Nævnet omgjorde i august 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra [bydel], Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2017 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede at blive slået ihjel og udsat for overgreb. Klageren henviste videre til, at hun frygtede at blive udnyttet, da hun ikke har noget familie tilbage i Syrien og således ville være en ung enlig kvinde. Klageren henviste til støtte herfor til den generelle sikkerhedssituation i Syrien og oplyste, at [bydel i Damaskus] var præget af kamphandlinger og bombardementer, hvorfor mange mennesker var døde. Klageren oplyste videre, at Islamisk Stat var trængt ind i [bydelen i Damaskus], hvorfor klageren og hendes familie flygtede fra deres bopæl til et andet område i Damaskus. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2020 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., idet Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun frygter at blive tilbageholdt af syriske myndigheder, idet begge hendes forældre har forladt deres stillinger som offentlige ansatte i Syrien uden forudgående tilladelse. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hendes mor var ansat ved [et kontor i den offentlige administration] i Syrien, og at hun forlod stillingen uden forudgående tilladelse og udrejste af Syrien. Klageren har videre oplyst, at hendes far var ansat ved [et andet kontor i den offentlige administration] i Syrien, som han søgte ferie fra, hvorefter han udrejse af Syrien med klageren og således forlod sin stillingen uden forudgående tilladelse. Klageren har videre som asylmotiv henvist til, at hun frygter de syriske myndigheder, idet hendes to brødre har unddraget sig militærtjeneste, og at hendes bror, der udrejste af Syrien til [et naboland til Syrien] i [midten af 2010’erne], er forsvundet i [nabolandet], hvilket klageren også frygter vil ske for hende. Klageren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive udnyttet, da hun ikke har noget familie tilbage, og at hun er en ung enlig kvinde uden mandligt netværk i Syrien. Klageren har endeligt som asylmotiv henvist, at hun er eksponeret, idet hun har afgivet et interview, som er trykt i en artikel i [en landsdækkende avis] udgivet [efter klagerens indrejse], hvor hun har udtryk kritik af det syriske regime. Flygtningenævnet kan lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren ikke selv i Syrien har haft konflikter med de syriske myndigheder, religiøse eller kriminelle grupper eller privatpersoner. Det lægges tillige til grund, at klagerens forældre begge har forladt offentlige stillinger uden forudgående tilladelse. Klagerens mor forlod således sin stilling som ansat ved [et kontor i den offentlige administration] i [starten af 2010’erne], mens klagerens far forlod sin stilling ved [et andet kontor i den offentlige administration] i [midten af 2010’erne]. Endvidere blev klagerens mor meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, idet Udlændingemyndighederne lagde til grund, at moderen af de syriske myndigheder opfattes som politisk modstander med risiko for forfølgelse som følge af deltagelse i demonstrationer mod styret og udeblivelse fra sit arbejde for myndighederne. Samtidig lægger Flygtningenævnet til grund, at klagerens yngste bror, der udrejste [før han fyldte 18 år] har unddraget sig militærtjeneste i Syrien, idet han på nuværende tidspunkt er over 18 år. Den ældste bror er deserteret fra militærtjeneste efter at have været kidnappet og løsladt af en ikke statslig myndighed, mens han var soldat og at han efter løsladelsen flygtede [et naboland til Syrien]. I relation til eksponering fremgår det af sagen, at klageren har deltaget i en demonstration […] omkring forholdene for syrere […], og klageren har udtalt indirekte kritik om det syriske regime til [en landsdækkende avis], som [efter klagerens indrejse] har trykt en artikel […]. Af artiklen fremgår klagerens navn og billede. Klageren har derudover deltaget i en demonstration i [en by i Danmark], og hun har postet regimekritiske opslag på sin [sociale medieprofil]. Efter en samlet vurdering af klagerens forhold og under hensyn til det forsigtighedsprincip, der gælder ved den konkrete og individuelle vurdering i forbindelse med behandlingen af sager om personer fra Syrien, er det Flygtningenævnets opfattelse, at klageren som følge af flere kumulative forhold ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for at være efterstræbt af de syriske myndigheder. De kumulative forhold, som Flygtningenævnet navnlig lægger vægt på, er, at klageren er datter af forældre, der har forladt offentlige stillinger [i den offentlige administration] uden forudgående tilladelse, at klagerens mor har deltaget i demonstrationer i Syrien, at klagerens brødre dels har unddraget sig militærtjeneste dels er deserteret fra militærtjeneste, og at hun i Danmark indirekte i et vist omfang har eksponeret sig som modstander af regimet. Klageren meddeles derfor opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Løbenummer: Syri/2022/131/MIMA
