Nævnet stadfæstede i juli 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 1997. Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk somali, tilhører hovedklanen [klan] og er sunnimuslim fra [by A], Somalia. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark den [i sommeren] 1997, og at hun den [i vinteren 1997/1998] blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens dagældende § 7, stk. 2 (de facto status), som følge af borgerkrigen i Somalia. Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren den [i sommeren] 2017 udrejste til Somalia. Klageren udrejste til Somalia, idet hendes [familiemedlem] var syg. Den [i efteråret] 2022 besluttede Udlændingestyrelsen, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens dagældende § 7, stk. 2, var bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1 og 4, § 17 a, stk. 1, nr. 1, og § 17 a, stk. 2, idet klageren havde opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Flygtningenævnet bemærker, at klageren udrejste af Danmark frivilligt den [i sommeren] 2017 med henblik på at tage varigt ophold i Somalia. Det fremgår af sagen, at klageren forinden sin udrejse var grundigt vejledt af blandt andet DRC Dansk Flygtningehjælp om konsekvenserne af at repatriere, hvilket indebar, at hendes asylbegrundede opholdstilladelse i Danmark ville bortfalde. Klageren har først rettet henvendelse til de danske myndigheder i [efteråret] 2022, mere end fire år efter, at fortrydelsesretten i forbindelse med repatrieringen udløb. Klageren har i det væsentlige henvist til, at hun rejste tilbage til Somalia for at tage sig at sin aldrende og syge [familiemedlem]. Klageren har oplyst, at [familiemedlem] er afgået ved døden i [efteråret] 2021 og at klageren herefter i [foråret] 2022 selv blev alvorligt syg. Efter at hun nu er blevet rask, ønsker hun at vende tilbage til Danmark, hvor [antal] af hendes voksne børn er bosat. Klageren har endvidere henvist til, at hun har alvorlige helbredsproblemer, og at disse i øvrigt har været medvirkende til at forsinke hendes henvendelse til de danske myndigheder. Flygtningenævnet finder ikke, at de anførte forhold kan føre til at klagerens opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet. Flygtningenævnet kan i det hele tiltræde Udlændingestyrelsens afgørelse af [i efteråret] 2022 og den heri anførte begrundelse. Flygtningenævnet finder ikke, at det af klagerens advokat i dennes indlæg af [i sommeren] 2023 anførte kan føre til en tilsidesættelse af Udlændingestyrelsens afgørelse eller til, at der i øvrigt meddeles klageren dispensation. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2023/14/Saba