Nævnet omgjorde i marts 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om bortfald af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Indrejst i 2001.Flygtningenævnet udtalte:"Klageren er etnisk [etnicitet] og shiamuslim fra [by], Irak. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i sommeren] 2001, og at hun [i vinteren 99/21] blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren [i efteråret] 2017 udrejste af Danmark. Klageren udrejste for at tage ophold i [et land uden for EU] og for at besøge sin mor i Irak. [I vinteren 21/22] besluttede Udlændingestyrelsen, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, var bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1 og stk. 4, idet klageren havde opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 måneder, og idet det ikke kunne udelukkes, at hun havde været i Irak i op til 18 måneder. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren har opgivet sin bopæl i Danmark, og at hun har opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det fremgår af sagen, at klageren mistede sin bolig i Danmark i forbindelse med en [ulykke] i [vinteren 17/18]. Hun boede derefter midlertidigt på forskellige adresser, inden hun [i foråret] 2017 udrejste fra Sverige til [et land uden for EU]. Hun fik ikke en mere varig bopæl efter [ulykken]. Hun optog et lån på [X] kr. og havde herudover fået udbetalt [en sum penge], som hun medbragte på rejsen. Hun indrejste på ny i Danmark [i foråret] 2021. Hendes ophold i udlandet varede således ca. 3 år og 11 måneder. Betingelserne for bortfald i udlændingelovens § 17, stk. 1, er derfor opfyldt. Spørgsmålet er herefter, om betingelserne i § 17, stk. 4, også er opfyldt. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren primært har opholdt sig i [et land uden for EU]. Grundlaget for hendes ophold i [et land uden for EU] var dels en midlertidig opholdstilladelse som turist med en varighed på et år gældende fra [sommeren] 2017 til [sommeren] 2018, dels et turistvisum med ret til én indrejse i perioden [vinteren 19/20] til [sommeren] 2020 og ret til ophold på 30 dage. Klageren har ikke herved opnået beskyttelse i [et land uden for EU] som omhandlet i udlændingelovens § 17, stk. 4. Under opholdet i [et land uden for EU] har klageren to gange været i Irak. Det fremgår af stemplerne i klagerens danske fremmedpas og i et irakisk nationalitetspas, at det første ophold Irak varede fra [vinteren 17/18] til [vinteren 18/19], og at det andet ophold varede fra [efteråret] 2019 til [vinteren] 2020. Formålet med disse ophold var efter klagerens forklaring at besøge familie, særligt klagerens mor, som døde under klagerens andet ophold i Irak. Flygtningenævnet lægger klagerens forklaring til grund om, at hun under opholdene i Irak opholdt sig hos sin tidligere ægtefælles familie. Flygtningenævnet bemærker, at klageren efter hvert ophold rejste tilbage til [et land uden for EU], og at hun efter det andet ophold i Irak opholdt sig i [et land uden for EU] i omkring 1 år og 2 måneder, før hun indrejste i Danmark. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at der ikke grundlag for at fastslå, at klageren har taget frivillig bopæl i Irak i udlændingelovens forstand. Betingelserne for at anse klagerens opholdstilladelse for bortfaldet er derfor ikke opfyldt, jf. § 17, stk. 1 og stk. 4. Flygtningenævnet finder ikke anledning til at tage Udlændingestyrelsens påstand om hjemvisning med henblik på en nærmere undersøgelse af bl.a. det irakiske nationalitetspas, som klageren har fået udstedt [i vinteren 19/20] i et andet efternavn og med en anden fødselsdato, til følge. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at sagen anses for tilstrækkeligt oplyst til, at nævnet kan tage stilling til spørgsmålet om bortfald. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [vinteren 21/22], således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” irak/2022/6/mmad
