and civilian harm during the fall of Afghanistan to the Taliban, december 2021, s. 5, samt Migrationsverket, Rattsligt stallningstagende: Prövning av skyddsbehov för medborgere från Afghanistan, 30. november 2021, s. 6. Der kan endvidere henvises til Human Rights Watch World Report 2022 vedrørende Afghanistan, hvor det anføres, at "In the six months before the takeover, fighting between government forces and the Taliban caused a sharp rise in civilian casualties from improvised explosive devices (IEDs ), mortars, and airstrikes". Uanset at den generelle sikkerhedssituation er forbedret efter Taliban-regimets magtovertagelse, er der oplysninger om, at visse dele af Taliban-regimet har foretaget gengældelsesangreb. Således anføres det i Amnesty Internationals rapport, "No escape – War crimes and civilian harm during the fall of Afghanistan to the Taliban", fra december 2021, s. 13, at "As the Taliban quickly seized control of new areas of the country in July and August 2021, some units began a series of killing of captured ANDSF and former high-ranking government officials. In the cases documented by Amnesty International, the people targeted for retaliatory killings bear a certain profile: all were supporters (or were accused of being supporters) of the former government and were either high-profile leaders or members of ethnic minorities". Det fremgår også af de øvrige baggrundsoplysninger, herunder EUAA, Afghanistan - Country of Origin Information Report, January 2023, s. 57 f., at visse Taliban-krigere efter magtovertagelsen navnlig har interesseret sig for "Incidents of summary executions, torture and detentions of persons affiliated with the former government have been reported in various parts of the country". Flygtningenævnet finder således ikke, at klageren har sandsynliggjort, at Taliban vil efterstræbe klageren som følge af hans fars forhold tilbage i 1990'erne.VestliggørelseKlageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban, fordi han fremtræder som vestliggjort efter at have boet i Danmark i mange år.Klageren har til støtte herfor nærmere henvist til, at han har boet i Danmark siden 2002, hvor han var omkring [10-13] år. Han er således vokset op og har boet i Danmark i mere end 20 år. Han føler sig som vestliggjort grundet hans livsstil og tøjstil, og fordi han har tillært sig danske værdier og normer, hvorfor han vil skille sig ud og have svært ved at tilpasse sig ved en tilbagevenden til Afghanistan. Med hensyn til spørgsmålet om vestliggørelse fremgår det af tilgængelige baggrundsoplysninger, at situationen for personer, der opfattes som vestliggjort, skal vurderes i lyset af Talibans magtovertagelse. Den individuelle vurdering af, om der er en rimelig grad af sandsynlighed for, at asylansøgeren vil blive udsat for forfølgelse, bør yderligere tage højde for risikopåvirkende omstændigheder, herunder klagerens alder og muligheden for at tilpasse sig nugældende sociale restriktioner i Afghanistan efter Talibans magtovertagelse. Klageren var [10-13] år, da han sammen med sin [familiemedlem A] og [familiemedlemmer C] blev familiesammenført med sin far i Danmark. Han har således haft en stor del af sin opvækst i Afghanistan og [et Sydasiatisk land], da han kom til Danmark, hvor han fortsat har et tæt forhold til sin nærmeste afghanske familie. Der vil derfor på den ene side være en sandsynlighed for, at han til en vis grad vil have forudsætninger for at kunne indpasse sig ved en tilbagevenden til Afghanistan, hvor han har boet indtil [8-11] års alderen, hvor han sammen med sin [familiemedlem A] og [familiemedlemmer C] flygtede til [et Sydasiatisk land]. Klageren har på den anden side ikke længere familie eller andet netværk i Afghanistan, som vil kunne støtte og hjælpe ham ved en tilbagevenden. Han har boet i Danmark i mere end 20 år, og har levet et liv på danske præmisser og en vestlig livsstil. Han har kun i begrænset omfang erhvervet sig en uddannelse og har haft forskellige kortvarige jobs. Han kan uden problemer forstå og tale dansk, og nævnsmødet har været afviklet på dansk. Under disse omstændigheder sammenholdt med den aktuelle udvikling i Afghanistan, hvor situationen har udviklet sig markant efter Talibans magtovertagelse, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at klageren har tilegnet sig en sådan vestlig livsstil, at han ikke vil kunne tilpasse sig et liv i Afghanistan uden at påkalde sig Talibans opmærksomhed. Han vil derfor ved en tilbagevenden til Afghanistan være i risiko for forfølgelse som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. l.Udelukkelse fra beskyttelseKlageren er således isoleret set omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, som er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i Flygtningekonventionen anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. I henhold til udlændingelovens § 49 a, skal en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter blandt andet §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, med mindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed taler derfor. Afvejningen skal for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, foretages i overensstemmelse med Flygtningekonventionen. Efter Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Klageren blev senest ved dom afsagt [i efteråret] 2021 idømt fængsel i 1 år for overtrædelse af [bestemmelser i straffuldbyrdelsesloven], for at være udeblevet fra afsoning, [bestemmelser i færdselslovens], [bestemmelser i ordensbekendtgørelsen], [bestemmelser i knivloven], [bestemmelser i lov om euforiserende stoffer] og [bestemmelser i straffeloven]. Klageren blev samtidig udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Klageren er forud for denne dom dømt flere gange for personfarlig kriminalitet, herunder ved dom af [efteråret] 2017 med fængsel i 4 måneder for blandt andet [overtrædelser i straffeloven]. Flygtningenævnet finder efter karakteren og grovheden af den pådømte kriminalitet ved dommen af [efteråret] 2021, at klageren er dømt for en særlig farlig forbrydelse. På denne baggrund sammenholdt med, at klageren tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet og kriminalitet af anden art, må klageren med rimelig grund anses at udgøre en fare for samfundet, jf. Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2. Herefter og med henvisning til klagerens personlige forhold finder Flygtningenævnet efter en samlet afvejning, at der ikke foreligger omstændigheder som nævnt i udlændingelovens § 10, stk. 3, der kan begrunde, at klageren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Nævnet finder derfor, at klageren er udelukket fra at opnå opholdstilladelse.” Afgh/2023/68/sme
