soma202011

Nævnet meddelte i februar 2020 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Somalia. Ansøgeren er mindreårig. Født i Danmark i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali og tilhører klanen [K]. Ansøgerens mor har som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at ansøgeren vil blive omskåret og tvangsgift, hvis hun vender tilbage til Somalia. Ansøgerens mor har til støtte for ansøgerens asylmotiv henvist til, at det følger af al-Shabaabs regler, at piger skal omskæres. Ansøgerens mor frygter derfor, at ansøgeren vil blive omskåret, hvis hun tager ophold i Somalia. Hun frygter endvidere, at ansøgeren vil blive tvangsgift af al-Shabaab. Flygtningenævnet kan til dels lægge ansøgerens mors forklaring til grund. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren risikerer, at al-Shabaab vil omskære hende, idet det fremgår af baggrundsoplysningerne, herunder Udlændingestyrelsens rapport ”Thematic Paper: South Central Somalia - Female Genital Mutilation/Cutting fra 2016, at al-Shabaab har forbudt omskæring af kvinder, og at omskæring af kvinder ikke forekommer i områder kontrolleret af al-Shabaab. Samtidig fremgår det af baggrundsoplysningerne, at al-Shabaab ikke bekæmper omskæring af kvinder, da traditionen for omskæring er dybt forankret i samfundet. Ansøgerens mor har forklaret, at ansøgerens søster, [A], mod morens og farens ønske, da [A] var omkring seks år, efter pres fra omgivelserne, herunder al-Shabaab, blev omskåret. Ansøgerens far opholdt sig på dette tidspunkt ikke i Somalia, og ansøgerens mor var i fængsel. Ansøgerens bedstemor, som på dette tidspunkt var alene med [A], blev opsøgt af tre kvinder, angiveligt fra al-Shabaab, som gennemførte en tvangsomskæring af [A]. Bedstemoren var ude af stand til at modsætte sig dette. Det fremgår af de tidligere nævnte baggrundsoplysninger, at det er muligt for kvinder at undgå omskæring af deres døtre, men at dette i høj grad afhænger af morens personlighed, og hvorvidt hun er i stand til at modstå det psykologiske pres for omskæring fra såvel familiemedlemmer som samfundet. Det mest afgørende i den forbindelse er morens personlighed, mens morens uddannelsesbaggrund, økonomiske og sociale status også har betydning. Flygtningenævnet lægger ansøgerens mors forklaring om, at ansøgerens klan er imod omskæring af kvinder, og at ansøgerens nærmeste familie også er imod dette, til grund. Samtidig lægger Flygtningenævnet efter ansøgerens mors forklaring til grund, at omskæring er almindelig i det område, som familien kommer fra, og at der vil være et pres fra omgivelserne mod ansøgeren og ansøgerens familie for, at ansøgerens datter skal omskæres. Det fremgår af et lægenotat fra [vinteren] 2017, at ansøgerens mor er ”beliggende i imbecilområdet med en samlet IQ på 47. Psykologen finder, at der er tale om et så lavt niveau på baggrund af, at pgl. ikke har fået tilstrækkelig stimulation under opvæksten samt er opvokset i et markant anderledes samfund. Finder dog, at pgl. på trods af eventuel undervisning og skolegang maksimalt vil kunne forbedre sit kognitive funktionsniveau til et område højere oppe i debilområdet.” Ansøgerens mor har forklaret, at [K] klanen er en mindretalsklan, som ikke er i stand til at modstå pres fra områdets stærkere klaner, der kræver omskæring af piger. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia risikerer at blive omskåret som følge af pres fra omgivelserne i det område, som familien kommer fra. Som følge af det oplyste om ansøgerens mors intelligensniveau lægger Flygtningenævnet endvidere til grund, at ansøgerens mor eller den øvrige familie ikke kan forventes at kunne modstå et sådant pres. Flygtningenævnet lægger i den forbindelse til grund, at ansøgerens far, der har asyl i Italien, til trods for ansøgerens mors håb herom, næppe kan forventes at vende tilbage til Somalia, hvorfor ansøgerens mor reelt må anses for at være uden et netværk, som kan støtte hende i hendes modstand mod omskæring af ansøgeren. Flygtningenævnet finder ikke efter de foreliggende baggrundsoplysninger tilstrækkelig grundlag for at antage, at ansøgeren risikerer at blive tvangsgift af al-Shabaab, som i øjeblikket ikke har kontrollen i det pågældende område. Flygtningenævnet vurderer, at ansøgeren må anses for at tilhøre en særlig social gruppe, som følge af sin risiko for at blive omskåret, jf. flygtningekonventions artikel 1A. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” soma/2020/11/FAM