Nævnet omgjorde i august 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to børn fra Syrien, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Rif-Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men hun har deltaget i to demonstrationer, mens hun boede i Syrien. Hun har desuden delt politiske opslag på [socialt medie A], mens hun befandt sig i [land B], men hun stoppede sine aktiviteter på [socialt medie A] for at beskytte sin familie, der forsat opholder sig i Syrien. Klageren har også deltaget i en demonstration i [by C] i forbindelse med årsdagen for revolutionen, ligesom hun har deltaget i en demonstration i [by D], som var rettet imod den danske udlændingelov. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2015 klageren og hendes to medfølgende børn opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede for sit liv, idet regimets hær var blevet voldelige og udsatte kvinder i Syrien for seksuelle overgreb, samt at forholdene i Syrien var forfærdelige på grund af krigen, og at hun var bekymret for sine børns fremtid, idet hun ikke ønskede, at de skulle vokse op i vold og ødelæggelse. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2022 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun frygter myndighederne, idet hun har deltaget i to demonstrationer i perioden [i 2010’erne], samt at myndighederne, da myndighederne genvandt kontrollen over området, opsøgte hendes bopæl, mens hun befandt sig i [land B]. Klageren har videre henvist til, at hendes ægtefælle blev anholdt af regimet, udsat for tortur og slået ihjel, idet myndighederne beskyldte hendes ægtefælle og dennes øvrige familie for at støtte terrorgrupper. Klageren har endvidere henvist til, at hendes bror blev anholdt og slået ihjel af myndighederne [antal] år efter, at hendes ægtefælle blev anholdt. Klageren har også oplyst, at hendes [barn H] i [2010’erne] blev tilbageholdt af efterretningstjenesten, fordi klageren var udrejst af landet, samt at deres hjem er blevet ransaget flere gange i perioden [2010’erne], indtil hendes [barn H] blev alvorligt syg. Klageren har ligeledes oplyst, at hendes svigermor senest blev opsøgt i 2021, hvor myndighederne spurgte efter klageren, hendes [barn I og J] og hendes [familiemedlem]. Klageren har yderligere henvist til, at hendes [børn] vil blive anholdt af regimet på grund af hendes ægtefælles handlinger. Klageren har desuden henvist til, at hendes børns farbror vil tage børnene fra hende ved en tilbagevenden til Syrien, fordi hun har haft konflikter med ham, idet han har forsøgt at styre hendes og børnenes liv i Danmark, og farbroren har truet med at tage børnene, da hun fortalte ham, at hun ikke ønskede at repatriere til Syrien. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren skal vurderes i forhold til Rif-Damaskus, hvor hun er født, opvokset og har boet frem til klagerens udrejse i 2014. Af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at de syriske myndigheder siden maj 2018 har haft kontrollen over Damaskus by og Rif-Damaskus, og at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold, som ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet har således siden juni 2019 vurderet, at de aktuelle forhold i Damaskus og Rif-Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Dette støttes af baggrundsoplysningerne, herunder EASO´s rapport “Country Guidance: Syria” fra september 2020, side 122, hvoraf det bl.a. fremgår:”Looking at the indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in the governorate of Damascus at such a low level that in general there is no real risk for a civilian to be personally affected by reason of indiscriminate violence within the meaning of Article 15(c) QD.” Tilsvarende fremgår det af Udlændingestyrelsens rapport: “Syria, Security and socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus”, fra oktober 2020, side 11, bl.a. at “Since 2018, when the GoS retook control of all areas in Damascus and Rural Damascus from opposition groups, there have been no major security incidents (e.g. battles, military operations etc.) in the two governorates, …”. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som følge af de generelle forhold i Damaskus-området. