iran202247

Nævnet meddelte i september 2022 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Iran. Sagen er sambehandlet med Iran/2022/46/sahe. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk kurder og oprindeligt yarsan af trosretning fra [byen A], Iran. Ansøgeren har oplyst, at hun under sit ophold i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv oprindeligt henvist til, at hun frygter forfølgelse fra de iranske myndigheder, som følge af sin fars deltagelse i undervisning om yari, og idet de iranske myndigheder har fundet materiale om denne trosretning samt alkohol på ansøgerens families bopæl. I forbindelse med genoptagelsessagen har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at hun er konverteret til kristendommen, og derfor har bragt sig i et modsætningsforhold til de iranske myndigheder, hvorved hun risikerer forfølgelse ved en tilbagevenden. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hun som [12-15-årig] begyndte at komme i [kirken A] sammen med sin far. Det var faren, der havde foreslået, at de skulle begynde at gå i kirke. Ansøgeren havde længe selv haft lyst til at gå i kirke. Allerede som [12-15-årig], hvor hun i forbindelse med en skoleudflugt besøgte en kirke, havde hun været interesseret i kristendommen. Ansøgeren var derefter flere gange i kirke med frivillige hun mødte i [asylcenter]. Hun begyndte sammen med sin far i et dåbsundervisningsforløb, og deltog herudover ugentligt i gudstjenester og i [kirkeligt arrangement]. Efter at have gennemført dåbsundervisningen blev ansøgeren døbt i [sommeren] 2019, og har siden praktiseret kristendommen ved at deltage i gudstjenester og kirkelige aktiviteter. Blandt andet er hun en del af et kor og har deltaget i en [kristent arrangement] sammen med sin familie i sommeren 2017. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at ansøgerens forældre og ansøgeren som mindreårig ved Flygtningenævnets afgørelse af [sommeren] 2017 blev meddelt afslag på opholdstilladelse, idet det ikke kunne lægges til grund, at den mandlige ansøger skulle være i et asylbegrundende modsætningsforhold til de iranske myndigheder, som følge af dennes deltagelse i undervisning om yari. Ved brev af [sommeren] 2021 har DRC Dansk Flygtningehjælp på vegne af ansøgerne anmodet om genoptagelse af sagen. Flygtningenævnet har ved brev af [sommeren] 2022 af formelle grunde besluttet at genoptage sagen til behandling på et nyt mundtligt nævnsmøde med henblik på, at ansøgeren kunne få mulighed for at forklare nærmere om sit nye asylmotiv vedrørende konversion til kristendommen. I overensstemmelse med Flygtningenævnets praksis i sager om konversion hjemvises sagen ikke til Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at i tilfælde, hvor ansøgerens asylmotiv er frygt som følge af konversion efter udrejse fra hjemlandet, er der anledning til at foretage en kritisk og indgående bedømmelse af troværdigheden af ansøgerens forklaring herom, herunder om tidspunktet for konverteringen og baggrunden for konversionen. Efter det fremkomne finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hendes konversion til kristendommen er reel. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om sin konversion fremstod sikker og som udtryk for en grundig og længere overvejelse omkring sin indre overbevisning og herunder om kristendommens betydning for hende. Forklaringen understøttes endvidere af de for nævnet fremlagte udtalelser. Ansøgeren har oplyst, at hun vil udlede sin kristne tro i Iran, og ansøgeren har oplyst, at hun har fortalt om sin konversion til [et familiemedlem] Flygtningenævnet finder derfor, at det ikke kan udelukkes, at de iranske myndigheder og andre ved ansøgerens tilbagevenden til Iran vil blive bekendt med ansøgerens konversion. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at selvom ansøgeren er tidligere yarsan kan Flygtningenævnet ikke med den fornødne sikkerhed lægge til grund, at ansøgeren ikke som frafalden yarsan risikerer at blive behandlet på samme måde som frafaldne muslimer. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren som følge af sin konversion ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Løbenummer: Iran/2022/47/sahe