Nævnet stadfæstede i marts 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har oplyst, at han er marokkansk statsborger. Han har ikke ønsket at oplyse om sin etnicitet, religiøse overbevisning eller eventuelle deltagelse i politiske aktiviteter. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Marokko frygter at blive udsat for seksuelt overgreb på ny, da han er blevet seksuelt misbrugt af to personer som [barn], mens han levede på gaden i Marokko. Det påhviler en asylansøger at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til udlændingeloven kan gives, inddrages eller bortfalde, jf. udlændingelovens § 40. Ansøgeren har ikke sandsynliggjort sin identitet. Således har ansøgeren oplyst flere forskellige navne, men også forskellige fødselsdatoer. Under afhøringen hos politiet [i sommeren] 2017 oplyste ansøgeren først, at hans navn var [A]. Senere under afhøringen oplyste han, at hans navn var [B]. Under den første samtale med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2017 oplyste ansøgeren, at hans navn var [C], og at han var født [i efteråret] 2001. Under samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2020 oplyste ansøgeren imidlertid, at hans navn var [C] og at han var født [i efteråret] 2004. Dertil kommer, at ansøgeren til de svenske myndigheder har oplyst, at han hedder [D], og han er født [i efteråret] 2004, og at han til de hollandske myndigheder [i foråret] 2019 har oplyst, at han hedder [E] og er født [i efteråret]. Ansøgeren har således ikke medvirket til at give de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af hans asylsag. Ansøgeren har først under nævnsmødet redegjort for sit asylmotiv. Under samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2021 nægtede ansøgeren således helt at deltage i samtalen med Udlændingestyrelsens repræsentant med henvisning til, at han hellere ville have sin asylsag behandlet i Sverige. Under samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2021 nægtede han på ny at svare på de spørgsmål, han blev stillet af repræsentanten for Udlændingestyrelsen, ligesom han oplyste, at han ikke havde i sinde at deltage i denne eller fremtidige samtaler med Udlændingestyrelsen. Ansøgerens asylmotiv, der er fremkommet under nævnsmødet, om, at han hader Marokko og frygter at blive voldtaget på ny ved en tilbagevenden, da han er blevet seksuelt misbrugt af 2 personer som [barn], mens han levede på gaden i Marokko, kan ikke anses for at være asylbegrundende. Der er således tale om en isoleret kriminel handling og et afsluttet forhold. Dertil kommer, at de generelle forhold i Marokko ikke er af en sådan karakter, at dette i sig selv kan medføre asyl. Flygtningenævnet har ved vurderingen af ansøgerens sag været opmærksom på, at Udlændingestyrelsen har vurderet, at ansøgeren har været udsat for menneskehandel. Flygtningenævnet finder dog ikke, at det i sig selv kan begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Det bemærkes, at det af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at menneskehandel er kriminaliseret i Marokko, og at de marokkanske myndigheder søger at yde beskyttelse til personer, der har været udsat for menneskehandel. Der henvises til rapport udgivet af United States Department of State, Trafficking in Persons Report – Morocco, af 25. juni 2020. Da ansøgeren således ikke har medvirket til at give de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af hans identitet, ligesom han ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Marokko vil blive udsat for asylbegrundende forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stadfæstes Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2021. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse” Maro/2022/3/juri
