Nævnet stadfæstede i marts 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Spanien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der har indgivet ansøgning om asyl i Spanien. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold for asylansøgere i Spanien og til en privatretlig konflikt. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ” Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren [i vinteren 2021/2022] indrejste i Spanien uden at være i besiddelse af gyldig rejselegitimation. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Spanien er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 13, stk. 1, og at Spanien dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Spanien [i vinteren 2022/2023] har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. DRC Dansk Flygtningehjælp har gjort derudover gældende, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark, idet klageren frygter privatpersoner i Spanien. DRC Dansk Flygtningehjælp har gjort derudover gældende, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark, idet klageren under sit tidligere ophold i Spanien blev henvist til at leve på gaden, og at klageren ved en overførsel til Spanien er i risiko for at blive henvist til et liv på gaden. DRC Dansk Flygtningehjælp har endelig gjort gældende, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark, idet modtageforholdene i Spanien er mangelfulde. Det forhold, at klageren har haft problemer med privatpersoner i Spanien, kan ikke føre til, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark. Flygtningenævnet bemærker hertil, at såfremt klageren skulle opleve problemer med privatpersoner i Spanien, må klageren henvises til at tage kontakt til de spanske myndigheder, herunder det spanske politi, som må antages at have viljen og evnen til at yde klageren den fornødne beskyttelse. Det forhold, at klageren ikke har opsøgt de spanske myndigheder, fordi han kender en, som arbejder for det spanske politi, kan ikke føre til, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om, at klageren ved en tilbagevenden til Spanien vil være i risiko for at blive henvist til et liv på gaden, kan ikke føre til, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark. Flygtningenævnet bemærker hertil, at det fremgår af seneste AIDA Country Report: Spain 2021, Update april 2022, at Dublin-returnees ikke skal udelukkes fra modtagelsessystemet, hvis de frivilligt forlader Spanien for at rejse til et andet EU-land. Det skal yderligere bemærkes, at det fremgår af ovennævnte rapport, at Dublin returnees ikke har vanskeligheder ved at genindtræde i asylproceduren i Spanien, herunder, at QAR prioriterer genadgangen af registreringen af asylansøgningen for Dublin-returnees. Flygtningenævnet bemærker desuden, at Spanien har tiltrådt Flygtningekonventionen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU´s charteret om grundlæggende rettigheder, og at Dublinforordningen er baseret på princippet om gensidig tillid mellem medlemsstaterne, efter hvilket der som udgangspunkt gælder en formodning for, at modtageforholdene og asylproceduren i hver enkelt medlemsstat er i overensstemmelse med kravene i de nævnte internationale konventioner. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Spanien er af sådan en karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Spanien, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Det forhold, at klageren har smerter i [kroppen] som følge af et færdselsuheld i [hjemland], kan ikke føre til, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark. Det vurderes således, at klageren vil kunne modtage den nødvendige medicinske behandling i Spanien. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren tidligere har modtaget medicinsk behandling i Spanien i forbindelse med smerter i [kroppen]. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen. ” Dub-Span/2023/3/diel
