Nævnet stadfæstede i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om udsendelse i en sag vedrørende en mandlig algerisk og tunesisk statsborger. Klageren indrejste i 1995 efter at være at være blevet familiesammenført med sin far. 1996 blev klageren meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, af Udlændingestyrelsen. I 2019 blev klageren idømt fængsel i et år og tre måneder og udvist med indrejseforbud i 12 år for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, ved at have begået vold af rå, brutal eller farlig karakter i genoptagelse. Da klageren ikke ønskede at medvirke til en udsendelse, fremlagde Hjemrejsestyrelsen i 2022 sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen traf afgørelse efter udlændingelovens § 49, jf. § 31.Flygtningenævnet udtalte:” Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til sit hjemland. Klageren er født i 1987 i Algeriet og har oplyst, at han er muslim og anser sig selv som statsløs, fordi han ikke har id-dokumenter. Hans far er tunesisk statsborger og flygtede til Algeriet i 1980’erne. Klagerens mor er algerisk statsborger. Klageren kom til Danmark i midten af 1990’erne, efter at hans far var blevet meddelt opholdstilladelse som kvoteflygtning, jf. udlændingelovens § 8, jf. § 7, stk. 1. Klageren har under § 31- samtalen i Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2023 som asylmotiv i forhold til Algeriet henvist til, at han frygter at blive fængslet af den algeriske efterretningstjeneste, fordi han har haft tilknytning til Islamisk Frelseres Front (FIS), og han vil blive anklaget for at have tilknytning til organisering af terror. Han frygter endvidere den algeriske efterretningstjeneste, fordi han har videregivet oplysninger om en algerisk efterretningsagent til de engelske myndigheder. Klageren har under § 31- samtalen i Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2023 videre oplyst, at han i 2006 begyndte med at samle nødhjælp til koranskoler i Tyrkiet. I 2009 tog han til en messe i Stockholm, hvor han skulle høre om religion fra forskellige folk i det islamiske samfund. I den forbindelse mødte han [A], som var præst og medlem af FIS. I 2017 hjalp klageren [A] med at transportere et større pengebeløb. Klageren rejste i den anledning til Frankrig, hvor han gav en ukendt person 100.000 Euro. Senere i 2017 blev klageren bedt om på ny at transportere et større pengebeløb til Frankrig, men han kunne ikke komme i kontakt med den person, som han skulle give pengene til. Klageren spurgte derfor [A], om han kunne få en person fra sit netværk til overføre penge, hvilket [A] gav grønt lys for. I 2017 tog klageren to gange til Spanien, hvor han skulle aflevere et større pengebeløb. I forbindelse med klagerens ophold i Malaga, blev han opsøgt af en person, der introducerede sig som værende var fra den algeriske efterretningstjeneste. Den pågældende sagde til klageren, at klageren havde begået lovbrud og støttet terror. Den pågældende spurgte også klageren, om han kendte [A], og om han kendte en algerisk statsborger, der boede i England. Personen fra efterretningstjenesten viste også klageren en række billeder på sin telefon, og han spurgte, om klageren kendte personerne. I slutningen af 2017 mødtes klageren på ny med personen fra den algeriske efterretningstjeneste. Personen fra efterretningstjenesten spurgte i den forbindelse klageren ind til flere personer, og han viste klageren billeder. Klageren mødtes med den pågældende for at finde ud af, hvad der foregik. Klageren har ikke efterfølgende haft kontakt med personen fra efterretningstjenesten, da han gik under jorden og opholdt sig forskellige steder i Danmark. Klageren har efterfølgende fortalt de britiske myndigheder om personen fra den algeriske efterretningstjeneste, herunder at den pågældende er interesseret i en algerisk mand, der bor i England. Det britiske politi opfodrede klageren til at kontakte dansk politi, hvilket klageren dog har valgt ikke at gøre. Klageren har videre oplyst, at han har billeder på sine telefoner af personen fra den algeriske efterretningstjeneste, ligesom han har et billede af et visum til Algeriet, som personen fra den algeriske efterretningstjeneste fik udstedt til klageren i 2017 på den algeriske ambassade i Danmark. Klageren har videre oplyst, at han støttede partiet FIS fra 2013 til 2017 ved at indsamle penge til partiet FIS. Han indsamlede penge ved at skrive i en lukket gruppe på Skype eller Ingro. Klageren har til Udlændingestyrelsen oplyst, at han ikke havde konflikter med myndigheder, grupperinger eller private personer i Tunesien. For Flygtningenævnet har klageren forklaret, at han frygter de