Nævnet omgjorde i marts 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk [etnicitet] og sunnimuslim fra [by], Rif Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [efteråret] 2014 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede krigen og de generelle forhold i Syrien. Videre har klageren som asylmotiv oplyst, at hendes tidligere ægtefælle er blevet truet af de syriske myndigheder. Udlændingestyrelsen har [vinteren 21/22] truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun frygter de syriske myndigheder, fordi hun har været udrejst af Syrien, fordi hun har deltaget i demonstrationer i Danmark, og fordi hendes tidligere ægtefælle i forbindelse med hans genindrejse i Syrien skulle have fortalt de syriske myndigheder, at deres udrejse var på hendes initiativ. Videre har klageren som asylmotiv henvist til, at hendes to ældste sønner vil blive indkaldt til militærtjeneste i Syrien. For så vidt angår klagerens frygt for de syriske myndigheder, fordi hun har været udrejst af Syrien, fordi hun har deltaget i demonstrationer i Danmark, og fordi hendes tidligere ægtefælle i forbindelse med hans genindrejse i Syrien skulle have fortalt de syriske myndigheder, at deres udrejse var på hendes initiativ, er Flygtningenævnet enig i Udlændingestyrelsens afgørelse og begrundelse. Flygtningenævnet bemærker vedrørende klagerens deltagelse i demonstrationer i Danmark, at klageren under nævnsmødet desuden har forklaret udbyggende herom. Flygtningenævnet finder videre, at det forhold, at klagerens nu voksne sønner er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, på grund af frygt for militærtjeneste, ikke i sig selv kan føre til, at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet henviser til, at der efter Flygtningenævnets baggrundsoplysninger ikke er risiko for, at familiemedlemmer til mænd, der er udeblevet fra militærtjeneste eller er deserteret, vil være i risiko for overgreb, med mindre der er tale om profilerede personer. Der er ikke grundlag for at antage, at klagerens voksne sønner er særligt profilerede, ligesom der ikke foreligger andre konkrete oplysninger om klagerens og sønnernes forhold, der kan medføre, at klageren som følge af sønnernes unddragelse af militærtjeneste er i risiko for overgreb. Flygtningenævnet bemærker, at klagerens søn, [A], [vinteren] 2022 blev med-delt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Spørgsmålet er, om betingelserne for, at klageren kan meddeles opholdstilladelse som konsekvens af klagerens søns opholdstilladelse, er opfyldt. Konsekvensstatus er betegnelsen for den situation, hvor en asylansøger, der ikke har et selvstændigt asylgrundlag, meddeles asyl på baggrund af pågældendes nære familiemæssige tilknytning til en anden person (herefter hovedpersonen), der anerkendes – eller allerede er anerkendt – som flygtning. Konsekvensstatusbegrebet er således et udslag af det internationale princip om beskyttelse af ”familiens enhed”. Princippet fremgår af UNHCR’s Håndbog om procedurer og kriterier for fastlæggelse af flygtningestatus. Det fremgår af sagens akter, at klagerens søn [er over 18 år]. Klageren har under nævnsmødet forklaret, at hendes søn ikke har stiftet selvstændig familie, og at han fortsat bor hos klageren. Han fraflyttede bopælen i starten af [vinteren 21/22] og flyttede hen til en ven på grund af uenigheder med klageren, men han flyttede tilbage efter [et antal] dage og har boet hos siden. Klagerens forklaring støttes af e-mails fra henholdsvis [Kommunen] og [boligforeningen], som klagerens advokat har fremlagt under nævnsmødet. Det kan heroverfor ikke tillægges afgørende betydning, at klagerens søn i Folkeregisteret er registreret som og fortsat står registreret som fraflyttet bopælen [vinteren 21/22]. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at klageren og klagerens søn udgør en familieenhed, uanset at sønnen [er over 18 år]. Flygtningenævnet bemærker endelig, at det forhold, at klageren og klagerens søn er udrejst af Syrien og indrejst i Danmark med cirka et års mellemrum, ikke kan føre til, at klageren og klagerens søn ikke kan anses som en familieenhed, idet de siden sønnens indrejse i Danmark har boet sammen, og idet de boede sammen på det tidspunkt, hvor klagerens søns asylmotiv opstod. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at klageren skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvens af klagerens søns opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [vinteren 21/22] , således at klageren fortsat meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2022/48/mmad
