Nævnet stadfæstede i juni 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Ansøgeren indrejste i 2002 efter at være blevet familiesammenført med sin far. I 2021 søgte ansøgeren asyl i, efter at han var blevet idømt en længerevarende fængselsstraf og udvisning med indrejseforbud for bestandig for alvorlig personfarlig kriminalitet.Flygtningenævnet udtalte: ” Ansøgeren er irakisk statsborger, etnisk araber og shia-muslim af trosretning. Han indrejste efter det oplyste i Danmark som 5- eller 6-årig i begyndelsen af 2002, efter at han var blevet familiesammenført med sin far, der havde fået asyl i Danmark. Han har efterfølgende kun haft et enkelt kortvarigt ophold i Irak omkring 2011 i forbindelse med mormorens død. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer og har ikke i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren søgte asyl [i] 2021, efter at han ved [l…] Landsrets dom af [konkret dato] 2021 var blevet idømt 2 år og 9 måneders fængsel og samtidig var blevet udvist for bestandig. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter sin kærestes familie, idet familien er imod deres forhold. Familien har smidt kæresten ud, efter at hun blev gravid, og kærestens bror har flere gange forsøgt at overfalde ansøgeren. Endvidere har ansøgeren forklaret, at han frygter at blive slået ihjel af medlemmer af den klan, som han tilhørte, idet hans far har været involveret i en konflikt, som har ført til, at ansøgeren, faren og ansøgerens brødre er blevet udstødt af klanen. Ansøgeren har i den forbindelse henvist til et dokument på arabisk dateret [konkret dato} 2006, hvoraf det blandt andet fremgår, at klanen søger blodhævn. Ansøgeren frygter endvidere at blive idømt dobbeltstraf for de forhold, som han er dømt for i Danmark. Ansøgeren har endelig som asylmotiv henvist til, at han har tatoveringer af en sunni-imam på sin brystkasse, og at det vil kunne give ham problemer ved en tilbagevenden til Irak, idet shia- og sunni-muslimer strides i Irak. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om konflikten med sin kærestes familie til grund, herunder at han har haft fysiske konfrontationer med bl.a. en bror til kæresten. Flygtningenævnet finder det i den forbindelse påfaldende, at ansøger først under forklaringen for nævnet har forklaret, at han og hans kæreste også har modtaget dødstrusler fra kærestens familie. Flygtningenævnet finder imidlertid, at denne konflikt efter oplysningerne herom ikke har et sådant omfang og en sådan intensitet, at ansøgeren på dette grundlag kan meddeles asyl. Der er i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at ansøgeren – til trods for at kærestens nære familie er bosiddende i Danmark – ikke har fundet anledning til at rette henvendelse til politiet herom, og at konflikten ikke er eskaleret yderligere. Af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, kan det ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren har oplyst, at kærestens familie er en del af en stor klan, som er til stede i Irak. I forhold til ansøgerens asylmotiv vedrørende sin fars klankonflikt finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han af den grund har en konflikt, der er asylbegrundende. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgerens far ikke har oplyst om en sådan konflikt i forbindelse med sin asylsagsbehandling i Danmark, og at ansøgeren først i forbindelse med sin partshøringssamtale den [konkret dato] 2022 bragte spørgsmålet op. Bortset fra det omtalte brev af [konkret dato] 2006 vedrørende faren og dennes sønners udstødelse af klanen er ansøgeren alene fremkommet med meget sparsomme oplysninger om den nærmere karakter og baggrund for den påståede klankonflikt. Ansøgeren har hertil forklaret, at han ikke oplevede problemer, da han var i Irak for ca. 10 år siden til sin mormors begravelse. Om brevet bemærker nævnet i øvrigt, at det fremgår af en rapport fra European Union Agency for Asylum af 18. maj 2022 (Q30-2022), at 40 stammeledere i oktober 2021 blev enige om en anbefaling, hvorefter en klankonflikt og efterfølgende beslutning om udstødelse af klanen alene skal rettes mod vedkommende person og således ikke tillige rettes mod andre, herunder børn og øvrige slægtninge. Uanset det fremlagte brev vedrørende ansøgerens far og dennes sønner finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering af det anførte, at ansøgerens påberåbelse af et asylmotiv på dette grundlag ikke kan føre til asyl. Efter baggrundsoplysningerne om Irak og af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke er i risiko for at blive idømt en dobbeltstraf ved en tilbagevenden til Irak. Nævnet finder, at de generelle forhold for shiamuslimer i Irak heller ikke i sig selv kan føre til asyl. Oplysningerne om ansøgerens tatovering på brystkassen kan ikke føre til en ændret vurdering. Der er på denne baggrund ikke grundlag for at meddele ansøgeren asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak 2022/20 MNR
