Nævnet stadfæstede i september 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tyrkiet. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Tyrkiet. Ansøgeren er født og opvokset i [by A], men flyttede omkring 2013 til [by B], hvor han boede frem til sin udrejse af Tyrkiet i 2019. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har til sin oplysnings- og motivsamtale i 2020 som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet frygter at blive dræbt eller fængslet af myndighederne, idet han betragtes som en terrorist, da han er kurder, og fordi hans nevøer deltog i en kurdisk koncert. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at efter to af ansøgerens nevøer var tilskuere til en kurdisk koncert i [by A], blev de fulgt efter af seks til syv personer, som arbejder for staten. Personerne blev kaldt ”beskyttere” eller ”vagter”. Personerne skaffede sig efterfølgende adgang til hjemmet ved at sparke døren ind, hvorefter personerne overfaldt familien, bestående af ansøgerens bror, brorens kone, de to nevøer, samt parrets [antal] børn. Ansøgerens bror og familie blev kørt til hospitalet. Efter udskrivelsen fra hospitalet tog ansøgerens bror og familie hjem til ansøgerens forældres bopæl, hvor også ansøgeren befandt sig. Kort efter ankom omkring 30 bevæbnede ”beskyttere” eller ”vagter” i 15 til 20 biler til forældrenes bopæl. Personerne omringede huset og begyndte at skyde op i luften med deres geværer. Nogle af personerne trængte ind i huset, hvor de truede ansøgerens familie og sagde, at de ville blive slået ihjel, hvis ikke de flygtede. Personerne sagde endvidere, at de ikke ønskede familien skulle være der, og at de var terrorister, fordi de to nevøer havde deltaget i den kurdiske koncert. Ansøgeren havde gemt sig på et af værelserne i boligen, men kunne dog stadig høre, hvad personerne sagde. Ansøgerens far og bror var de eneste, der talte med personerne, og ansøgerens far har efterfølgende fortalt, at personerne holdt en pistol op mod farens og brorens hoveder, imens de truede dem. Ansøgerens familie forlod samme nat bopælen, med undtagelse af broren og dennes familie. Broren blev efterfølgende opsøgt af seks til syv ”beskyttere” eller ”vagter”, hvor det udviklede sig til håndgemæng, der resulterede i, at ansøgerens bror stak en af dem med en kniv. Personen døde efter to til tre måneder, og ansøgerens bror er efterfølgende blevet idømt [antal] års fængsel. Sagen er senere blevet anket, og dommen nedsat til [antal] år og [antal] måneder. Ansøgeren og de resterende familiemedlemmer flygtede først til [by C], hvor de efter omkring to uger igen blev opsøgt. ”Beskytterne” skød igen op i luften, men forlod stedet uden yderligere, da familien ikke åbnede døren, da personerne bankede på. Ansøgeren og hans familie flygtede igen dagen efter, denne gang til [by D]. Efter cirka 15 til 20 dage valgte familien at flytte til [by B], hvor familien fortsat befinder sig. Familien er ikke blevet opsøgt i [by B]. Ansøgeren blev i 2016 eller 2017, omkring otte til ti måneder efter aftjent militærtjeneste, overfaldet på åben gade i [by C] af fire til fem ”beskyttere”, som slog ham hårdt. Personerne ønskede at straffe ansøgeren på grund af brorens gerninger. Efter ansøgeren er genopdukket i 2021, har ansøgeren ikke ønsket at medvirke til oplysningen af sin sag. Ansøgeren har ikke på noget tidspunkt oplevet konflikter med religiøse eller kriminelle grupper eller familiemedlemmer eller private. Indledningsvis bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren alene har ønsket at deltage i en oplysnings- og motivsamtale, men han har [i vinteren 21/22] nægtet at deltage i en asylsamtale med Udlændingestyrelsen, selv om han har været tilsagt til at deltage i en sådan samtale. Ansøgeren har endvidere ikke ønsket at tale med den beskikkede advokat. Ansøgeren har tillige ikke under nævnsmødet ønsket at udtale sig. Flygtningenævnet må således vurdere sagen alene på det foreliggende grundlag. Med hensyn til ansøgerens asylmotiv om en konflikt med de tyrkiske myndigheder eller andre som følge af, at ansøgerens to nevøer i 2013 havde været tilskuere til en kurdisk koncert i [by A], hvorefter ansøgerens familie samme dag skulle være blevet opsøgt og overfaldet af ”beskyttere” eller ”vagter”, som ifølge ansøgeren skulle arbejde for staten, fremstår ansøgerens forklaring herom både diffus, usammenhængende og konstrueret til lejligheden. Hertil kommer, at ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende om sit asylmotiv til de tyske myndigheder i forbindelse med sin ansøgning hertil og Udlændingestyrelsen. Nævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at ansøgeren skulle være blevet opsøgt og overfaldet af tyrkiske myndighedspersoner eller andre. Ansøgeren har heller ikke sandsynliggjort, at flere af ansøgerens familiemedlemmer er eller har været medlemmer af det pro-kurdiske parti, HPD, og uanset dette vil det ikke i sig selv kunne medføre, at ansøgeren af den grund skulle være kommet i et asylbegrundende modsætningsforhold til de tyrkiske myndigheder. Nævnet har herved også lagt vægt på, at ansøgeren ikke tilstrækkeligt har medvirket til at oplyse asylsagen, idet han [i vinteren 21/22] har nægtet at deltage i en asylsamtale med Udlændingestyrelsen, selv om han var været tilsagt til at deltage i en sådan samtale, ligesom ansøgeren ikke har ønsket at tale med sin beskikkede advokat og har ej heller under nævnsmødet ønsket at udtale sig og oplyse sagen. Det fremgår af udlændingelovens § 40, stk. 1, at en udlænding skal meddele de oplysninger, der er nødvendige til en bedømmelse af, om en tilladelse til asyl kan meddeles, hvilket ansøgeren ikke i tilstrækkelig omfang har medvirket til. Nævnet har noteret sig, at ansøgeren i perioden fra [foråret] 2022 til [sommeren] 2022 efter det oplyste har været indlagt på psykiatrisk hospital, uden at der for nævnet er oplyst yderligere herom. Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering og kan heller ikke i sig selv være asylbegrundende. De generelle forhold i Tyrkiet er ikke i sig selv asylbegrundende. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han har nogen asylbegrundende konflikt eller øvrige forhold, der kan give opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af [vinteren 21/22].” Løbenummer: Tyrk/2022/5/ROZ
