Nævnet stadfæstede i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en udsendelsessag vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Klageren indrejste i 2014. Senere i 2021 blev klageren af Udlændingestyrelsen meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. I 2021 blev klageren idømt fængsel i 2 år og 6 måneder for at have været i besiddelse af en større mængde narkotika med henblik på videreoverdragelse. Klageren blev samtidig udvist med indrejseforbud for bestandig.Flygtningenævnet udtalte:Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Syrien. Klageren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra […], der er beliggende i Aleppo-provinsen i Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Klageren har oplyst, at han ikke betragter sig som politisk aktiv, men han har fra 2011 og frem til sin udrejse af Syrien i 2013 deltaget i en række demonstrationer imod det syriske regime. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at de syriske myndigheder enten vil tvinge ham til at aftjene militærtjeneste eller henrette ham, fordi han ikke har efterkommet en genindkaldelse, som han modtog cirka tre måneder før udrejsen. Klageren udrejste, fordi han ikke ønskede at aftjene militærtjeneste, idet han ikke ville slå civile mennesker ihjel. Klageren frygter endvidere, at PKK vil tvangshverve ham, eller at PKK vil dræbe ham, såfremt han nægter at slutte sig til PKK. Flygtningenævnet tiltræder, at klageren er i risiko for at blive indkaldt til militærtjeneste, da klageren er i den militærpligtige alder, hvilket han ikke ønsker. På den baggrund finder Flygtningenævnet som Udlændingestyrelsen, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse fra de syriske myndigheder omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder endvidere af de grunde, som fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse, at klagerens forklaring om, at han er udeblevet fra genindkaldelse til militærtjeneste som reservist, ikke kan lægges til grund, og at klager ikke har sandsynliggjort, at han står i et modsætningsforhold til PKK. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionens artikel 1 A anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Da klageren som nævnt isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, finder Flygtningenævnet som Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 31, stk. 2, jf. stk. 1, er til hinder for tvangsmæssig udsendelse af klageren til Syrien. I henhold til udlændingelovens § 49 a, 2. pkt., skal en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter bl.a. §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Afvejningen skal for udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionen. Efter flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse. Klageren blev ved dom afsagt af [konkret ret] den [konkret dato] 2021, som er stadfæstet af […] Landsret den [konkret dato]2021, idømt 2 år og 6 måneders fængsel for grov narkokriminalitet og udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Klageren har forklaret, at han på gerningstidspunktet havde et misbrug af euforiserende stoffer, der kompromitterede hans dømmekraft. Flygtningenævnet finder, at den kriminalitet, som klageren har begået, og som han er dømt og udvist på baggrund af, er en særlig farlig forbrydelse i flygtningekonventionens forstand. Efter en samlet vurdering af den alvorlige karakter af den pågældende kriminalitet, som vedrører besiddelse med henblik på videreoverdragelse af et stort kvantum kokain, sammenholdt med længden af den idømte frihedsstraf og klagerens personlige forhold finder Flygtningenævnet, at klageren må anses for at udgøre en fare for samfundet, jf. flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2. Det forhold, at klageren – bortset fra en tidligere bødestraf på 8.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer – ikke er dømt for anden kriminalitet, kan ikke føre til en ændret vurdering. Klageren indrejste i Danmark som 33-årig i 2014. Han er gift og har 5 mindreårige børn her i landet. Det yngste barn er født i Danmark. De pågældende familiemedlemmer er familiesammenført til klager. Klagers kone er gravid. Klager har færdiggjort sprogskole og har gået på VUC i 2 år. Klager har bl.a. arbejdet på et vikarbureau hos Røde Kors og som svejser samt på et pizzeria, men han har ikke opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark. Klager har været medlem af en kurdisk/dansk forening. Han behersker det danske sprog på et godt niveau, idet han kan tale, skrive og læse dansk, men der er visse begreber, som han ikke forstår. Klager har ikke længere familiemæssig tilknytning til Syrien, idet hans mor er afgået ved døden, og hans søskende har forladt Syrien. Han ved ikke, om han fortsat har fjernslægtninge i Syrien. Klager er født og opvokset i Syrien, hvor han har gået 8 år i skole. Han har i Syrien arbejdet som skrædder og landmand. Klager kan flydende tale, skrive og læse arabisk, og han kan tale og forstå kurmanji. Flygtningenævnet finder efter en samlet afvejning af disse forhold, at der ikke foreligger omstændigheder som nævnt i udlændingelovens § 10, stk. 3, der kan begrunde, at klageren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder således, at klageren er udelukket fra at opnå opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri 2022/143 MNR