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Med hensyn til klagerens asylmotiv om en konflikt med de syriske myndigheder som følge af sin ægtefælles forhold har Flygtningenævnet blandt andet herom tidligere ved sin afgørelse af [efteråret] 2017 truffet afgørelse. Flygtningenævnet lagde ved sin afgørelse i 2017 vægt på, at klageren ikke har haft eller kan forventes at have eller få konkrete eller personlige konflikter med de syriske myndigheder som følge heraf. Klagerens asylmotiv under nærværende sag om, at hun frygter de syriske myndigheder med henvisning til, at ægtefællen, ægtefællens brødre og hendes bror blev beskyldt for at være aktive modstandere af regimet, skjule våben og støtte oppositionen, i hvilken forbindelse de fik ransaget boligen, således at de af den grund blev fængslet og slået ihjel af myndighederne, fremstår konstrueret til lejligheden og kan ikke lægges til grund. Nævnet lægger herved blandt andet vægt på, at der er tale om en udbyggende forklaring, der divergerer med klagerens forklaring under sin oprindelige asylsag om, at hendes ægtefælle og hans brødre blev fængslet af myndighederne, fordi de syriske myndigheder generelt skulle bruge unge mænd til militæret. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at klageren nu har oplyst, at hendes svigermor i [år] har modtaget dødsattester på klagerens ægtefælle, hans brødre og klagerens bror. Klagerens forklaring om, at klagerens [barn H] er blevet opsøgt tre gange af myndighederne i [2010’erne], hvoraf [barn H] én gang blev taget med, hvorunder myndighederne har udspurgt [barn H] om klageren, fremstår heller ikke troværdig. Det forhold, at klagerens søster har været tilbageholdt af de syriske myndigheder, og i den forbindelse blevet spurgt om klagerens forhold, kan heller ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet finder heller ikke, at klageren har sandsynliggjort, at hun i Syrien har deltaget i demonstrationer mod det syriske regime, da der ligeledes herom er tale om en udbyggende forklaring i forhold til klagerens oprindelige forklaring til Udlændingestyrelsen. Det forhold, at klageren er udrejst illegalt af Syrien, vurderer Flygtningenævnet i praksis ikke længere er noget problem og kan ikke anses for at skabe en reel konflikt med myndighederne. Det fremgår af Udlændingestyrelsens landerapport ”Syria, Security Situation in Damascus Province and Issues Regarding Return to Syria, based on interviews between 16 to 27 november 2018 in Beirut and Damascus” fra februar 2019, at det siden begyndelsen af 2018 har tydet på, at det ikke har konsekvenser for en tilbagevendende syrer, at vedkommende forlod landet under krigen, og at illegal udrejse af Syrien fortsat er strafbart, men at det i praksis ikke længere er et problem, idet man kan få sin situation afklaret ved en syrisk repræsentation i udlandet inden indrejsen i Syrien. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ikke af disse grunde har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for individuel forfølgelse eller i nogen risiko for straf eller overgreb fra de syriske myndigheder side, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Med hensyn til klagerens asylmotiv om, at hun har deltaget i to demonstrationer, hvoraf hun til en af demonstrationerne har holdt tale, ligesom klagerens sag har været omtalt af flere medier, herunder [nyhedsmedie E] og [grupper på sociale medier], lægger nævnet til grund, at der overvejende har været tale om generel kritik af de danske udlændingeregler. Flygtningenævnet lægger derimod til grund, at klageren med navns nævnelse har deltaget i en nyhedsudsendelse på [TV-kanal F]- primo august 2022, hvorunder hun fremsætter flere til dels regimekritiske udtalelser. Dette tv-klip er, udover på [TV-kanal F] hjemmeside, kan blandt andet tillige findes på, [socialt medie A], [socialt medie G] og [socialt medie K]. Under hensyn til den ikke ubetydelige eksponering finder nævnet efter en samlet vurdering, at klageren derved har sandsynliggjort, at hun som følge heraf vil være i risiko for forfølgelse fra myndighedernes side ved en tilbagevenden til Syrien. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [foråret] 2022, således at klageren og hendes to medfølgende børn, [barn I] og [barn J], har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Løbenummer: Syri/2022/135/aca
