Nævnet stadfæstede i april 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Syrien. Indrejst i 2015 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2022 idømt fængsel i seks måneder for overtrædelse af straffelovens § 119, § 245, stk. 1 og knivloven samt udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Ved dom [af foråret] 2022 afsagt af [byret] er klageren blevet straffet med fængsel i seks måneder for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og § 245 samt knivloven. Straffen blev fastsat som en fællesstraf omfattende betinget dom af [sommeren] 2021, hvorved klageren blev straffet for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 2, jf. § 21 og § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 2, samt knivloven og lov om euforiserende stoffer. Klageren blev ved dommen af [foråret] 2022 samtidig udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år. Flygtningenævnet skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffe afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Udlændingestyrelsen har [i vinteren 2022/2023] truffet afgørelse om, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men at han i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse. Klageren er statsløs palæstinenser og ateist fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har dog deltaget i en enkelt demonstration i Syrien i 2012. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter dødstraf fra de syriske myndigheder, idet han er udeblevet fra militærtjeneste. Klageren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter genindkaldelse til militærtjeneste, idet han er i den militærpligtige alder og ikke har lyst til at slå andre ihjel, ligesom han selv frygter at blive slået ihjel. Klageren har som asylmotiv endelig henvist til, at han frygter, at hans familie vil slå ham ihjel, idet han er blevet ateist og derved frafaldet islam. Flygtningenævnet lægger ligesom Udlændingestyrelsen til grund, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, da klageren er [i slut tyverne] og dermed i den militærpligtige alder, ligesom han af samvittighedsgrunde ikke ønske at aftjene militærtjeneste. Det vil ikke være muligt for UNWRA at yde ham den nødvendige beskyttelse af sine levevilkår i Syrien. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om ansøgeren er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 1, at en udlænding ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Det fremgår videre af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i Flygtningekonventionens artikel 1 A anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Da klageren som nævnt isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, finder Flygtningenævnet ligesom Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 31, stk. 2, jf. stk. 1, er til hinder for tvangsmæssig udsendelse af klageren til Syrien. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter bl.a. §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Det følger af forarbejderne til § 10, stk. 3, jf. lov nr. L 32 af 13. december 2001, at afvejningen mellem de i bestemmelsen nævnte forhold, som taler imod opholdstilladelse, og de grunde, som taler for, at der meddeles opholdstilladelse, for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, skal foretages i overensstemmelse med Flygtningekonventionen. Efter Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse, dels i forhold til om klageren kan udelukkes fra beskyttelse i henhold til Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at der ikke findes grundlag for hjemvisning af sagen til Udlændingestyrelsen som følge af en fejlagtig vurdering af [byrettens] dom af [foråret] 2022. Klageren blev ved [byrettens] dom [i foråret] 2022 idømt en fællesstraf på fængsel i seks måneder og et indrejseforbud på seks år for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, ved at have truet en [sagsbehandler] med vold samt overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, og knivlovens § 7, stk. 1, jf., § 1, ved at have stukket ud med kniv mod [person A], hvorved [person A] blev ramt på [en finger], da han forsøgte at afværge angrebet. Her var tale om en fællesstraf med dommen fra [byretten] af [sommeren] 2021, jf. straffelovens § 89, jf. § 61, stk. 1, hvor klageren blev straffet med fængsel i fire måneder betinget med vilkår for overtrædelse af bl.a. seks forhold vedrørende lov om euforiserende stoffer, to forhold vedrørende overtrædelse af knivloven og to voldsforhold det ene omfattet af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 2, jf. § 21 ved at have kastet [en ikke skarp genstand] mod [person B], og det andet omfattet af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 2, ved at have kastet [en skarp genstand] mod [person C], der tilføjede [person C] et blødende sår på højre hånd. Det fremgår af konklusion i retspsykiatrisk erklæring af [vinteren 2020/2021] indhentet i forbindelse med retssagen, i hvilken [byretten] afsagde dom [i sommeren] 2021 bl.a., at klageren på tidspunkterne for de idømte handlinger var under indflydelse af hash og alkohol, men at der intet var, der tydede på en patologisk rustilstand. Det fremgår endvidere, at […]. Kriminalforsorgen indberettede vilkårsovertrædelse af den betingede dom af [sommeren] 2021 og oplyste i udtalelse af [vinteren 2020/2021] bl.a., at tilsynsforløbet havde været ustabilt præget af afbud og udeblivelser […]. Flygtningenævnets flertal finder, at der er tale om forbrydelser af særlig farlig karakter i Flygtningekonventionens forstand henset til, at der er tale om personfarlig kriminalitet af særlig grov beskaffenhed og karakter. Flygtningenævnets flertal bemærker således, at klageren blandt andet er straffet for to tilfælde af overtrædelser af straffelovens § 245, stk. 1, ved anvendelse af genstande. I det ene tilfælde ved anvendelse af kniv, og i det andet tilfælde ved at have kastet en [anden skarp genstand]. Flygtningenævnets flertal finder efter en samlet vurdering af den alvorlige karakter af den kriminalitet, som klageren er dømt for, og klagerens personlige forhold, at klageren tillige må anses for at udgøre en fare for samfundet, jf. Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2. Herved har nævnets flertal lagt vægt på, at klageren blandt andet er dømt for flere tilfælde af vold mod tre forskellige personer på tre forskellige tidspunkter, hvoraf han i hvert fald i to af tilfældene var under indflydelse af hash og alkohol. Det må efter det oplyste lægges til grund, at klageren fortsat har et hashmisbrug. Klageren, der er [i slut tyverne], indrejste i Danmark [i sommeren] 2015. Han er født og opvokset i Syrien, hvorfra han udrejste [i start tyverne]. Klageren er ugift og har ingen børn. Han har ikke biologisk familiemæssig tilknytning til Danmark. Han har bestået Dansk Prøve 2 og taler godt dansk. Han har ikke haft egentlig beskæftigelse i Danmark. Han har ikke været medlem eller udført aktiviteter for foreninger. Klageren har familiemæssig tilknytning til Syrien, hvor han har sine forældre og to søskende. Han har haft omkring 13 års skolegang i Syrien og har haft forskellig beskæftigelse bl.a. på en fabrik og hos en grønthandler. Han har er således gode forudsætninger for at klare sig i Syrien. Det fremgår af konklusionen i retspsykiatrisk erklæring af [vinteren 2020/2021], at han findes at have en IQ liggende i området for anden mental retardering, […]. Flygtningenævnets flertal finder imidlertid ikke, at dette kan føre til et andet resultat. Flygtningenævnets flertal finder efter en samlet vurdering og afvejning, at der ikke foreligger sådanne særlige grunde, som taler for, at klageren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren er udelukket fra opnå opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” stat/2023/4/Sahe
