Nævnet stadfæstede i juli 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Sverige i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der var meddelt afslag på asyl i Sverige. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til klagerens helbredsmæssige forhold og modtageforholdene for afviste asylansøgere i Sverige, samt til klagerens frygt for personer i Sverige med tilknytning til hans hjemland. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Sverige. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Sverige er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra d, og at Sverige dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Sverige den [i foråret] 2023 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Spørgsmålet er herefter, om der i øvrigt foreligger forhold, der kan indebære, at klagerens asylsag alligevel skal behandles her i landet. Det forhold, at klageren har oplyst, at han i Sverige har en konflikt med nogle personer med tilknytning til hans tidligere kærestes familie og de [hjemlands] myndigheder, og at disse har overfaldet ham i hans lejlighed og truet med at slå ham ihjel, kan ikke føre til, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren må henvises til at søge de svenske myndigheders beskyttelse, idet de svenske myndigheder må antages at have viljen og evnen til at yde den eventuelt nødvendige beskyttelse. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at klageren har oplyst, at han tidligere har anmeldt til politiet, at han har været udsat for vold og trusler, og at politiet ifølge det oplyste ikke foretog sig noget. Flygtningenævnet bemærker, at klageren har oplyst, at han ikke har klaget over det svenske politis behandling af ham, og nævnet finder på den baggrund, at klageren må henvises til at indgive en klage til en overordnet svensk myndighed, såfremt han fortsat oplever problemer med det svenske politi. For så vidt angår det af DRC Dansk Flygtningehjælp oplyste om klagerens helbredsmæssige forhold, herunder at klageren har haft en alvorlig infektion, at han er truet på sin ernæringstilstand som følge af [sygdom], at han har symptomer på [psykisk lidelse], at han i hjemlandet har været udsat for tortur, at han har selvmordstanker, og at han i Danmark har forsøgt selvmord og som følge heraf været indlagt på [hospital], finder Flygtningenævnet, at de danske myndigheder ikke er afskåret fra at overføre klageren til Sverige som følge heraf. Flygtningenævnet bemærker, at det må antages, at klageren vil kunne modtage den fornødne sundhedsbehandling i Sverige i overensstemmelse med de internationale menneskeretlige forpligtelser. Nævnet henviser i den forbindelse, til AIDA Country Report: Sweden, 2022 Update - April 2023, hvoraf det blandt andet fremgår, at:”[..] 1.1. Screening of vulnerability All asylum seekers are offered health screening and a majority of them choose to undergo a health check in practice. [...] D. Health care. During the asylum process and until the asylum seeker leaves Sweden or is granted a residence permit, he or she is entitled to a free medical examination, emergency health care and urgent medical or dental care that cannot be “postponed” (“vård som inte kan anstå”). They are also entitled to gynaecological and prenatal care, including health care on the occasion of childbirth, as well as health care in accordance with the Swedish Communicable Diseases Act (smittskyddslagen) […] E. Special reception needs of vulnerable groups. The needs of vulnerable asylum seekers are taken into account in designating suitable accommodation and where needed they are placed in the vicinity of institutions that can provide expert care. The Migration Agency has established guidelines and procedures for the reception of vulnerable asylum seekers. Examples of groups of asylum seekers who might be in need of special measures mentioned are, with reference to Article 21 of the recast Reception Conditions Directive: […], persons with mental disorders and persons who have been subjected to torture, rape or other serious forms of psychological, physical or sexual violence, such as victims of female genital mutilation. The procedure for measures for asylum seekers with special needs sets out that accommodation shall be adapted to the individual needs of the asylum seeker. If the asylum seeker has special needs, the accommodation shall be adapted accordingly. There might be a need to provide accommodation outside of the Migration Agency’s usual accommodation. A first screening shall be made at the time of application, but since the conditions might change over time, the identification and facilitation of special needs shall be made throughout the asylum procedure […]”. Det bemærkes, at det forudsættes, at Hjemrejsestyrelsen forud for en overførsel af klageren underretter de svenske myndigheder om klagerens særlige behov, herunder relevante helbredsmæssige oplysninger, såfremt klageren samtykker hertil, jf. Dublinforordningens artikel 32. Det forhold, at klageren som afvist asylansøger i Sverige ikke måtte have adgang til indkvartering eller være i risiko for at blive frihedsberøvet, kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at Sverige som medlem af EU og Europarådet i overensstemmelse med princippet om gensidig tillid må forventes at leve op til sine internationale forpligtelser. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Sverige er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Sverige, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Sver/2023/8/CARA
