Nævnet stadfæstede i august 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2022. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber fra Beni Mellal i Marokko. Han har oplyst, at han tidligere var muslim, men at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de marokkanske myndigheder eller af ukendte mennesker som følge af sin mors journalistiske virke og arbejde med kvinderettigheder. Ansøgeren har til støtte for dette oplyst, at hans mor, [A], har arbejdet som journalist, men at hun nu er stoppet. Hun var i Danmark i [midten af 2010’i forbindelse med kvinderettighedskonferencen [X], hvor hun fortalte om, hvordan hun var blevet tvangsgift som [mindreårig], og at hun ville arbejde for at forhindre, at dette sker for andre piger i Marokko. Efter hendes deltagelse i konferencen, og efter hun kom tilbage til Marokko, modtog hun trusler fra privatpersoner, og hun blev tilbageholdt. Inden ansøgeren selv udrejste af Marokko, modtog han en trusler på baggrund af sin mors artikler og udtalelser. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter de marokkanske myndigheder, fordi han er udrejst illegalt af Marokko. Endelig har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han frygter de marokkanske myndigheder og andre ukendte personer, fordi han er frafaldet islam og konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han tog fra Marokko til Spanien, hvor han fik interesse i kristendommen, og hvor han besluttede sig for at frafalde islam. Efter hans ankomst til Danmark besluttede han sig for at konvertere til kristendommen. Flygtningenævnet kan som Udlændingestyrelsen lægge dele af ansøgernes forklaring om sit asylmotiv til grund, men vurderer heller ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Marokko vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet tiltræder i det hele det, som Udlændingestyrelsen har anført vedrørende ansøgerens situation som følge af ansøgerens mors offentlige og journalistiske virke samt hendes deltagelse i en konference i Danmark i [midten af 2010’erne]. Ud over det, der er angivet af Udlændingestyrelsen, bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren under en samtale med udlændingemyndighederne [i foråret] 2023 har forklaret, at moren fortløbende har optaget de mundtlige trusler, hun har modtaget fra 2016 og fremefter, og at hun har gemt såvel disse som skriftlige trusler på sin pc. Ansøgeren har, trods opfordring hertil, fortsat ikke fremlagt den efterspurgte dokumentation og heller ikke dokumentation for de trusler, han oplyser selv at have modtaget. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sin situation i Marokko, idet han under nævnsmødet har forklaret, at han selv har været tilbageholdt i lufthavnen angiveligt af de marokkanske myndigheder i et døgn, hvor han ikke fik lov at udrejse af landet til Tyrkiet, og at denne episode efter ansøgerens formodning har tilknytning til ansøgerens mors aktiviteter. Ansøgerens forklaring om episoden har desuden været ganske overordnet og har ikke fremstået overbevisende. Flygtningenævnet tiltræder endvidere, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgerens konvertering til kristendommen er reel og udtryk for en indre religiøs overbevisning. Ansøgeren har under mødet i Flygtningenævnet forklaret, at han valgte at konvertere til kristendommen, fordi hans bisidder er kristen, og at han ville have valgt at konvertere til en anden religion, hvis bisidderen havde haft en anden religion. Flygtningenævnet har herudover som Udlændingestyrelsen lagt vægt på ansøgerens særledes ringe kendskab til kristendommen og hans oplysninger om, at han aldrig har læst i biblen. Herefter og af de grunde, som Udlændingestyrelsen i øvrig har anført, stadfæstes afgørelsen.” Maro/2023/3/ehd
