Nævnet omgjorde i august 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrø-rende en kvindelig statsborger fra Eritrea, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet udtalte: Klageren er eritreisk statsborger, etnisk tigrinya og koptisk ortodoks af trosretning. Klageren er født og opvokset i [by A], [region A], Eritrea, men flyttede i 2000 til [by B], Eritrea, hvor hun boe-de indtil sin udrejse fra Eritrea. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse for-eninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [sommeren] 2014, og at hun [foråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, fordi hun er udrejst illegalt af Eritrea. Klageren har [for-året] 2023 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om op-holdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Under mødet i Flygtningenævnet har kla-gerens advokat nedlagt påstand om, at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvens af, at klagerens [barn] [A], født [vinteren] 2001, [efteråret] 2019 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet kan lægge klage-rens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at klageren boede sammen med sin [barn] i Eritrea, og at de udrejste sammen af Eritrea, hvorefter de opholdt sig i en flygt-ningelejr i Etiopien. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at klageren rejste til Sydsudan, hvor hun arbejdede i [8-11] måneder for at få råd til at rejse til Europa, hvorefter hun rejste til Eu-ropa og i [sommeren] 2014 indrejste i Danmark, hvor hun i [foråret] 2015 blev meddelt opholdstil-ladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgerens [barn] blev sammen med to af ansø-gerens øvrige børn familiesammenført til Danmark i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, i efteråret 2016. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at klageren og [barnet] derefter boede sammen og også boede sammen på tidspunktet, hvor [barnet] søgte om asyl i Danmark. Efter Flygtningenævnets praksis kan personer, der tilhører samme familieenhed, i visse situationer opnå konsekvensstatus som følge af deres nære familiemæssige tilknytning til hinanden. I 2019 fulgte det allerede af Flygtningenævnets praksis – vedrørende somaliske forældre til børn, der var i risiko for omskæring – at forældre som en konsekvens af børnenes opholdstilladelse i medfør af udlæn-dingelovens § 7, stk. 1, også kunne blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det følger endvidere af Flygtningenævnets praksis, at også 18-årige hjemmeboende børn sammen med forældrene og øvrige søskende udgør en familieenhed. Allerede i 2013 meddelte Flygtningenævnet et da 18-årigt afghansk barn konsekvensstatus af moderens asylstatus efter ud-lændingelovens § 7, stk. 2 (sag Afg/2013/13). Endelig følger det af Flygtningenævnets nuværende og dagældende praksis, at hvis eksempelvis ægtefæller ikke indrejser samtidig, afgøres det efter en konkret vurdering, om der kan meddeles samme asylretlige status som konsekvens af den anden ægtefælles status, hvilket også er gældende for fællesbørn, der indrejser sammen med den senest indrejste ægtefælle. Det følger endelig af Flygtningenævnets praksis, at der tillige kan meddeles asyl som konsekvens i forbindelse med et efter indrejsen opstået asylmotiv, såfremt de omhandle-de personer boede sammen på det tidspunkt, hvor asylmotivet opstod. Klageren og dennes [barn] boede sammen i Eritrea og flygtede sammen fra Eritrea til Etiopien, hvorefter klageren rejste til Sydsudan for at tjene penge til rejsen til Europa, hvilken rejse hun foretog uden sine børn på grund af risikoen ved rejsen. Efter at være meddelt asyl i Danmark søgte hun familiesammenføring med børnene, herunder [barn] [A], der derefter indrejste i Danmark. [Efteråret] 2019, hvor klagerens [barn] [A] blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, var [barnet] 18 år og boede - som anført - sammen med klageren, hvilket [barnet] i øvrigt gjorde indtil [vinteren] 2021. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren derfor burde være meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, i konsekvens af [barn] [A] opholdstilladelse den [efteråret] 2019. Anerkendelsen af flygtningestatus må anses som en konstaterende retsakt, og klageren skal derfor stilles som om udlændingemyndighederne på daværende tidspunkt havde truffet den rette afgørelse. Det forhold, at klageren og [barnet] [A] ikke længere bor sammen, er efterfølgende for-hold, der ikke kan tillægges betydning. Flygtningenævnet omgør herefter Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klageren meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Erit/2023/5
