Nævnet omgjorde i juli 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende har opholdstilladelse på nyt grundlag, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2014. Genoptaget sag.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber, sunnimuslim af trosretning og fra Rif Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger, organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede at blive slået ihjel eller blive kidnappet som følge af konflikten i Syrien. Udlændingestyrelsen traf [i sommeren] 2021 afgørelse om, at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., idet Udlændingestyrelsen vurderede, at grundlaget for opholdstilladelserne ikke længere var til stede. Flygtningenævnet stadfæstede [i vinteren 2021/2022] Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2021. Under sagen om nægtelse af forlængelse henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold i landet. Klageren henviste endvidere til, at hendes børn opholder sig i [EU-land], hvorfor hun vil være forhindret i at have samvær med disse, og at hun ikke har familie i Syrien. DRC Dansk Flygtningehjælp (DRC) har [i foråret] 2023 anmodet Flygtningenævnet om genoptagelse af sagen. Flygtningenævnet har [i sommeren] 2023 besluttet at genoptage sagen til behandling på nyt mundtligt nævnsmøde. I forbindelse med den genoptagede sag om nægtelse af forlængelse har klageren som asylmotiv henvist til, at hun tilhører en særlig social gruppe, idet hun er enlig kvinde uden mandligt netværk. Til støtte herfor har klageren oplyst, at hun kun har en enkelt bror, som bor i Damaskus, og som hun ikke har kontakt med. Klagerens bror kan desuden ikke acceptere klagerens måde at leve på, blandt andet fordi klageren har valgt at optræde offentligt uden at være iklædt tørklæde. Klagerens bror ønsker derfor ikke kontakt med klageren. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder, idet hendes to sønner er militærunddragere. Til støtte herfor har klageren oplyst, at to af hendes sønner – der opholder sig i Sverige – har nået den militærpligtige alder, hvorfor de betragtes som militærunddragere, og at klageren derfor risikerer at blive tilbageholdt og udsat for menneskerettighedskrænkelser. Klageren har som asylmotiv videre henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive udsat for menneskerettighedskrænkelser, idet hun har deltaget i nogle interviews, og at hendes navn og billede i den forbindelse er blevet delt på sociale medier. Til støtte herfor har klageren oplyst, at hun har deltaget i et interview med [nyhedsmedie A], hvori andre udtaler sig kritisk om Bashar Al-Assads regime. Videoen med interviewet er [i foråret] 2023 blevet delt på [nyhedsmedie A’s] Facebookside, og klageren fremgår med sit navn og ansigt. Klageren har hertil oplyst, at [nyhedsmedie A’s] Facebookside har omkring 16 millioner følgere, og at selve videoen har mere end 1,6 millioner visninger. Klageren fremstår desuden med sit fulde navn og billede i en artikel vedrørende syriske flygtninge publiceret af [nyhedsmedie B] [i foråret] 2023. Klageren har som asylmotiv endelig henvist til, at forholdene for tilbagevendte er dårlige, og at hun derfor frygter de syriske myndigheder. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført af Flygtningenævnet i afgørelse af [vinteren 2021/2022], at klageren skal vurderes i forhold til Rif Damaskus. Det tiltrædes endvidere, at de aktuelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i Damaskus og Rif Damaskus. Flygtningenævnet tiltræder således, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 som følge af de generelle forhold i Syrien. Flygtningenævnet kan endvidere af de grunde som er anført af nævnet i afgørelse af [vinteren 2021/2022] tiltræde vurderingen af, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Klageren har i sin anmodning om genoptagelse oplyst, at hun siden mødet i Flygtningenævnet [i vinteren 2021/2022] er blevet interviewet af mediet [nyhedsmedie A]. Videoklippet har været afspillet for Flygtningenævnet. Det fremgår, at klageren fremstår med sit fulde navn og at man kan se hendes ansigt. Det fremgår endvidere, at videoen er blevet delt på [nyhedsmedie A’s] Facebookside, som har omkring 16 millioner følgere og at videoen frem til den [dato i foråret] 2023 var blevet set af 1,6 millioner. Af klippet fremgår, at indslaget vedrører den danske asylpolitik overfor syrere og om forholdene på [udrejsecenter]. Klageren fremgår med sit navn sammen med andre personer, herunder [person A], hvis sag blev behandlet i Flygtningenævnet [i sommeren] 2023 og som blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, idet hun med sine udtalelser omkring det syriske regime i videoklippet fra [nyhedsmedie A] ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår ikke af det for Flygtningenævnet foreviste videoklip, at klager udtaler sig direkte kritisk om det syriske regime, ligesom i den ovenfor omtalte sag med [person A]. Imidlertid fremgår af indslaget, at klageren medvirker med sit navn og at det syriske regime i indslaget af andre deltagere beskrives som forbryderisk, undertrykkende og ubarmhjertigt, samt at der i videoklippet vises optagelser fra demonstrationer i København, hvor demonstranter bærer skilte, hvoraf fremgår blandt andet: ”Assad is a killer”. Endelig fremgår af indslaget, at der ved minuttal [minuttal] vises et billede af de fire interviewede kvinder, herunder klageren, imens der speakes i den del af indslaget, hvoraf fremgår regeringsfjendtlige udtalelser. Flygtningenævnet finder på denne baggrund og henset til det forsigtighedsprincip, som skal anvendes ved vurderingen af asylansøgere fra Syrien, at det ikke kan udelukkes, at klageren derved har bragt sig i en situation, hvor hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse af de syriske myndigheder. Flygtningenævnet har i den forbindelse også lagt vægt på baggrundsoplysningerne, herunder om de syriske myndigheders monitorering af syriske statsborgere i udlandet. Flygtningenævnet ændrer derfor Flygtningenævnets afgørelse af [vinteren 2021/2022], således at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2023/55/jnsa
