Nævnet meddelte i august 2022 opholdstilladelse til en mandelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2020 idømt fængsel i 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. til dels § 244, stk. 2 samt udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Syrien. Klageren er fra [by 1], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder, idet han er udeblevet fra genindkaldelse til militærtjeneste. Han ønsker ikke at skulle aftjene militærtjeneste mod sin vilje og derved slå civile mennesker ihjel eller selv blive offer for krigen. Han har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i perioden [vinteren] 2008 til og med [efteråret] 2009 aftjente militærtjeneste i [by 2], Syrien og i forbindelse med sin genindkaldelse til militæret i 2015 udeblev, idet han udrejste af Syrien. Flygtningenævnet lægger klagerens forklaring til grund om, at han har unddraget sig genindkaldelse til militærtjeneste. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren som mandlig syrisk statsborger i den militærpligtige alder, der har unddraget sig genindkaldelse til militærtjeneste, ved en tilbagevenden til Syrien vil befinde sig i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder. Flygtningenævnet tiltræder på den baggrund også, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod udsendelse til et sådant land. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 31, stk. 2, er til hinder for tvangsmæssig udsendelse af klageren til Syrien. I henhold til udlændingelovens § 49 a, 2. pkt., skal en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter blandt andet §§ 22 – 24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Afvejningen skal for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionen. Efter flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse. Ved Østre Landsrets ankedom af [foråret] 2021 blev klageren straffet med fængsel i 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. til dels § 244, stk. 2, ved mindst [et antal] gange over en periode på [1-3 år] at have udøvet vold mod sin hustru ved at have slået hende mange gange med flad hånd og knyttet hånd i ansigtet, flere gange have hevet hende omkuld og sparket hende i bagdel og på lår, hvilket resulterede i blå mærker. Retten lagde vægt på, at det var en skærpende omstændighed, at forurettedes børn i et ikke nærmere bestemt omfang havde overværet voldshandlingerne. Flygtningenævnet finder, at den kriminalitet, som klager er dømt for, må anses som særlig farlig. Flygtningenævnet har lagt vægt på karakteren og grovheden af forbrydelsen, herunder at der er tale om mindst [et antal] voldsforhold begået mod hans nu tidligere hustru på en periode på [1-3 år], og at der er tale om at klageren har slået sin tidligere hustru mange gange med flad hånd og knyttet hånd i ansigtet, flere gange have hevet hende omkuld og sparket hende i bagdel og på lår, hvilket resulterede i blå mærker, hvilke voldsforhold i et ikke nærmere bestemt omfang er overværet af forurettedes og klagerens børn. Klageren er ikke tidligere eller senere dømt for lignende kriminalitet. Henset hertil og efter omstændighederne i øvrigt finder Flygtningenævnet, at der ikke er grundlag for at anse klageren som en fare for samfundet. Klageren, der er født og opvokset i Syrien, fik opholdstilladelse i Danmark [i efteråret] 2015. Klageren er skilt fra sin ægtefælle. De har to børn på henholdsvis [7-9 år] og [10-11 år]. Han har ikke set børnene i cirka [et antal] år, men har fra medio [sommeren] 2022 haft samvær med børnene hver anden weekend efter aftale med sin tidligere hustru. Han har [et antal søskende] i Danmark. Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger finder Flygtningenævnet, at der findes at foreligge sådanne særlige grunde, der taler for, at der kan meddeles klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [foråret] 2022, således at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Løbenummer: Syri/2022/138/SCH
