Nævnet stadfæstede i marts 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Libanon. Indrejst i 2021. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk libaneser og shiamuslim fra Beirut, Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter Hizbollah. Ansøgeren har til støtte herfor gjort gældende, at Hizbollah vil afhøre ansøgeren i forbindelse med ansøgerens kritiske bemærkninger fremsat på [forsamlingssted] vedrørende flere [forbrydelser] begået i [1985-1990] af personer, der tilhørte Hizbollah, og hvoraf to nu skulle have højt placerede poster i Hizbollah. Ansøgeren kender dem, der begik [forbrydelsen] personligt, da ansøgeren boede i samme område som dem, og ansøgeren ved, at de tilhører Hizbollah. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han også i andre situationer – sammen med familien eller i lignende sociale sammenhænge – har ytret sig kritisk om Hizbollah. Ansøgeren har under nævnsmødet endvidere henvist til, at han angiveligt er blevet beskyldt for at være [agent for et andet land]. Flygtningenævnet kan i lighed med Udlændingestyrelsen ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han har en konflikt med Hizbollah herunder som følge af, at han på [forsamlingssted] har udtrykt sig negativt om Hizbollah i anledning af nogle [forbrydelser] begået i [1985-1990], der i sin tid var omtalt i medierne med angivelse af gerningsmændenes navne, og at Hizbollah nu skulle efterstræbe ansøgeren i anledning af disse ytringer. Flygtningenævnet finder efter karakteren af de fremsatte ytringer, der vedrører forhold, der ligger mange år tilbage i tiden og tidligere er blevet behandlet i medierne, at det forekommer mindre overbevisende, at de skulle have givet anledning til, at ansøgeren, der ikke i øvrigt på nogen måde fremstår politisk profileret, på en asylrelevant måde er kommet i Hizbollahs søgelys i 2021. Det er desuden indgået i nævnets vurdering af sagen, at ansøgeren først under asylsamtalen har oplyst, at han også har været indkaldt til [flere] afhøringer hos Hizbollah i 2018 om spørgsmål af mere generel karakter, og at han følte sig truet under disse afhøringer, selvom han under oplysnings- og motivsamtalen blev spurgt ind til, om han havde yderligere konflikter. Det er påfaldende, at oplysninger af så central betydning for ansøgerens asylmotiv ikke fremkom allerede i asylskemaet eller under den første samtale, og ansøgerens forklaring om, at han ikke tidligere oplyste om disse forhold, fordi han var bange og usikker, er ikke plausibel. Nævnet finder endvidere, således som det også er anført af Udlændingestyrelsen, at det ikke forekommer overbevisende, at ansøgeren ville have fået lov til at udrejse legalt af Libanon, hvis han havde været i Hizbollahs søgelys bl.a. som følge af ytringerne på [forsamlingsstedet]. Herefter, og i øvrigt af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, idet nævnet dog har lagt mindre vægt på de af styrelsen fremhævede divergenser, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har behov for international beskyttelse mod forfølgelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han befinder sig i en reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Liba/2023/1/DIEI.
