Nævnet omgjorde i april 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, stk. 1. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder fra Syrien. Klageren har ikke bekendt sig til en bestemt religion. Klageren er født og opvokset i [landsby]. I årene frem til sin udrejse flyttede klageren frem og tilbage mellem Damaskus og Qamishli. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte den [dato i efteråret] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som følge af de generelle forhold i Syrien på daværende tidspunkt. Udlændingestyrelsen har den [dato i efteråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun frygter at vende tilbage til Syrien, fordi hun er efterstræbt af YPG og de syriske myndigheder. Klageren har til støtte herfor oplyst, at YPG flere gange før hendes udrejse af Syrien opsøgte hendes bopæl og spurgte efter hendes ægtefælle og datter. Klageren har videre oplyst, at YPG ville rekruttere ægtefællen, og hvis det ikke lykkedes, ville de tvangsrekruttere hendes datter. Klageren har som asylmotiv endvidere oplyst, at hun er i risiko for forfølgelse som følge af, at hendes ægtefælle på et tidspunkt har unddraget sig genindkaldelse til militærtjeneste, og at også hendes søn, [A], har unddraget sig militærtjeneste. Endelig har klageren oplyst, at hendes tidligere naboer for to år siden har fortalt hende, at hendes farbror har truet med at slå hende ihjel, fordi hun har forladt islam. Om opholdstilladelse som følge af de generelle forhold i Syrien: Spørgsmålet er i første række, om der med henvisning til de generelle forhold i Syrien er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, at klageren inden sin udrejse boede i Rif Damaskus området, og at de aktuelle forhold i området ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i Damaskus. På den anførte baggrund tiltræder Flygtningenævnet således, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som følge af de generelle forhold i Damaskus. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller udlændingelovens § 7, stk. 2 (individuelle forhold): Da klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, ikke kan forlænges, er der i anden række spørgsmål om, hvorvidt klageren kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller § 7, stk. 2, på baggrund af hendes individuelle forhold. Med samme begrundelse, som fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse, finder også Flygtningenævnet, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien ikke er i risiko for forfølgelse som følge af sine egne forhold. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klageren ikke har personlige konflikter med de syriske myndigheder, og at hun ikke er profileret i forhold til hverken myndighederne eller YPG/PKK eller andre grupper eller personer i Syrien. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at klageren er bange for, at hun vil blive efterstræbt af YPG/PKK, fordi hun har holdt sin ægtefælle og datter skjult for at undgå, at de blev tvangsrekrutteret, hvilket alene beror på hendes egen formodning. Det kan heller ikke føre til nogen anden vurdering, at hendes ægtefælle har unddraget sig genindkaldelse til militærtjeneste. Der lægges i den forbindelse navnlig vægt på, at hendes ægtefælle afgik ved døden i 2015, og at det er usandsynligt, at hun er efterstræbt af myndighederne som følge af dette forhold. Det samme er tilfældet med hensyn til hendes søns unddragelse af militærtjeneste. Han var omkring [12-15] år, da de indrejste i Danmark, og hans unddragelse af militærtjeneste består i den omstændighed, at han efter at være kommet i den værnepligtige alder ikke er rejst tilbage til Syrien for at aftjene sin værnepligt. Flygtningenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at sønnen ikke har været medlem af politiske partier eller grupper eller på anden måde har profileret ham i forhold til de syriske myndigheder. Endelig finder Flygtningenævnet, at det beror på klagerens egen formodning, at hun er efterstræbt af sin farbror, som har truet med at slå hende ihjel, fordi hun ikke længere bekender sig som muslim. Konsekvensstatus: Flygtningenævnet bemærker, at klagerens søn den [dato i vinteren 21/22] blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Spørgsmålet er herefter, om betingelserne for, at klageren kan meddeles opholdstilladelse som konsekvens af hendes søns opholdstilladelse, er opfyldt. Konsekvensstatus er betegnelsen for den situation, hvor en asylansøger, der ikke har et selvstændigt asylgrundlag, meddeles asyl på baggrund af den pågældendes nære familiemæssige tilknytning til en anden person, som anerkendes som flygtning. Konsekvensstatusbegrebet er således et udslag af det internationale princip om beskyttelse af familiens enhed. Klageren boede sammen med blandt andet sin søn, som var [12-15] år, da de sammen udrejste fra Syrien og indrejste i Danmark. Klageren har forklaret, at de har boet sammen lige siden, hvor hendes søn hjælper hende med stort set alle daglige gøremål, herunder indkøb, rengøring og madlavning, ligesom han hjælper med hendes medicin. Han står endvidere for kontakten med kommunen, herunder hjemmeplejen, hvilket hun ikke selv har mulighed for, da hun ikke kan tale eller læse dansk. Flygtningenævnet bemærker, at det fremgår af indhentede oplysninger fra Det Centrale Personregister, at klageren og hendes nu voksne søn har boet sammen i hele perioden efter deres indrejse i Danmark, dog bortset fra nogle måneder i begyndelsen af 2020, og at de fortsat er registreret tilmeldt samme adresse. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at klageren og hendes søn udgør en familieenhed, idet de siden deres indrejse har boet sammen, herunder på det tidspunkt, hvor sønnens asylmotiv opstod. Det forhold, at klageren og hendes søn ifølge de indhentede oplysninger fra Det Centrale Personregister i en periode på nogle måneder ikke har boet sammen kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at klageren skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvens af hendes søns opholdstilladelse efter samme bestemmelse. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [dato i efteråret] 2021 således, at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Syri/2022/189/rila