tunesiske myndigheder, fordi faren har været med til at planlægget et statskup, der mislykkedes. Flygtningenævnet lægger efter baggrundsoplysningerne til grund, at klageren har statsborgerskab i både Tunesien og Algeriet, da han har en tunesisk far og en algerisk mor. For så vidt angår klagerens tunesiske statsborgerskab følger dette af tunesisk statsborgerlov af 1963, revideret i 2011, første kapital, sektion 1, paragraf 6, at ethvert barn, som er født enten af en tunesisk mor eller en tunesisk far, er tunesisk statsborger. Det fremgår endvidere af § 11, at enhver, som opfylder disse betingelser, vil blive betragtet som tuneser fra fødslen, uanset om det først konstateres på et senere tidspunkt, at personen er tuneser. Ifølge baggrundsoplysningerne er dobbelt statsborgerskab tilladt uden nogen begrænsninger. Det forhold, at klagerens far ifølge klageren angiveligt har frasagt sig sit tunesiske statsborgerskab, efter at han blev dansk statsborger, kan ikke føre til en ændret vurdering. For så vidt angår klagerens algeriske statsborgerskab følger dette af Code de la Nationalite Algerienne, kapitel 2, artikel 6, hvorefter et barn af en algerisk far eller en algerisk mor har algerisk statsborgerskab. Af European University Institutes rapport, Migration facts Algeria, fra 2013 fremgår det, at dobbelt statsborgerskab accepteres, hvilket bekræftes af US Departement of States rapport om Algeriet af 3. marts 2021. Ifølge Global Citizenship Observatorys rapport fra 2011 nedarves statsborgerskab desuden automatisk fra far og mor. Klageren har i forhold til Tunesien i relation til asylmotiv ved mødet i Flygtningenævnet forklaret, at han frygter de tunesiske myndigheder på grund af sin fars konflikt, idet faren havde været med til at planlægge et statskup mod Tunesien, hvilket mislykkedes. Til Udlændingestyrelsen har klageren i forhold til asylmotiv i Tunesien forklaret, at han ikke frygtede noget, herunder myndigheder, grupperinger eller privatpersoner i Tunesien. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han har et modsætningsforhold til myndighederne eller andre i Tunesien. Flygtningenævnet finder således, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Tunesien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. I forhold til Algeriet kan Flygtningenævnet ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at klageren har et modsætningsforhold til efterretningstjenesten i Algeriet. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klagerens forklaring omkring, at han under de to ophold i Malaga skulle aflevere et større pengebeløb til en ukendt person, og at han mødte [B] fra den algeriske efterretningstjeneste, der anklagede ham for at begå lovbrud og støtte terror, og at der ikke skete yderligere i den forbindelse, ikke forekommer troværdig. Flygtningenævnet har derved blandt andet lagt vægt på, at det ikke forekommer troværdigt, at [B] skulle spørge klageren om en ukendt algerisk statsborger, der boede i England, samt at han viste klageren en række billeder af ukendte personer, hvis han troede, at klageren støttede terror. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det ikke forekommer troværdigt, at han mødtes med [B] i Danmark i slutningen af 2017 for at finde ud af, hvad der foregik. Dette særligt henset til, at [B] tidligere havde beskyldt klageren for lovbrud og for at støtte terror. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det ikke forekommer sammenhængende, at klageren anmeldte [B] til de engelske myndigheder, men at han ikke ville anmelde ham til dansk politi, da han ikke ville have deres øjne på sagen. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det ikke forekommer troværdigt, at klageren ville lade sig fremstille på den Algeriske Ambassade, hvis han frygtede de algeriske myndigheder. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at klageren angiveligt støttede FIS fra 2013 til 2017 ved at indsamle penge til partiet ved at skrive i en lukket gruppe på Skype eller Ingro. Flygtningenævnet har blandt andet lagt vægt på, at klageren ikke har oplevet noget på den baggrund. Flygtningenævnet afviser på den baggrund, at klageren skulle have en konflikt med efterretningstjenesten i Algeriet. Flygtningenævnet finder således, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Algeriet vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærker, at de generelle forhold i Tunesien eller Algeriet ikke i sig selv kan begrunde asyl. Udlændingelovens § 31 er herefter ikke til hinder for, at klageren kan udsendes enten til Tunesien eller Algeriet. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ” Alge/2023/1 + Tune/2023/2/MNR.
