Nævnet stadfæstede i februar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra Jobar bydelen i Damaskus, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter de generelle forhold i Syrien. Ansøgeren har hertil oplyst, at hun ikke har nogen tilknytning til sit hjemland, og at hun er meget afhængig af sin familie, som opholder sig i Danmark. Ansøgeren har under nævnsmødet endvidere henvist til, at hun frygter at vende tilbage til Syrien på grund af sin fars, brødres og kærestes forhold. Ansøgeren har under nævnsmødet oplyst, at hun udrejste sammen med størstedelen af sin familie fra Syrien til Egypten, hvor de boede i omkring tre år, inden de kom til Danmark. Nævnet lægger på denne baggrund til grund, at familien udrejste fra Syrien omkring 2012. Ansøgeren har boet i Damaskus, indtil sin udrejse fra Syrien. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i Damaskus. Dette gælder også for kvinder. På den anførte baggrund tiltræder Flygtningenævnet således, at der ikke er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som følge af de generelle forhold i Damaskus. Flygtningenævnet bemærker, at nævnet ved vurderingen af, om asylansøgere fra Syrien opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, anvender et forsigtighedsprincip. Det betyder, at bevisvurderingen i sager vedrørende asylansøgere fra Syrien skal foretages med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet, således at tærsklen for, hvornår en asylansøger må anses for at have sandsynliggjort et individuelt asylmotiv er lavere end i andre asylsager. Begge ansøgerens brødre var på tidspunktet for deres udrejse henholdsvis omkring 7 år og 14 år. De har hverken i Syrien eller efter deres udrejse profileret sig over for de syriske myndigheder udover den omstændighed, at de efter at være blevet 18 år har unddraget sig militærtjeneste ved ikke at være rejst tilbage til Syrien. Med hensyn til ansøgerens far fremgår det, at han af Udlændingestyrelsen ikke er meddelt asyl på baggrund af individuelle forhold, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, men senest har fået forlænget sin opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, på grund af Danmarks internationale forpligtelser. Det samme gør sig gældende for ansøgerens mor. Det er Flygtningenævnets vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for individuel forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Der er ved denne vurdering lagt vægt på, at ansøgeren ikke har været politisk aktiv, deltaget i demonstrationer eller været medlem af politiske partier eller foreninger, og at hun aldrig har haft nogen personlige konflikter med hverken de syriske myndigheder, religiøse grupper, kriminelle grupper, familiemedlemmer eller privatpersoner. Endvidere er der lagt vægt på, at det forhold, at hendes brødre har unddraget sig militærtjeneste i Syrien uanset det anførte forsigtighedsprincip ikke kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2022/20/sme
