Nævnet stadfæstede i august 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser fra Syrien. Sagen er sambehandlet med Syri/2022/136/DIEI. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ” Klageren er statsløs palæstinenser og sunnimuslim fra Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren 15/16] klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til de generelle forhold i Syrien som følge af krigen, og at klagerens navn fremgår af listen over eftersøgte personer. Klageren frygter, at myndighederne i Syrien vil tilbageholde hende. Udlændingestyrelsen har [i vinteren 21/22] truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, jf. § 11, stk. 2, nr. 1, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at klageren har opnået opholdstilladelse på baggrund af svig. Udlændingestyrelsen har i den forbindelse vurderet, at klageren bevidst har tilbageholdt oplysningen om, at klagerens nuværende ægtefælle, [A], er den samme person som klagerens tidligere ægtefælle, og at [A] har jordansk statsborgerskab. Klageren har som asylmotiv fortsat i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun frygter de syriske myndigheder. Klageren har til støtte herfor oplyst, at de syriske myndigheder har bedt hende om at stå ved en kontrolpost og efterfølgende har noteret hendes navn på en liste til efterretningstjenesten. Klageren har til støtte herfor videre oplyst, at de syriske myndigheder fortsat opsøger hendes forældre og ransager deres bolig i Damaskus. Om retsgrundlaget og sagens problemstillinger: Flygtningenævnet kan af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført i den påklagede afgørelse, tiltræde, at vurderingen af, om der er grundlag for at nægte at forlænge klagerens (tidsbegrænsede) opholdstilladelse, skal foretages efter de tidligere gældende bestemmelser i udlændingeloven, jf. om disse bestemmelser lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017. Sagen rejser i første række spørgsmålet om, hvorvidt klageren har opnået sin opholdstilladelse på baggrund af svig. I den forbindelse er det centrale spørgsmål, om klagerens nuværende ægtefælle – [A], der efter det oplyste er syrisk statsborger – er identisk med klagerens (tidligere) ægtefælle [B], der er jordansk statsborger. Hvis det lægges til grund, at [A] er identisk med klagerens (tidligere) ægtefælle [B] fra Jordan, er spørgsmålet, om en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende for klageren, navnlig på grund af de hensyn, der er nævnt i udlændingelovens § 26, stk. 1. Hvis det antages, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil virke særligt belastende, skal der tages stilling til, om klageren sammen med sin jordanske ægtefælle ([A]/[B]) kan indrejse og tage ophold i Jordan, og om klageren risikerer at blive sendt til Syrien fra Jordan (risikoen for refoulement). Om klageren har opnået sin opholdstilladelse på baggrund af svig: Flygtningenævnet finder af de grunde, der er anført i [A]s samtidigt behandlede sag, at det må lægges til grund, at [A] er identisk med klagerens (tidligere) ægtefælle [B], der er jordansk statsborger. Flygtningenævnet finder, at klageren bevidst har tilbageholdt den nævnte oplysning, hvorved henvises til blandt andet, at klageren under sin oprindelige asylsag i forlængelse af oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2015 blev indkaldt til en ny samtale [i sommeren] 2015 med Udlændingestyrelsen, hvor hun fik foreholdt, at hun ville have mulighed for at tage ophold i Jordan med sin jordanske ægtefælle. Klageren rettede herefter [i vinteren 15/16] henvendelse til Udlændingestyrelsen og oplyste, at hun havde forladt sin jordanske ægtefælle. Flygtningenævnet tiltræder, at såfremt Udlændingestyrelsen i sin tid, da klageren blev meddelt opholdstilladelse, havde været i besiddelse af oplysningen om, at klagerens ægtefælle var statsborger i Jordan, ville have vurderet, at klageren kunne henvises til at tage ophold i Jordan sammen med sin jordanske ægtefælle, jf. den dagældende udlændingelovs § 7, stk. 4 (nu § 7, stk. 5). Om dette spørgsmål henvises i øvrigt til det, der er anført nedenfor. