Nævnet stadfæstede i juli 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Etiopien. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk tigray, muslim af trosretning og født i [bydel], [by A], Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har for Flygtningenævnet gjort gældende, at hun er eritreisk statsborger, at hun ikke har nogen tilknytning til Etiopien, og hun derfor asylretligt skal vurderes i forhold til Eritrea. Ansøgeren har yderligere som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien frygter overgreb som følge af hendes etniske tilhørsforhold. Ansøgeren frygter også at blive udsat for overgreb, idet hun er enlig kvinde med barn uden for ægteskab. Vedrørende spørgsmålet om ansøgerens statsborgerskab bemærker Flygtningenævnet, at det må lægges til grund, at ansøgeren i 2013 har oplyst til de italienske myndigheder, at hun har statsborgerskab i Etiopien. Dette er også lagt til grund af DRC Dansk Flygtningehjælp i deres anmodning om genoptagelse af ansøgerens asylsag af [i efteråret] 2022. Ansøgeren har selv gentagne forklaret, at hendes mor har fortalt hende, at hendes far var fra Etiopien. Efter de foreliggende oplysninger om de etiopiske regler vedrørende statsborgerskab, må det endvidere lægges til grund, at et barn af en etiopisk far, vil blive anset som statsborger i Etiopien. Endelig bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren er født i Etiopien i [1980’erne] før Eritreas løsrivelse fra Etiopien, og også af denne grund vil blive anset som etiopisk statsborger. Uanset det af ansøgeren forklarede, lægger Flygtningenævnet i overensstemmelse med afgørelsen af [i foråret] 2021 fortsat til grund, at ansøgeren er etiopisk statsborger. Den asylrelevante bedømmelse skal derfor foretages i forhold til Etiopien. Spørgsmålet er herefter, om der foreligger forhold, der kan føre til, at ansøgeren på baggrund af sin forventelige situation ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Ansøgeren har særligt henvist til, at hun som etnisk tigray og enlig kvinde uden mandligt netværk vil være i risiko for forfølgelse og overgreb, da hun som tilbagevendt fra Eritrea vil blive mistænkeliggjort som mulig agent. Ansøgeren har endvidere henvist til, at etniske tigray udsættes for forfølgelse iværksat af de etiopiske myndigheder, herunder vilkårlig frihedsberøvelse, hvilket finder sted i betydeligt omfang. Flygtningenævnet lægger efter baggrundsoplysninger til grund, at de generelle forhold i Etiopien, herunder også for etniske tigray fortsat er meget vanskelige. Der blev den 3. november 2022 indgået en fredsaftale mellem Etiopiens regering og myndighederne i Tigray. Det foreliggende baggrundsmateriale tyder dog på, at fredaftalen endnu ikke er fuldt ud implementeret, og at der fortsat forekommer alvorlige overgreb rettet mod blandt andet etniske tigray. Flygtningenævnet henviser mere generelt til blandt andet Human Rights Watch, World Report, 2023, Etiopia, udgivet januar 2023, og R2P Monitor (udgivet af det The Global Centre for the Responsibility to Protect), marts 2023. Flygtningenævnet kan efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke lægge til grund, at den nuværende situation i Etiopien er af sådan karakter, at enhver tigray vil være i risiko for at blive udsat for asylbegrundede overgreb ved en tilbagevenden. Heller ikke det forhold, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Etiopien vil være enlig kvinde uden mandlig netværk kan i sig selv føre til, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse, herunder heller ikke efter udlændingelovens § 7, stk. 3. For så vidt angår ansøgerens individuelle forhold bemærker Flygtningenævnet at ansøgeren må anses for at være helt uprofileret i forhold til de etiopiske myndigheder. Ansøgeren har ikke opholdt sig i Etiopien i adskillige år, og hun har aldrig været politisk aktiv. Endvidere har ansøgeren forklaret, at hun taler bedre amharisk end tigray, og hun har flere gange forklaret til de danske myndigheder, at hun ikke har nogen konflikter i Etiopien. Der er herefter heller ikke holdepunkter for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. De øvrige af ansøgeren påberåbte socioøkonomiske forhold kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etio/2023/3/Saba
