Nævnet stadfæstede i november 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2001.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og sunnimuslim fra [by A] i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban på grund af de generelle forhold i Afghanistan, og fordi han under sine ophold i Afghanistan i perioden 2014 til 2021 har udtalt sig negativt om Taliban. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter repressalier fra ukendte personer, der har truet ham gennem telefon og fremsendt trusler gennem en [social medie]-gruppe, hvor han er medlem, og hvor medlemmerne i gruppen skriver om Afghanistan. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hans [familiemedlem A] og [familiemedlemmer B] er blevet chikaneret af ukendte personer i Afghanistan, og at de er blevet slået af Taliban. Endelig har ansøgeren under nævnsmødet som yderligere asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil påkalde sig Talibans opmærksomhed med risiko for at blive udsat for forfølgelse og overgreb. Han har i den forbindelse henvist til, at han har boet i Danmark i mere end 20 år, hvor han har tillagt sig en vestlig livsstil. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han har en alvorlig konflikt med Taliban eller andre parter i Afghanistan, som kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Det er nævnets opfattelse, at det beror på ansøgerens egen formodning, at Taliban vil dræbe eller forfølge ham, fordi han under sine rejser til Afghanistan i 2014-2021 har udtalt sig kritisk om Taliban over for familie og bekendte, som han antog havde samme opfattelse af Taliban som han selv. Det er således ikke sandsynliggjort, at ansøgeren herved har profileret sig overfor Taliban på en sådan måde, at han vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet kan ikke lægge vægt på ansøgerens oplysninger om, at han i perioden fra [sommeren]/[efteråret] 2021 til [foråret] 2022 har modtaget flere telefoniske trusler, som alle har været fra personer, som ansøgeren ikke kender. Det fremgår i den forbindelse, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvornår han modtog truslerne. Han har således til sin [samtale] [i foråret] 2023 oplyst, at han modtog truslerne såvel før som efter Talibans magtovertagelse i Afghanistan, mens han til sin [samtale] [i sommeren] 2023 har oplyst, at han først har modtaget disse trusler efter Talibans magtovertagelse. Det kan som anført i Udlændingestyrelsens afgørelse ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren har forklaret om disse uoverensstemmende oplysninger, at han jævnligt modtog opkald fra alle mulige, hvorfor han ikke tog de første opkald alvorligt, idet der lægges vægt på, at ansøgeren flere gange til asylsamtalen blev nærmere udspurgt om, hvornår han modtog den første trussel, hvortil han oplyste, at han modtog den første trussel på et tidspunkt efter Talibans magtovertagelse. Flygtningenævnet lægger også vægt på ansøgerens oplysning om, at de [1-3] opkald, som han modtog, mens han var medlem af en [social medie]-gruppe, var fra personer, som han ikke kendte, og at han ikke siden har modtaget yderligere trusler fra nogen siden [starten af foråret] eller [senere i foråret] 2022. Flygtningenævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren har boet hos blandt andre sine [familiemedlemmer C] i Afghanistan under hans [4-7] rejser til landet i perioden 2014-2021, og at han ikke er blevet opsøgt på bopælen eller oplevet personlige konflikter med myndigheder, grupperinger eller private personer i Afghanistan. Nævnet har i den sammenhæng også lagt vægt på ansøgerens oplysninger om, at han ikke på noget tidspunkt har oplevet episoder med konkrete konflikter med Taliban i Afghanistan, og at han ikke på noget tidspunkt har mødt personer fra Taliban eller tilhængere af Taliban, idet det bemærkes, at Taliban også var til stede i Afghanistan på tidspunkterne for ansøgerens ophold i landet i perioden 2014-2021. Det forhold, at ansøgerens [familiemedlem A] og [familiemedlemmer B] i Afghanistan efter ansøgerens oplysninger har været udsat for chikane, fordi hans [familiemedlem A] bor alene i Afghanistan uden ansøgeren, kan ikke føre til en ændret vurdering. Den omstændighed, at ansøgerens [familiemedlem A] har fundet et dokument fra angiveligt [offentligt myndighed] foran sin hoveddør, kan ikke føre til en ændret vurdering, henset til ansøgerens oplysninger om, at hverken han eller hans [familiemedlem A] ved, hvem der har afleveret dokumentet, og at hverken ansøgeren og hans [familiemedlemmer C] har oplevet konflikter eller opsøgninger som følge af, at han ikke har mødt op hos de nævnte [nærmere bestem personer], selv om dokumentet afgiveligt er blevet afleveret i [sommeren] eller [efteråret] 2021. Endelig lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren først ansøgte om asyl i [foråret] 2022, selv om han [1-3] måneder efter sin seneste udrejse af Afghanistan angiveligt begyndte at modtage trusler. Med hensyn til spørgsmålet om vestliggørelse tager nævnet på den ene side i betragtning, at ansøgeren har boet i Danmark i mere end 20 år. Han kan uden problemer tale dansk, og nævnsmødet er foregået uden medvirken af tolk. Han har arbejde i Danmark, og begge hans [familiemedlemmer C] bor nu igen i Danmark, hvor de er blevet danske statsborgere. Ansøgeren har gennem sin opvækst i Danmark på mange måder tillagt sig en vestlig livsstil, som i hvert fald som udgangspunkt vil kunne påkalde sig opmærksomhed ved en tilbagevenden til Afghanistan. Der må heroverfor imidlertid henses til, at ansøgeren er opvokset i en afghansk familie, hvorfor han ikke er uden forudsætninger for at kunne begå sig i Afghanistan. Han er født og opvokset i Afghanistan, hvorfra han udrejste som [15-18] årig. Han kan således tale sproget, og har i perioden 2014-2021 været på [4-7] rejser til Afghanistan. Hertil kommer i særdeleshed, at han i 2016 blev gift i Afghanistan, hvor han har sin [familiemedlem A] og [familiemedlemmer B]. Ansøgeren findes således at have en stærk tilknytning til Afghanistan, hvor han også har andre slægtninge og venner. På denne baggrund, og henset til at ansøgeren har kunnet rejse og i perioder opholde sig i Afghanistan uden problemer, herunder med Taliban eller andre i Afghanistan, har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at den omstændighed, at han har boet i Danmark i en årrække, vil give ham asylbegrundende konflikter ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet finder derfor samlet, at ansøgeren ikke kan få asyl i Danmark efter udlændingelovens § 7.” Afgh/2023/67/sme
