soma202316

Nævnet meddelte i august 2023 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger samt fire børn fra Somalia. Sagen er sambehandlet med Soma/2023/17 og Soma/2023/18. Indrejst i 2015. Genoptaget sag.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren tilhører klanen [A], subklanen [B], familieklanen [C] og er sunnimuslim fra [region], Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisatio-ner eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter al-Shabaab, idet han har arbejdet for [organisation]. An-søgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, fordi ansøgerens bror har skudt to personer. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter, at ansøgerens børn vil blive tvangsrekrutteret af al-Shabaab, og at ansøgerens datter vil blive tvangsomskåret mod ansø-gerens vilje. Ansøgeren har som asylmotiv under genoptagelsessagen fortsat henvist til frygten for, at ansøgerens datter ved en tilbagevenden til Somalia risikerer at blive tvangsomskåret. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at ansøgerens børn som følge af deres opvækst i Danmark er blevet vestliggjort. Udlændingestyrelsen har under nævnsmødet nedlagt påstand om hjemvis-ning og subsidiært stadfæstelse af Udlændingestyrelsens afgørelse. Udlændingestyrelsen har til støtte for hjemvisningspåstanden henvist til, at der efter styrelsens afgørelse i 2017 er fremkommet nye baggrundsoplysninger i form af Udlændingestyrelsens rapport Somalia – Female Genital Muti-lation (FGM), udgivet i februar 2021. [Ansøgerens advokat] har påstået, at sagen ikke hjemvises og i øvrigt omgørelse af Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at hjemvise sagen alene som følge af, at der er fremkommet nye baggrundsop-lysninger. Udlæn-dingestyrelsens påstand om hjemvisning tages derfor ikke til følge. Flygtningenævnet bemærker om risikoen for omskæring, at det fremgår af de nyere baggrundsoplysninger, herunder Udlændin-gestyrelsens rapport Somalia – Female Genital Mutilation (FGM), udgivet i februar 2021, EUAA’s Country Guidance: Somalia (June 2022) og UNICEF’s publikation Towards ending harmful prac-tices in Africa (June 2022), at 98-99 % af pigerne i Somalia omskæres. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgerens ældste datter er blevet omskåret. Flygtningenævnet bemærker herefter, at ansøgerens ægtefælle ikke har gået i skole, men under nævnsmødet fremtrådte i et vist omfang ressourcestærk, mens ansøgeren, der har gået i skole i 8-10 år, og under nævnsmødet var syg og forlod dette, ikke fremtrådte ressourcestærk. Ansøgeren og dennes ægtefælle har under sagen kon-sistent forklaret at være imod omskæring, men forklaret divergerende om, hvorvidt de ved en til-bagevenden til Somalia mener sig i stand til at modsætte sig presset fra familie og omgivelser mod, at deres fælles datter bliver udsat for omskæring. Efter en samlet vurdering heraf finder Flygtningenævnet, at det er sandsynliggjort, at der er en betydelig risiko for, at ansøgerens datter ved en tilbagevenden til Somalia vil blive udsat for omskæring. Ansøgerens datter opfylder derfor betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor som en konsekvens af familieforholdet ansøgeren og de med-følgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Soma/2023/16/mlvt