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at klageren har opnået sin opholdstilladelse i Danmark ved svig, og at betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse er opfyldte, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1. Om nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende: Ved bedømmelsen af, om nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse må antages at være særligt belastende, skal der foretages en proportionalitetsafvejning af den udviste svig i forhold til navnlig hensynene i udlændingelovens § 26, stk. 1. Det følger af denne bestemmelse, at der i afvejningen skal tages hensyn til 1) udlændingens tilknytning til det danske samfund, 2) udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold, 3) udlændingens tilknytning til herboende personer, 4) udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, herunder i relation til hensynet til familiens enhed, 5) udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold, og 6) risikoen for, at udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, eller § 8, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold. I den forbindelse bemærkes, at det følger af Flygtningenævnets praksis, at der ved opnåelse af en opholdstilladelse ved svig er udvist en sådan egen skyld, at hensynet til udlændingen selv, herunder om inddragelsen eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen må antages at virke særligt belastende, ikke tillægges samme vægt i afvejningen som i sager, hvor inddragelse eller nægtelse af forlængelse overvejes på baggrund af ændringerne i den pågældendes hjemland eller udefra kommende omstændigheder. Det anførte skal ses i sammenhæng med, at udlændingen på grund af den udviste svig som det helt klare udgangspunkt, ikke kan antages at have en berettiget forventning om at kunne forblive her i landet. Til støtte for, at nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, kan der peges på navnlig, at klageren indrejste i Danmark i [vinteren 14/15] og i [vinteren 15/16] blev meddelt opholdstilladelse, at klagerens ægtefælle opholder sig i Danmark, og at klagerens bror, klagerens onkel og dennes kone bor i Danmark. Hertil kommer, at klageren lider af [diagnose A], at hun lider af [diagnose B], [diagnose C] og har haft to [diagnose D], og at hun er i behandling med [medicin A], [medicin B] og [medicin C]. Herudover må det tages i betragtning, at klageren på grund af sine helbredsmæssige problemer ikke har taget en egentlig uddannelse i Danmark eller haft arbejde i landet, hvorfor disse forhold ikke skal tillægges samme vægt i afvejningen som i det tilfælde, hvor en klager ikke har de nævnte helbredsmæssige problemer. Heroverfor står imidlertid, at det i forhold til betydningen af længden af opholdet i Danmark må tillægges vægt, at opholdet alene skyldes klagerens urigtige oplysninger ved ansøgningen om asyl. Endvidere må det i forhold til klagerens danskkundskaber tages i betragtning, at det også under sagens behandling for Flygtningenævnet har vist sig nødvendigt at anvende tolk. Heller ikke klagerens alder eller personlige forhold, taler imod en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse. Det forhold, at klageren har blandt andet sin bror i Danmark kan ikke tillægges væsentlig betydning, da der ikke foreligger oplysninger om, at hun skulle være afhængig af broderens hjælp eller bistand. Det samme gælder det forhold, at hun har sin ægtefælle i Danmark, idet hun vil kunne tage ophold med ægtefællen i Jordan, jf. nedenfor. Hensynet til familiens enhed taler med andre ord ikke imod, at klagerens opholdstilladelse nægtes forlænget. Hertil kommer, at det oplyste om klagerens helbredsforhold ikke er af en sådan karakter, at disse forhold med styrke taler for at nægtelse af opholdstilladelsen vil være særligt belastende. I den forbindelse henvises til det, som Udlændingestyrelsen har anført i den påklagede afgørelse. Heller ikke oplysningen om, at klageren lider af [diagnose A] taler med styrke for at nægtelse af opholdstilladelsen