Nævnet omgjorde i september 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger samt [antal] børn fra Syrien, således at vedkommende har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Sagen er sambehandlet med Syri/2022/140/ACA. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Rif Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede, at hun ville blive fængslet og slået ihjel af de syriske myndigheder, fordi hun tidligere var blevet tilbageholdt af sikkerhedsfolk og udspurgt om, hvorvidt hun kæmpede for Den Frie Syriske hær. Klageren henviste videre til, at hendes [familiemedlem A] var blevet fængslet, og at familien ikke havde set [familiemedlem A] siden. Klageren henviste endvidere til, at hendes ægtefælle var blevet genindkaldt til militæret, men at han ikke mødte op og skjulte sig. Klagerens ægtefælle blev opsøgt på deres fælles bopæl, som blev ransaget, og da sikkerhedsfolkene ikke kunne finde ham, truede de klageren med, at de ville tage hende i stedet for. Klageren henviste desuden til de generelle forhold i Syrien. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § § 11, stk. 2. 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at hun og hendes ægtefælle vil blive slået ihjel, og at hendes børn vil blive efterladt alene. Klageren frygter ligeledes de generelle forhold i Syrien. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun er blevet tilbageholdt af de syriske myndigheder i [antal] uger, hvor de spurgte ind til hendes familie, herunder hvorvidt hendes [familiemedlemmer] havde båret våben og deltaget i demonstrationer. Klageren blev også udsat for [overgreb] under tilbageholdelsen. Klageren har videre henvist til, at hendes familie er eftersøgt på grund af hendes [familiemedlem A], som har været fængslet af de syriske myndigheder i [en årrække]. Klageren har endvidere henvist til, at hendes ægtefælle er eftersøgt af de syriske myndigheder, fordi han har unddraget sig genindkaldelse til militæret. Klageren har ligeledes henvist til, at ISIS har forsøgt at rekruttere hendes ægtefælle, men at han flygtede fra dem, og at ISIS efterstræber ham som følge heraf. Endelig har klageren henvist til den medieeksponering, der har været af klageren og dennes familie. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse af [i efteråret] 2021, at de aktuelle forhold i Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens (og derved de to mindreårige børns) opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som følge af de generelle forhold i området. Flygtningenævnet skal herefter foretage en vurdering af, om klageren er i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Klageren har under sin oprindelige asylsag i [efteråret] 2015 forklaret blandt andet, at hun i [sommeren] 2015 havde været tilbageholdt af de syriske myndigheder i tre dage, hvor hun hverken fik mad eller drikke, og at hun derefter blev løsladt betingelsesløst. Under en samtale med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2020 har klageren forklaret, at hun rettelig blev tilbageholdt i [antal] uger, og at hun blev løsladt mod løsesum, som blev betalt af hendes ægtefælle via hans advokat. Klageren forklarede i den forbindelse, at hun ikke havde forklaret om den langvarige tilbageholdelse tidligere, fordi hun var bange, men at hun nu følte sig tryg. Under tilbageholdelsen blev hun afhørt, og der blev stillet spørgsmål til hende om familien. Under en senere samtale med Udlændingestyrelsen [i vinteren 21/22] har klageren oplyst, at hun blev [udsat for overgreb et antal] gange under tilbageholdelsen og i den forbindelse udsat for slag med en [genstand]. Under mødet i Flygtningenævnet har klageren i det væsentlige forklaret overensstemmende med indholdet af samtalen [i vinteren 21/22], men hun har dog nu oplyst, at tilbageholdelsen skete før [foråret] 2015. Af flere af de fremlagte avisartikler fremgår, at klageren blev tilbageholdt, fordi hendes ægtefælle havde unddraget sig militærtjeneste. Af klagerens forklaring i Flygtningenævnet fremgår imidlertid, at klagerens ægtefælle endnu ikke var blevet genindkaldt til militæret, da klageren blev tilbageholdt. Flygtningenævnet tiltræder herefter som også anført af Udlændingestyrelsen, at klageren har forklaret divergerende og udbyggende om tilbageholdelsen, og Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge klagerens forklaring om længden af tilbageholdelsen og overgreb begået i forbindelse hermed til grund. Hertil kommer som også anført af Udlændingestyrelsen, at klageren ikke blev opsøgt som følge heraf de følgende i hvert fald [antal] måneder, hvor hun fortsat opholdt sig i Syrien, og at der heller ikke i øvrigt er grundlag for at antage, at klageren af den grund er i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder. Endelig fremgår det, at klageren under sin oprindelige asylsag i 2015 har forklaret, at hun udrejste legalt af Syrien ved forevisning af pas til både de syriske og [land A’s] myndigheder, og at der ikke var nogen problemer forbundet med udrejsen. Som anført af Udlændingestyrelsen medførte klagerens ægtefælles unddragelse fra militærtjeneste ikke problemer for hverken ham eller familien, selv om ægtefællen først udrejste af landet [antal] år efter, at han var genindkaldt til militæret. Flygtningenævnet tiltræder herefter som anført af Udlændingestyrelsen, at klageren ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, som følge af det oprindelige asylmotiv. Der har for Flygtningenævnet været afspillet et videoklip fra [medieplatform B], hvor klageren og dennes datter bliver interviewet til [medieplatform C]. Der har endvidere været forevist uddrag af en optagelse af en [demonstration], der blev afholdt i [by D] i [2020’erne]. Endelig er der fremlagt aktuelle avisartikler fra danske medier omhandlende familiens situation. Klageren fremgår med navn og billede foran et oppositionsflag i indslaget på [medieplatform C], der som anført ligeledes kan ses på [medieplatform B]. I indslaget udtaler klageren og dennes datter sig kritisk om den syriske regering, herunder særligt vedrørende forholdene for fængslede, som ifølge klageren bliver udsat for mishandling og tortur. Efter de foreliggende oplysninger om det pågældende medie og indslagets eksponering finder Flygtningenævnet, at klagerens medvirken indebærer en risiko for, at klageren er eksponeret i forhold til de syriske myndigheder som værende modstander af styret. Herefter og ud fra det forsigtighedsprincip, som Flygtningenævnet udviser i forhold til syriske statsborgere, må det på denne baggrund lægges til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien risikerer forfølgelse som følge heraf. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren har sandsynliggjort, at betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1, er opfyldt. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2021, således at klageren og hendes [antal] medfølgende børn, […] meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2022/139/ACA