vil være særligt belastende. Endelig må det tages i betragtning, at klageren allerede i [vinteren 18/19] – dvs. ca. 3 år efter, at hun fik meddelt sin opholdstilladelse i Danmark – under en samtale med Udlændingestyrelsen fik oplyst, at der var indledt en sag vedrørende spørgsmålet om svig. Hertil kommer, at klageren allerede under en samtale [i sommeren] 2015 med Udlændingestyrelsen fik oplyst, at hun ville have mulighed for at tage ophold i Jordan med sin jordanske ægtefælle. På den anførte baggrund tiltræder Flygtningenævnet efter en samlet afvejning af klagerens forhold, at det ikke vil være særligt belastende for klageren, hvis klagerens opholdstilladelse nægtes forlænget. Om klageren kan indrejse og tage ophold i Jordan sammen med sin jordanske ægtefælle, og om hun risikerer udsendelse til Syrien: Reglerne om udstedelse af opholdstilladelse i Jordan reguleres af Law No. 24 on Residence and Foreigners’ Affairs (herefter 1973-loven). Der kan i den forbindelse henvises til blandt andet side 19 i International Labour Organizations rapport om Impact of work permits on decent work for Syrians in Jordan (september 2021) samt side 5 i en (faglig) artikel vedrørende Jordan and Syrian humanitarian refugees’ dilemma: international law perspective (april 2022). Spørgsmålet om, hvorvidt klageren, der er gift med en jordansk statsborger, kan få udstedt jordansk opholdstilladelse reguleres således af 1973-loven, der administreres således, at ”Utenlanske kvinner som er gift med jordanske statsborgere kan […] relativt enkelt få innvilget en opholdstilladelse”, jf. Landinfos respons, Jordan: Oppholdstillatelse i familiegjenforening (november 2015). Herudover kan der henvises til Lifos Rapport, Palestinier i Mellanöstern, upphållsrätt och dokument (oktober 2019), side 54, hvor det – med henvisning til 1973-loven – anføres, at en kvinde, der er gift med en jordansk mand, kan få opholdstilladelse i Jordan. Flygtningenævnet tiltræder med denne begrundelse, at klageren vil kunne tage ophold i Jordan sammen med sin jordanske mand. Det, som klagerens advokat har anført i sit indlæg for Flygtningenævnet, kan ikke føre til et andet resultat, da det deri anførte navnlig angår spørgsmålet om adgangen for palæstinensere fra Syrien til at indrejse til Jordan, men i den foreliggende sag er der tale om, at klageren vil skulle indrejse og tage ophold i Jordan som ægtefælle til en jordansk statsborger. I forlængelse heraf bemærkes, at en mandlig jordansk statsborgers udenlandske kvindelige ægtefælle efter den jordanske indfødsretslov kan ansøge om jordansk statsborgerskab efter tre års ægteskab, hvis kvinden er statsborger i et arabisk land, og efter fem år, hvis det ikke er tilfældet, jf. Lilian Frost, Global Citizenship Observatory, Report on Citizenship Law: Jordan (February 2022), side 24 og side 40, hvor det sidstnævnte sted anføres, at “Article 8 states that a foreign woman who marries a Jordanian citzen may obtain Jordanian nationality with the approval of the Minister of Interior if she announces her desire in writing and has been married for three years (if she holds an Arab Nationality) or five years (if she holds a non-arab nationality)”. Det anførte illustrerer, at en mandlig jordansk statsborgers udenlandske kvindelige ægtefælle har særlige opholds- og statsborgerskabsrettigheder i Jordan. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at klageren ikke vil være i risiko for at blive udsendt til Syrien fra Jordan. Det gælder selvom der efter baggrundsoplysningerne har været tilfælde af refoulement fra Jordan til Syrien af palæstinensiske flygtninge, idet klageren netop ikke vil være palæstinensisk flygtning i Jordan, men derimod kan tage ophold i Jordan som ægtefælle til en jordansk mandlig statsborger. I den forbindelse bemærkes under alle omstændigheder, at det fremgår af US State Departments Human Rights Report, Jordan 2021, side 31, at ”the government generally did not force refugees to return to their country of origin”. Konklusion: Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ” Syri/2022/137/DIEI
